Dansen med klimadata, Klimarealisme i medierne

“False Alarm” – anmeldelse

Bjørn Lomborgs nye bog: ”False Alarm” har grundlæggende et optimistisk budskab. Verdens fremtid tegner lys, bare vi sørger for at gøre det rigtige.

Lomborg betvivler ikke den globale opvarmning forårsaget af menneskets udledning af CO2, men han mener, at de kommende klimaforandringer kan tackles indenfor en overskuelig økonomisk ramme. Den bedste måde, hvorpå vi får råd til dette, er ved at lade den økonomiske udvikling fortsætte, således at vi alle sammen bliver rigere, og flere mennesker løftes ud af ekstrem fattigdom. Netop velstand gør det muligt for os at gennemføre de tiltag, der skal til for at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne. Eksempler: Højere havniveau kan håndteres med udbygning af diger. Landbruget kan reducere skaderne fra højere temperaturer, mere eller mindre tørke osv., ved ændrede afgrøder og nye dyrkningsmetoder.

Fremskrivningerne af velstanden er svimlende store tal, og omkostningerne ved at afbøde klimaforandringer udgør kun en meget lille procentdel af denne øgede rigdom.

Lomborg påpeger helt korrekt, at allerede nu ser vi langt færre årlige dødsfald som følge af ekstremt vejr, og det skyldes, at vi med flere og bedre ressourcer til rådighed stærkt kan formindske de negative følger af f.eks. storme eller oversvømmelser. Selv hvis sådanne begivenheder skulle blive endnu mere voldsomme i fremtiden, vil vores forøgede velstand give os råd til effektive modforanstaltninger.

Samtidigt anfører Lomborg, at en bekæmpelse af klimaforandringer ved forsøg på at nedsætte atmosfærens indhold af CO2 er helt umulig og indebærer kolossale omkostninger for ingenting.  Effekten på klimaet vil vise sig langt ude i fremtiden, og i mellemtiden har bestræbelserne slugt stort set hele den velstandsstigning, vi ville have haft. Vi vil gå klimaforandringerne i møde meget dårligere rustet.

Lomborg betjener sig her af et fint billede på, hvad der sker, hvis man forsøger sig med drastiske metoder. Hvis nu politikerne spurgte trafikforskerne, hvordan vi kan eliminere de mange dødsfald i trafikken og det med 100 %’s sikkerhed, så kunne forskerne foreslå en generel hastighedsbegrænsning på 5 km i timen. Den ville helt sikkert få ulykker til at blive meget sjældne, men samtidigt ville den sætte hele samfundet totalt i stå.

Den såkaldte vedvarende energi, baseret på sol og vind, kan aldrig komme til at give en stabil og brugbar energiforsyning. Og uden en sådan forsyning bliver verdensøkonomien meget dårligere, og alle bliver fattigere. Det vil igen betyde, at der er færre penge til rådighed til fødevarer, sundhed, uddannelse, og beskyttelse mod vejr og vind.

Lomborg peger i stedet på atomkraften som en oplagt mulighed til at sikre en stabil, CO2-fri energiforsyning.

Lomborg er naturligvis, som altid, kommet i modvind blandt klimaforskere og -aktivister. Udgangspunktet i hans bog er den grundlæggende optimisme på jordens vegne. Den deler han med økonomen William Nordhaus, der også har plæderet for, at klimaforandringerne er noget, vi kan tackle og leve med for en acceptabel omkostning i penge.

Nordhaus og Lomborg er her naturligvis oppe imod med hele parnasset, der mener, at vi styrer mod en katastrofe inden for få år. Der tales om tipping points, hvorefter der ikke vil være nogen vej tilbage fra den totale udryddelse af alt liv. Lomborg nævner disse tanker, men gør opmærksom på, at kuren, dvs. CO2-reduktionerne og storstilet satsning på vedvarende energikilder, er en blindgyde, der ikke kan løse problemet. Så hvorfor forsøge, i stedet for at afvente den teknologiske nyudvikling, der helt sikkert kommer, og som vil virke meget mere effektivt? Men den udvikling kræver, at vi har velstand og dermed penge til forskning.

Lomborgs bog er blevet omtalt i flere danske aviser, bl.a. var der en fin anmeldelse i Weekendavisen af Jens Olaf Pepke Pedersen. Miljøøkonomen Kirsten Halsnæs havde en artikel i Berlingske, hvor hun endte med direkte at fraråde folk at læse bogen. Det er jo lidt mærkeligt i en anmeldelse – er hun bange for, at folk får åbnet øjnene og indser noget, de ikke skulle? Hendes indvendinger var i øvrigt langt hen ad vejen kopieret fra en artikel af en amerikansk økonom, Steve Keen (omtalt her på siden 2. oktober), hvori William Nordhaus bliver angrebet for at forfægte synspunkter tæt på Lomborgs.

Lomborg har her skrevet en rigtig god bog, illustreret med masser af kurver og grafer, og alle oplysninger er naturligvis underbygget af referencer fra den videnskabelige litteratur. Det bør også nævnes, at Lomborg skriver et meget smukt og velformuleret engelsk, der er en fornøjelse i sig selv.

Bjørn Lomborg
Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Troels Junge

    By telling people to not read a book Kirsten Halsnæs ask them to read it……it is that simple

  2. Hans Henrik Hansen

    “Lomborgs bog er blevet omtalt i flere danske aviser, bl.a. var der en fin anmeldelse i Weekendavisen af Jens Olaf Pepke Pedersen” – den 14. august blev bogen anmeldt i Weekendavisen af Jon Hustad.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*