Dansen med klimadata, Klimarealisme i medierne, Modeller

Den sølle klimavidenskab

Her er en e-bog, der kan downloades gratis fra dette link. Den er skrevet af en klimaforsker ved navn Patrice Poyet, og har oversat til dansk den fulde titel: ”Den rationelle klima-e-bog: Køligere er mere risikabelt. Klima-videnskabens og -politikkens sørgelige tilstand”.

Det er en seriøs bog på over 400 tætskrevne sider, hvoraf der er ca. 50 sider med referencer. Det videnskabelige niveau fejler ikke noget, læseren skånes således ikke for matematiske formler undervejs.

Bogen slår fast, at IPCC’s rapporter er baseret på meget selektiv udvælgelse af data. Man fokuserer på CO2 som den eneste drivkraft bag klimaforandringer og ignorerer alle de andre faktorer, som spillede ind, før menneskene begyndte at udlede CO2 i større mængder. Bogen dokumenterer således, at temperaturen for 6000-8000 år siden, under det holocæne maksimum, var betydeligt højere, end den er nu, selvom CO2-indholdet den gang var lavt.

Med hensyn til klimaets følsomhed over for en fordobling af CO2-mængden i atmosfæren, lægger Poyet sig i den lave ende og nævner tal på 0,26 – 0,48 grader celsius. Det er jo noget mindre end IPCC’s ”konsensus” om ca. 3 grader.

Poyet anser solen for at være hoveddrivkraften bag klimaforandringerne på jorden. Det er jo i modstrid med klimamodellerne, hvori solen kun får tildelt en ganske lille rolle.

Poyet siger, at det er svært nøjagtigt at spå om fremtidens temperaturer, og at IPCC gør det, baseret på CO2 som den eneste kontrolknap, er udtryk for indbildskhed. Poyet peger på, at den næste istid kunne forventes at indfinde sig om ca. 1500 år.

Undertegnede har desværre ikke haft tid til andet end at bladre i bogen, referatet her er baseret på omtalen i referencen. Men bogen lyder som et interessant bekendtskab!

https://notrickszone.com/2021/02/05/climate-researchers-new-e-book-ipcc-significantly-overstates-co2-the-sorry-state-of-climate-science/

Illustration fra bogen
Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*