Nogle af gasserne i Jordens atmosfære absorberer den infrarøde stråling fra Jorden og opvarmer dermed atmosfæren. Vanddamp er langt den vigtigste gas i denne drivhuseffekt, men der er stor opmærksomhed omkring kuldioxid.
Sådan har det imidlertid ikke altid været, men det er fortsat svært at afgøre, hvor meget varmere det bliver på grund
af kuldioxid. En modelberegning, der blandt læserne af Videnskab.dk blev valgt til Årets Danske Forskningsresultat1
, tyder på, at virkningen stiger med temperaturen.
Drivhusgasser
Et kig på de Grønlandske CO2 data fra indlandsisens borekerner
Her et sjældent indblik i CO2 data fra Grønlandske iskerner. Tallene indikerer en overraskende stor variation for CO2-koncentrationen i atmosfæren de seneste 50.000 år.
CO2, Temperatures and Ice Ages
Antarktiske istidsdata er fundamentale for argumentet om en dominerende effekt fra CO2 på Jordens temperaturer. Men hvad viser data rent faktisk? Vi ser også “skudvekslingen” mellem Jens Morten Hansen og Jyllandsposten herom sommer 2019.
Direkte CO2 målinger
Mange har meninger om de direkte CO2 målinger opsamlet før 1959. Men ikke så mange kender ret meget til dem. Vi tager hul på emnet.
Hvor bliver det ekstra vand af til “positive feedbacks”?
Den estimerede katastrofale varmeeffekt fra CO2 er i høj grad tilskrevet “positive feedbacks” som igen i høj grad tilskrives mere vand i atmosfæren. Men hvor bliver det ekstra vand i atmosfæren af? Og hvorfor er der ikke mere fokus på denne parameter?
PETM: – Hvad er det reelt den varme PETM periode for ca 55 mio år siden viser?
Nu og da hives PETM periodens varme frem som argument der virkeligt ændrer noget i klimadebatten. Men hvad er det konkret PETM data viser?
Pepke Pedersen’s og Lansner’s nye peer rev. artikel ændrer forståelsen af globale temperaturer
Jorden har haft en varmebalance over overfladen 1920-50 der minder om hvad vi har oplevet i de seneste år. Andre konsekvenser af den ny viden.
Vi ved nu at ethvert landområde har 2 forskellige men valide temperatur trends OAS og OAA.