Når nu satellitdata´s store succeskriterie ofte er at minde om tide gauge data, og satellitdata har en uendelig række af fejlkilder, er det så ikke fair ganske enkelt at foretrække tide gauge data når det gælder havstigninger?
Dansen med klimadata
Hvilke faktorer forklarer den ekstra CO2 i atmosfæren?
Hvor meget af de ekstra ca 130 ppm CO2 i atmosfæren fra 280 til 410 ppm i den industrielle periode kan direkte forklares med menneskets udledning af CO2? Kan vi overhovedet svare specifikt på dette?
6000 borehuller tabte kampen om IPCC´s gunst til en Hockeystick
Varmen fra den varme middelalder er her stadigvæk. Man kan blot grave et hul ned til den. Men IPCC valgte i 2001 at foretrække det mindre datagrundlag bag Michael Manns Hockeystick mens man ignorerede data fra 6000 borehuller.
Overvejelser når man bruger tal for istykkelser
Udfordringer når man bruger tal for istykkelse og isvolumen.
Et kig på de Grønlandske CO2 data fra indlandsisens borekerner
Her et sjældent indblik i CO2 data fra Grønlandske iskerner. Tallene indikerer en overraskende stor variation for CO2-koncentrationen i atmosfæren de seneste 50.000 år.
Direkte CO2 målinger
Mange har meninger om de direkte CO2 målinger opsamlet før 1959. Men ikke så mange kender ret meget til dem. Vi tager hul på emnet.
En historisk kamp om historien: Resumé af hockeystickgraferne
Klimadebatten eller ”klimakrigen” har mange fronter. Men én af de mest indædte slagmarker er diskussionen om de såkaldte ”hockeystick”-grafer. I dette resumé vil vi blot nævne nogle af de mere opsigtsvækkende hændelser.
En historisk kamp om historien PART 2: The Hockeysticks from 2008
Part 2 om de kontroversielle hockeystick grafer. Denne gang med data vendt på hovedet, Fn´s brug af dataset fra privat-skitse samt Marcott 2013.
En historisk kamp om historien PART 1: The Hockeysticks 1992-2007.
Det kontroversielle emne om de såkaldte “Hockeysticks”. Kritik af en hockeystickgraf kaldes “cherrypicking” – derfor dette overblik. Indlægget er et opslagsværk, men måske er det fysisk muligt at læse igennem fra A-Z.
Brug for åbenhed i klimaforskningen
Klimaforskningen lider generelt under manglende åbenhed, hvor forskerne ikke vil fremlægge detaljerne i deres modeller, beregninger eller offentliggøre deres datasæt, muligvis fordi de frygter, at de derved risikerer at blive udsat for kritik.