Anmeldelse, Klima i Medier, Klimarealisme i medierne

Boganmeldelse

Michael Shellenberger var i mange år en anerkendt amerikansk miljøaktivist. Han rejste verden rundt og deltog i kampene mod atomkraft og for bevaringen af regnskove m.v. Han engagerede sig i klimakampen, og det førte til, at han fra 2015 og frem faktisk blev en fortaler for atomkraft, som det bedste middel til begrænsning af CO2-udledningerne.

I år udkom så hans bog, ”Apocalypse Never”, som vakte stor opstandelse. Han blev straks udråbt til at være en forræder mod klimasagen og andre aktivistiske projekter. En foromtale af hans bog i tidsskriftet Forbes blev taget af hjemmesiden efter få dage, i et forsøg på at bortdirigere offentlighedens opmærksomhed. Det gav dog bagslag, og bogen blev en bestseller.

Bogen er en gennemgang af hele miljø- og klimasagen, som den har udviklet sig. Shellenberger har specielt fokus på den aktivisme, der har drevet udviklingen frem i retning af klimaalarm og katastrofescenarier.

I flere kapitler gennemgår han et udvalg af de påstande, der bruges til at underbygge klimaalarmismen. Han påpeger, at skovbrande, hverken i Nord- eller Sydamerika, eller Australien er noget ud over det sædvanlige og ikke nogen grund til klimaalarm. I et kapitel tager han fat i myterne om plastik som den store forurener af verdenshavene. Derefter er det hvalernes tur. Shellenberger gør opmærksom på, at det var brugen af den fossile olie, der reddede dem, idet de ellers blev fanget for deres olie.

Shellenberger påpeger, at det er industriel udvikling baseret på fossile brændstoffer, der har givet verden den nuværende velstand, og det er den vej ulandene også må gå, hvis de skal sikre ordentlige forhold for deres borgere, mad, husly og sundhed. Drømme om at det hele kan løses med sol og vind bliver grundigt tilbagevist. Sol, vind, batterier og træfyring vil aldrig fungere i den skala, der skal til for at sikre de moderne samfunds fortsatte eksistens.

Uhyggeligt er især Shellenbergers mange afsløringer af klimabevægelsen og dens organisationer. Normalt anses de for uskyldige og fattige idealister, der kæmper mod ”klimabenægtere”, der har millioner af dollars fra olieindustrien i ryggen. Sådan forholder det sig ikke. Bevægelserne mod atomkraft havde enorm succes i 1970-erne og fremefter. Det lykkedes for dem at få lukket mange værker og at forhindre nye projekter. Det viser sig så, at disse aktiviteter var støttet massivt af olie- og gasindustrien, der så en mulighed for at få mere forretning, når akraftværkerne lukkede.

En af de meget aktive i det spil var Californiens kendte guvernør, Jerry Brown. Shellenberger kan oplyse, at Browns familie havde store interesser i flere olieforretninger, bl.a. baseret på import fra Mexico. Guvernør Brown brugte med succes alle kneb på sin post for at få lukket atomkraftværkerne i Californien.

I et ubehageligt kapitel redegør Shellenberger for filosoffen Thomas Malthus og hans sorte menneskesyn. Sammen med sine efterfølgere har han udbredt det synspunkt, at hovedproblemet er overbefolkning. Menneskene, især i den 3. verden, skal holdes nede og fratages mulighederne for at få et godt liv. Det gøres i praksis af miljøaktivisterne ved at stoppe f.eks. alle nye dæmninger, der ellers kunne give adgang til en billig og yderst stabil elektricitetsforsyning. Afrika har p.t. kun udnyttet 3 % af sit vandkraft-potentiale, hvor vi i Europa er oppe på 80-90 %. Nye dæmninger i Afrika løber hele tiden ind i massiv politisk agitation fra udsendte repræsentanter fra miljøorganisationer. De prædiker sol og vind, vel vidende at det ikke løser de basale problemer, ulandene står over for.

Bogen er velskrevet og let læst. Den har ind i mellem tendenser til at fortabe sig i detaljerede beretninger, f.eks. om en naturpark i Congo, en uheldig havskildpadde eller elfenbensjagt. Men det forringer ikke dens budskaber på nogen måde.

Bogen afsluttes med godt 100 sider med noter. I forbindelse med alle oplysninger i teksten er der henvisninger, hvorved det dokumenteres, at de mange opsigtsvækkende detaljer ikke er noget, forfatteren har fundet på.

”Apocalypse Never” kan varmt anbefales til alle, der interesserer sig for udviklingen i vores samfund og den afgørende rolle, som klima og miljø forsøger at tiltage sig og efterhånden har fået.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Bent Kim Jepsen

    Udmærket anmeldelse. Shellenberger kæmper fortsat for miljøet og naturen, men hans datters klimaangst fik ham til at revurdere alarmismen, som han selv havde tilsluttet sig. Han har ret i at klimaet ikke vil gøre det helvedes hedt her på jorden. Co2 er godt for plantelivet, som vi mennesker lever i et symbiotisk forhold til. Planterne laver ilt til os, og vi laver CO2 til planterne.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*