Interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug har udsendt en rapport med titlen Klimavision 2030. Bæredygtigt Landbrug er ikke, som navnet ellers antyder, en ”grøn” organisation, der for enhver pris ønsker solceller, vindmøller og økologi som løsningen på alle de påståede problemer med klimaet og miljøet. Generelt søger man en pragmatisk tilgang til tingene.
Bæredygtigt Landbrug arbejder således for en uforandret eller større landbrugsproduktion, hvor stort set alle andre aktører, med Klimarådet i spidsen, kun mener, at klimaet kan ”reddes” ved kraftige nedskæringer i erhvervet.
Bæredygtigt Landbrug er herved ude i en delikat balancegang, da man ikke ønsker at tage noget opgør med vildfarelserne om klimaet og det totalt urealistiske i de globale klimamål, som f.eks. IPCC jonglerer med. I forordet hedder det:
Klimaforandringer og miljømæssige påvirkninger kan true verdenssamfundets langsigtede bæredygtige udvikling. En koordineret indsats på globalt niveau er afgørende for at sikre en bæredygtig fremtid.
Bæredygtigt Landbrugs holdning derefter er, at klimatiltag må udformes således, at de ikke går ud over landbrugets produktion. Det er der mange gode grunde til, det påpeges helt korrekt, at Verden ikke har for mange fødevarer i forvejen. EU har jo vidtgående planer om drastiske indskrænkninger i landbrugsproduktionen i klimaets og miljøets navn, hvortil rapporten tørt bemærker, at Europa allerede nu er storimportør af fødevarer, og alle direktiverne fra Bruxelles vil bare gøre os endnu mere afhængige af import fra lande med langt mere klimabelastende produktion.
Danmark har noget af den mindst klimabelastende landbrugsproduktion overhovedet, målt pr. enhed af fødevarer, så enhver indskrænkning her i landet vil umiddelbart føre til større globale udledninger af drivhusgasser. Her har Bæredygtigt Landbrug en vigtig pointe, og med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt vi kan ”redde” situationen ved at nedskære husdyrholdet og den animalske produktion, anfører man, at det vil der næppe være den store folkelige opbakning til, og slet ikke i de store lande uden for Europa.
Rapporten skriver meget fornuftigt om metanudledningerne fra kvæg; med et uændret antal køer bidrager køernes bøvser (sic) ikke til stigningen i atmosfærens metanindhold, den må primært i stedet stamme fra olie- og gasindustrien (hvor især sidstnævnte har ekspanderet kraftigt med flydende naturgas). Til gengæld har produktiviteten blandt de danske kvæghold været stigende gennem de sidste mange år, således at metanudledningen pr. kg. fødevarer er faldet.
Rapporten indeholder også lidt om udledningerne af lattergas fra markerne, og påpeger, at tallene herfor – ligesom med metanen – er meget teoretiske og usikre, og man kan finde tal i forskningen, der peger på, at landbrugets udledninger i virkeligheden er lavere, end f.eks. Klimarådet regner med.
Der er også et interessant afsnit om lavbundsjordene, der jo i tørlagt og dyrket tilstand menes at afgive store mængder af CO2 år for år. ”Løsningen” er vådlægning, hvorved kulstoffet bevares nede i jorden. Her peger rapporten så på forskningsresultater, der viser, at en oversvømmelse af disse marker vil føre til en kraftig metanudledning. Bunden af den opståede mose vil jo være tilnærmelsevis iltfri og herved får metanudledende mikroorganismer fine forhold. Blandt ”idemagerne” (sic) er man godt klar over, at den er gal her, og derfor anbefales det, at man så vidt muligt oversvømmer markerne med saltvand! Det kan jo så kun lade sig gøre helt tæt på kysterne, og her er der ikke mange hektarer af lavbundsjord.
Rapporten peger på nogle af de løsninger, der er på bordet, f.eks. fodertilskud til kvæget, mere præcis styring af gødskningen (under brug af kunstig intelligens). Bedre (nyudviklede) typer gødning, kalkning af jorden osv. Pløjefri dyrkning nævnes også, den er jo meget velset i grønne kredse, men desværre nødvendiggør den et væsentligt større forbrug af ukrudtsmidler. Ups!
Rapporten behandler også den fremtidige ekspansion af biogasproduktionen, og hvor Energistyrelsen ikke er så optimistisk, bringer man i tilgift tal fra Biogas Danmark, hvor ambitionerne ikke fejler noget. Der tages ikke stilling til Danmarks voldsomme forbrug af (delvis importeret) biomasse, eller det faktum at biogas kun er konkurrencedygtig med massiv statsstøtte i ryggen. Bortfalder denne støtte, og vi samtidigt pålægges en fortsat brug af biogas i stor skala, vil det betyde en fordyrelse af energien og dermed tab af velstand.
Folk, der er vant til at læse f.eks. Klimarådets statusopfølgninger, vil hos Bæredygtigt Landbrug savne nøjagtige tal for effekten af hvert virkemiddel. Her opererer Klimarådet helt ubekymret med ”CO2-besparelser” på helt ned til 100.000 t/år og alle disse detaljerede tal lægges sammen til et slutresultat. Bæredygtigt Landbrug peger i stedet på, at disse tal er behæftet med så store usikkerheder, at de ikke giver nogen mening og ikke kan bruges som grundlag for mere drastiske tiltag mod landbruget.
På den måde undsiger rapporten diskret klimapolitikken, og man træder endda i det ved at fremhæve kernekraft som en del af en fremtidig klimaneutral energiforsyning.
Det er på mange måder en fin og oplysende rapport, der her er udsendt af Bæredygtigt Landbrug, man får afklaret mange begreber indenfor landbruget og klimaet. Noget opgør med klimahysteriet tager man ikke, og man har også klogeligt nok undladt at sætte detaljerede tal på visionerne, men det vil til gengæld desværre nok svække rapportens gennemslagskraft i det politiske landskab.
Til sidst en perle af en figur fra rapporten. Den viser netto optag eller afgivelse af CO2 område for område i Danmark i juni måned. Blåt er optag, brunt er afgivelse. Tallene er fremskaffet ved satellitmålinger. Figuren har ikke megen relevans for spørgsmålet om landbrugets udledninger, fordi den optagne CO2 på markerne jo i det store og hele vil blive afgivet senere på året. Men figuren viser så smukt, hvorfor enhver snak om København som ”klimaneutral” by er det rene sludder….
Danish
Tak til foreningen Klimarealisme, nyttigt og nødvendigt arbejde.
Jeg har tidligere i to omgange fået jeres nyhedsbrev hver torsdag på e-mail. Uden forklaring er det ophørt. En tid kunne man Google seneste nyhedsbrev, det jeg ikke mere. Tilmelding til nyhedsbrevet har jeg ikke haft held med. Jeg lever nok uden, men en skam hvis andre også må give op.
Her prøver jeg så igen!
Venlig hilsen Jørgen Flensburg
Hej Jørgen,
Nu har jeg prøvet at melde dig til nyhedsbrevet, på den email, du sendte fra hertil. Tjek din indbakke og spamfilter, for at se om der kommer noget. Du kan i øvrigt altid finde nyhedsbrevet på hjemmesiden i striben allerøverst: “nyhedsbreve”. Der kan man slå de tidligere udgaver op.
Med venlig hilsen
Søren Hansen
Et væsentligt spørgsmål i klimadebatten er spørgsmålet om halveringstider. Metan er en potent drivhusgas, som ifølge Illustreret Videnskab er op til 84 gange mere varmeabsorberende end CO2, men ifølge DMI er halveringstiden kun 12 år. Det betyder, at der relativt hurtigt opstår ligevægt mellem de mængde metan, der udledes til atmosfæren, og den mængde, der nedbrydes og dermed forsvinder fra atmosfæren.
Det er derfor udledningen af drivhusgasser med lange halveringstider, man primært skal bringe under kontrol.
Her er en anden forklaring omkring køer der prutter og derfor ødelægger jorden:
https://www.youtube.com/watch?v=rofMCjdnX7k&t=14s
Her er en anden fra en X account med et fint billede
https://twitter.com/MerlinLMarquard/status/1706218940660154538
Søren, må jeg spørge om kilden vedr. CO2-optag satellit grafikken)? Kan ikke se nogen kildeangivelse.
Måske skal du ulejlige dig med at åbne Bæredygtigt Landbrugs rapport, her ser du en nærmere omtale af figuren på s. 6-7.
Jeg ser at rapporten med et snuptag forvandler Metan CH4 til vand H2O og CO2. Er der nogen som kan forklare dette “mirakel”? Eller bliver man klynget op bare fordi man spørger?
Metanen reagerer med ilt, O₂ og resultatet er netop CO₂ og vanddamp (CH₄ + 2O₂ -> CO₂ + 2H₂O). Det sker hurtigt, når man brænder naturgas, men langsommere i atmosfæren, men i løbet af 10-12 år er metanen omdannet.
Kortet over CO2-optag:
Er det ikke i de rødbrune områder der kører flest elbiler og i de blå der går flest køer?
Hvad sker der, hvis vi får en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer?
Kortet bliver ikke mindre rødt men mindre blåt
Her kan man se hvor der er flest elbiler: https://samvirke.dk/artikler/se-kortet-hvor-meget-fylder-elbilerne-i-din-kommune
De to kort (CO2 optag og elbilers udbredelse) er nogenlunde ens mht. “udslag”.
Du kunne også sammenligne med befolkningstæthed eller tæthed af forskellige typer produktion mv.
Men disse sammenhænge er vanskellige at se i en mere samlet og samfundsmæssig kontekst. Byerne er nok også længere fremme mht. at nedbringe udledninger. Elbiler (privatbiler, elbusser mv.) er med til at nedbringe udledninger. Dog er det små andele af energiforbruget, der vedrører transport, trods alt.
Optags- og udledningsmæssigt er landbruget neutralt på årsbasis, før man indregner selve produktionen (kunstgødning!, markarbejde mv.). Derfor er det også fortegnende i det store billede, kun at se på juni måned, hvor optaget peaker i landbrugsområder. Det vil se anderledes og mere ens ud i vintermåneder, tænker jeg.
Når vi ser på de samlede udledninger, giver optagskortet ikke mening. Og det er jo udledning, der er emnet for omstillingen i landbruget. Og her bliver organisationerne nødt til at sidde med ved bordet og diskutere omlægning af dyrkningsformer og reduktioner af animalsk produktion.
Per, nu svinger du igen sværdet i forsvar for alle dine kæpheste mht. elbiler osv., og du får forvildet dig ud i en tirade om landbrugets udledninger året rundt. Meningen med den lille blå illustration – og Erik Hansens kommentar – var kun sjov.
Men det dækker over, at storbyer, akkurat ligesom f.eks. koralrev, ikke er i “balance” lokalt, de er tværtimod afhængige af massive tilførsler af ressourcer og energi udefra. Sådan er det bare, men figuren illustrerer fint hykleriet i klimaspørgsmålet, f.eks. blandt københavnske lokalpolitikere.