onsdag, april 24, 2024
En tysk forsker, H.-J. Lüdecke, har sammenstillet kurver for jordens temperatur og CO2-indhold for de sidste 600 millioner år. De to kurver er offentliggjort uafhængigt af hinanden af to forskere. Begge kurver viser meget store udsving, men CO2-kurven er generelt faldende over de 600 millioner år, fra et niveau omkring […]
CO2 får i disse tider skylden for alt dårligt, der er sket her på planeten. For at understrege alvoren af den nuværende krise, gøres der meget ud af at finde beviser på, at CO2 også har gjort skade i fortiden.
Her er en rigtig slem omgang. Gasser, der bruges til bedøvelse af patienter, der skal opereres, har samme effekt som CO2 og andre klimagasser. De medvirker til opvarmning af jorden, når de undslipper fra operationsstuerne og ud i atmosfæren.
Forfatterne til artiklen her har regnet ud, at ved godt en million operationer i USA slippes der en mængde bedøvelsesgas ud svarerende til, at man afbrænder ca. 1500 tons kul. Det skal sammenholdes med, at kulforbruget i USA sidste år var ca. 500 millioner tons.
Men artiklen anbefaler, at man i stedet for fuld bedøvelse af patienten nøjes med lokalbedøvelse, der giver meget mindre udslip af drivhusgasser.
Reelt foreslås det således, at hensynet til klimaet skal prioriteres højere end de lægelige overvejelser vedr. patientens sikkerhed. Det er uhyggeligt, og ikke mindst fordi effekten på klimaet er absolut nul.
Nogle af gasserne i Jordens atmosfære absorberer den infrarøde stråling fra Jorden og opvarmer dermed atmosfæren. Vanddamp er langt den vigtigste gas i denne drivhuseffekt, men der er stor opmærksomhed omkring kuldioxid.
Sådan har det imidlertid ikke altid været, men det er fortsat svært at afgøre, hvor meget varmere det bliver på grund
af kuldioxid. En modelberegning, der blandt læserne af Videnskab.dk blev valgt til Årets Danske Forskningsresultat1
, tyder på, at virkningen stiger med temperaturen.
Her et sjældent indblik i CO2 data fra Grønlandske iskerner. Tallene indikerer en overraskende stor variation for CO2-koncentrationen i atmosfæren de seneste 50.000 år.
Antarktiske istidsdata er fundamentale for argumentet om en dominerende effekt fra CO2 på Jordens temperaturer. Men hvad viser data rent faktisk? Vi ser også “skudvekslingen” mellem Jens Morten Hansen og Jyllandsposten herom sommer 2019.
Mange har meninger om de direkte CO2 målinger opsamlet før 1959. Men ikke så mange kender ret meget til dem. Vi tager hul på emnet.
Den estimerede katastrofale varmeeffekt fra CO2 er i høj grad tilskrevet “positive feedbacks” som igen i høj grad tilskrives mere vand i atmosfæren. Men hvor bliver det ekstra vand i atmosfæren af? Og hvorfor er der ikke mere fokus på denne parameter?
Nu og da hives PETM periodens varme frem som argument der virkeligt ændrer noget i klimadebatten. Men hvad er det konkret PETM data viser?
Jorden har haft en varmebalance over overfladen 1920-50 der minder om hvad vi har oplevet i de seneste år. Andre konsekvenser af den ny viden.
Vi ved nu at ethvert landområde har 2 forskellige men valide temperatur trends OAS og OAA.
Danish