Her følger en oversættelse af en artikel, skrevet af fysikeren Richard Lindzen og udgivet på NetZeroWatch. Her kan læseren på under et minut erfare, hvad der dybest set ligger bag snakken om global temperatur og klimaforandringer.
Vi får normalt at vide, at denne graf (fig. 1) definerer ”klimaet”
I virkeligheden kigger vi ikke på en “gennemsnitstemperatur”. At tage gennemsnittet af Mount Everest og Dødehavet giver ingen mening. I stedet tager vi gennemsnittet af det, vi kalder temperatur-anomalien. Vi tager gennemsnittet af afvigelserne fra et 30-års middeltal. Fig. 1 viser en temperaturstigning på lidt mere end 1 grad celsius i løbet af 175 år. Vi får at vide af internationale bureaukrater, at når den temperatur når 1,5 grader, så er vi fortabt. Skal man nu være helt retfærdig, så siger hverken IPCC’s videnskabelige rapport (WGI) eller den amerikanske klimarapport noget sådant. De politisk inspirerede påstande tjener simpelthen til at skræmme befolkningen til at acceptere absurde politiske tiltag. Det bliver ved med at være en gåde for mig, hvorfor folk skulle blive skræmt af en opvarmning, der er mindre end den temperaturændring, vi normalt oplever mellem morgenmaden og frokost.
Min forbløffelse bliver endnu større, når man tager kurven fra fig. 1 og indsætter den i fig. 2. Her ser vi målingerne fra hver vejrstation over året, inkl. deres største og mindste resultater. I midten ligger gennemsnittet af hver station (med gult), og det er det, der udgør kurven i fig. 1.
Vi kan se, at målingerne ligger ret tæt over et interval (fra højeste til laveste) på ca. 16 grader celsius – det er mere end 10 gange så stort som ændringen i gennemsnitsværdien (den gule kurve). Ændringen ser stor ud i fig. 1, men det er simpelthen bare fordi, at alle enkeltmålingerne ikke er med, og den lodrette skala er ændret med mere end en faktor 10.
Hvad siger det her så præcist om klimaet? Faktisk har Jorden mange forskellige slags klimaer. De er vist på fig. 3, der viser den såkaldte Köppen-klima-klassificering for perioden 1901-2010. Hver af disse klimatyper dækker over forskellige sammenhænge med omgivelserne. Skal vi nu for alvor tro, at hver eneste klimatype vil ændre sig samtidigt med de andre i takt med den globale temperatur-anomali? Tværtimod, fig. 2 fortæller os, at på ethvert givet tidspunkt er der næsten lige så mange vejrstationer, der oplever fald i temperaturen som dem, der måler opvarmning.
Selvfølgeligt er ideen om, at en global temperatur-anomali definerer ”klimaet” tiltrækkende, fordi den er så simpel.
Desværre betyder det ikke, at den er korrekt.
Danish
Her kommer en hilsen, med et klimarealistisk budskab, som vil glæde alle os som tror på Solens magt over klimaet på jordkloden: https://videnskab.dk/rummet/for-14-300-aar-siden-blev-jorden-ramt-af-den-stoerste-solstorm-vi-har-maalt/?utm_medium=email&utm_source=vores-nyhedsbrev
Til Søren Hansen
Tak for mange oplysende inputs her på denne side!
Mht måling af CO2 – som det ‘bruges’ i Danmark – hvem foretager de målinger for hver enkelt ‘udleder’? Hvor, hvordan, hvor præcist og hyppigt? Hvordan kan man stole på de tal?
Og mht CO2-definitionen: hvorfor er landbrugets emissionstal forkerte?
Er landbruget de facto ‘i balance’ mht CO2? (Dvs når afgrøder medregnes)?
På forhånd tak!
Hans G Petersen
Alle tal for danske CO2-udledninger er baseret på brændstofforbruget, hvor man omregner de brugte mængder af kul, olie og naturgas til CO2. De tal er såmænd nok ikke så langt fra sandheden, selvom der selvfølgeligt er usikkerheder (f.eks. i forbindelse med grænsehandel). Hertil kommer visse industrier, der ved siden af udleder CO2 fra deres processer, f.eks. Aalborg Portland cementfabrikken. Også her kan man ud fra produktionen beregne udledningen ganske nøjagtigt.
Landbrugets planteavl anses for at være CO2-neutral, da planterne optager CO2-en i vækstsæsonen og den frigives derefter i forbindelse med brugen af afgrøderne (eller når stubbene rådner ude på marken). Men landbruget har dels udledninger fra deres forbrug af fossile brændstoffer til maskiner og opvarmning, dels er der metanudledningerne fra kvæget (og andre husdyr) og lattergas i forbindelse med gødskning med nitrat. Sidstnævnte to poster, metan og lattergas, udgør langt størstedelen af landbrugets “klimabelastning” – selvom ingen reelt ved hvor meget der udledes, det er teoretiske beregninger alt sammen. Det samme gør sig gældende med hele eventyret om lavbundsjorde – det nærmer sig en farce mere end noget andet.
Et fald på 5 grader i globale temperaturer ændrer klimaet, så fx Danmark bliver dækket af kilometer tykt iskappe (vi får en istid).
Så spørgsmålet er, hvad sker der mon så ved at hæve den globale temperaturer med +5 grader istedet?
Ifølge dette forum er det sjovt nok stort set betydningsløst.
Der er ikke noget som helst, der tyder på, at temperaturen vil stige væsentligt over 2 grader og det, vi måler så omhyggeligt nu og kalder den “globale temperatur” er ikke noget, vi har tal for op gennem Jordens historie. Så hvad vores 10.000 termometre ville have målt tilbage i istiden – eller f.eks. under den Romerske Varmeperiode eller Middelaldervarmen, ved ingen. Vi ved kun med sikkerhed, at kigger man på enkelte proxyer, der repræsenterer mindre områder, så har der bare inden for de seneste 10.000 år været adskillige perioder, der var betydeligt varmere end nutiden, og Verden gik ikke under af den årsag.
Så det er nok ikke så “sjovt” men ganske seriøs viden, der ligger bag vores holdninger.
Der er en gammel anekdote om Niels Bohr, der spørger de studerende hvad det modsatte af “sandhed” er. Det oplagte “løgn” er selvfølgelig forkert. Bohr siger at det modsatte er “enkelhed” fordi virkeligheden er så kompleks. Det matcher meget fint denne klumme.