I disse år jager vi rundt efter småting, der formodes at have en indflydelse på klimaet. Metan fra kvæg, lattergas fra gødskning, bedøvelsesmidler på hospitalerne og nu også kølemidler.
Drivhusgasser
Naturens evne til at optage CO₂
Det påstås at naturens evne til delvist af opsamle vores udledte CO₂ er ved at forsvinde, hvorved “klimakrisen” bliver endnu mere alvorlig. Det kigger vi nærmere på her.
Dinosaurer, CO₂ og virkeligheden – hvad fortiden fortæller os om klimaet
Hvis dinosaurer kunne leve i et klima med 1.500 ppm CO₂, og verden var frodig, kan vi godt skyde en hvid pind gennem påstanden om at “klimaændringer er katastrofale”
CO₂-hysteriet er ubegrundet
CO₂ dæmoniseres i medierne som “forurening”, men det er jo slet ikke tilfældet, og gassen gør mere gavn end skade for livet på Jorden.
Er CO₂-stigningen menneskeskabt?
Inden for klimarealismen fremfører nogen, at en del af atmosfærens tilvækst i CO₂-indhold ikke kommer fra vores udledninger. Her er en simpel gennemgang af situationen.
CO₂ fra et varmere hav
Mange vil gerne “frikende” menneskeheden for ansvaret for atmosfærens stigende indhold af CO₂. Her ser vi på en af teorierne: Afgasningen fra det varmere hav.
Fortidens klima
Et livtag med den gængse klimavidenskab og dens påstande om, at CO₂ er den væsentligste faktor for den globale temperatur, i fortid og i nutid
Havet arter sig ikke
En grundpille i klimafortællingen er vanddampens forstærkende virkning på CO₂-ens drivhuseffekt. Men vanddampen vil ikke rigtigt samarbejde.
CO₂ i atmosfæren – hvad siger tallene egentlig?
Global Carbon Budget 2024 viser, at de globale CO₂-udledninger fortsat er på et højt niveau, og at atmosfærens CO₂-koncentration fortsætter med at stige i takt med, at der årligt tilføres mere CO₂, end naturen kan optage
Atmosfærens CO₂-indhold
I klimarealistiske kredse drømmes der tit om at kunne frikende menneskeheden for atmosfærens stigning i CO₂-indhold. Her kigger vi på et klassisk eksempel.
















