Debatindlæg, Drivhusgasser, Klimapolitik

Det Rød-Grønne Klima-kartel

Siden 1980’erne har venstrefløjen og de grønne forsøgt at skabe frygt for klimaændringer som middel til politisk magt. I dag tror en stor del af den europæiske befolkning på fortællingen om, at verden står over for en snarlig opvarmning, som vil få meget alvorlige følger for livet på jorden. Man fik konstrueret et stærkt partnerskab – hvor vores egen Svend Auken var en af de aktive konstruktører – som bestod af venstreorienterede og grønne politikere og fattige udviklingslande mod rige industrilande og specielt USA.

Kartellet blev konfirmeret ved Rio-konferencen i 1992, hvor 154 lande enstemmigt vedtog, at den temperaturstigning, vi havde set fra slutningen af 1970’erne og frem til 1992, skyldes CO2 fra de rige industrilandes store forbrug af fossile brændsler. Derfor skulle der omstilles til vedvarende energi, og industrilandene skulle hvert år betale 100 milliarder $ til de fattige udviklingslande. Langt hovedparten af de 154 deltagende lande var udviklingslande. Det var jo ret naturligt, at de var med på ideen, men man kan undre sig over, at alle industrilandene også godkendte aftalen. Men det skyldes jo nok, at det ikke var specificeret præcist, hvor meget hvert enkelt industriland skulle betale. Nu var alle kartellets deltagere glade. De røde kunne hvert år tage 100 milliarder $ fra de rige industrilande. De grønne fik 100 milliarder $ om året til noget ”grønt”, og de fattige udviklingslande fik 100 milliarder $ om året til deling.

Der måtte naturligvis være et rimeligt solidt videnskabeligt grundlag for aftalen, for at den kunne være troværdig. I videnskabelige kredse var der ikke tiltro til, at selve CO2 kunne medføre så stor en temperaturstigning, som vi havde set i 1980’erne, men der var enighed om, at CO2 kunne give en mindre temperaturstigning, som så efterfølgende kunne forårsage en stigning i atmosfærens vanddamp, som kunne forårsage en yderligere temperaturstigning, som var ca. 10 gange så stor som den oprindelige fra CO2. Derved havde man – i det mindste på papiret – fået forbundet en meget stor temperaturstigning til afbrænding af fossile brændsler.

Og hvordan er det så gået? Klima-kartellet har i høj grad fået opfyldt sit oprindelige formål. En stor del af den vesteuropæiske befolkning tror i dag på klimafortællingen. Måske en faldende andel. Blandt andet fordi vi i de seneste 20 år ikke har oplevet de stigende temperaturer, som vi har fået forudsagt. Men de fleste, som er ”klima-tvivlere”, har ikke mod til at sige det højt. Det oprindelige kartel er blevet udbygget med en lang række formelle og uformelle organisationer, som har interesser i klima-sagen. Både politiske og økonomiske. Den store udbygning med vedvarende energi, der allerede er sket, og sandsynligvis vil fortsætte i de nærmeste år, er en direkte følge af det kartel, som blev konfirmeret i Rio i 1992.

”Desværre” er det ikke gået så godt med pengene til udviklingslandene. De 100 milliarder $, som de fattige udviklingslande hvert år skulle have af de rige industrilande, har de ikke set så meget til. Dem forhandles der stadig om ved alle klimakonferencerne. Det er nok også svære forhandlinger. De, der var fattige udviklingslande i 1992, er måske heller ikke helt så fattige i 2020. Det er f.eks. lande som Kina, Iran og Saudi Arabien. Det er også svært at forestille sig, at USA skulle give store beløb til udvikling til disse lande.

Temperaturen frem til 2020 har ikke udviklet sig som FN og klima-kartellet har forudsagt. Der har været en betydelig stigning i atmosfærens indhold af CO2, og den vil sandsynligvis fortsætte, men der har ikke været den forudsagte stigning i temperaturen. Kun omkring 1 grad i de seneste 100 år. Der har heller ikke været den forventede stigning i atmosfærens indhold af vanddamp. Det fremgår af Frank Lansners artikel på Klimarealisme: Hvor blev det ekstra vand af? Tvært imod, så er vandindholdet faldet med 10 til 15 % fra 1945 til 2015.

Fig 5 fra Frank Lansners artikel. Øverste røde graf viser specifikt vandindhold i g/kg i 9500 m og nederste sorte kurve viser trend i antal solpletter. Man ser, at vandindholdet er klart faldende.

De sidste 20 år har vist os, at FN’s og klima-kartellets påstand om, at verden bliver varmere, ikke holder, og nu ved vi også hvorfor. Der følger ikke mere vanddamp med mere CO2, og dermed forsvinder 90 % af de fossile brændslers påståede varmevirkning.

Hvad så med fremtiden?

Klima-kartellet vil sikkert kunne opretholde klima-skrækken nogle år endnu. Det vil koste de europæiske samfund nogle flere penge til vindmøller, solceller, elbiler og ikke mindst energilagring. Penge, som kunne have været brugt bedre til velfærd for befolkningen. Men går det ikke værre, så er Europa vel stadig rige samfund. Men det kan gå meget værre!

Meget tyder på, at det bliver koldere – og meget snart meget koldere!

Henrik Svensmark har vist os, at det er omfanget af skydækket, der betyder noget for jordens klima. Det har jeg tidligere skrevet om på 180Grader: En anden klimateori. Skydækket bliver så igen styret af solens magnetfelt, som svinger. Blandt andet med en cyklus på 11 års, men også med meget længere perioder, som man de senere år er ved at forstå mere af. Russeren Zharkova er kommet langt, og det har Frank Lansner skrevet om på Klimarealisme: Solen og Zharkova. Istiderne og kuldeperioderne i mellemistiden som Maunder Minimum fra 1645 til 1715 og Dalton minimum fra 1790 til 1830 var en del af disse perioder. Solens aktivitet er i disse år lavere end i de sidste 200 år, og forskere forventer, at vi er på vej ind i den næste kuldeperiode, som kan indtræffe allerede omkring 2028-2032. Og så kan det blive meget koldt. Det har Ricky Petersen skrevet meget mere om på Klimarealisme: Tænk hvis det bliver koldere.

Hvis dette sker, og samfundet får behov for et energisystem med en effekt, der er mindst 50% større end i 2020, og man forinden af ”klima-religiøse” grunde har jævnet alle Europas fossile energianlæg og kernekraftværker med jorden, så er der ikke kun tale om, at vi har spildt en masse unødige penge på en aldeles unødvendig grøn omstilling – så bliver det en humanitær katastrofe!

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

One Comment

  1. allan astrup jensen

    Det er ikke korrekt, at det var en rød-grøn alliance, der startede CO2-klima diskussionen. Det var faktisk de “blågule?” kernekraft tilhængere, der fra 1970’erne og i de næste 20 år var toneangivende, og de støtter fortsat CO2 klimateorierne, men behøver ikke selv mere at være aktive i debatten!!
    Jeg håber, at resten af artiklen er bedre underbygget! Jeg kender historien, fordi, da jeg i midten af 70’erne i Miljøstyrelsen skrev den første redegørelse om CO2 og klimaet til Folketinget, var det pga. politisk pres fra kernekrafttilhængerne!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*