Debatindlæg

Tænk hvis det snart bliver koldere

Dette er et debatindlæg på Klimarealisme. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning

Af Ricky Petersen

Solen er usædvanlig stille

Faktisk så stille, at flere efterhånden deler bekymringen om, at vi meget vel kan være på vej ind i en periode med global afkøling, stik imod mediernes daglige reportager om et stadigt varmere klima.
Hvor intens denne afkøling vil ende med at blive er der forskellige bud på, men det er nu bredt accepteret, at solens aktivitet i de næste årtier, vil dale til et niveau som det moderne menneske ikke har været vidne til – et såkaldt Grand Solar Minimum. (Appendix B)
Rundt om i Europa, er ”Energy poverty” ikke ualmindeligt. Et begreb som dækker over dele af befolkningen der i stigende grad ikke er i stand til at betale deres energiregning bl.a. som følge af stigende energipriser.
En længere periode med lange kolde vintre og korte somre, vil betyde et stigende behov for energi til at holde hjemmet varmt. Produktionen af fødevarer rundt om i verden kan ligeledes blive berørt i en eller anden udstrækning, da et koldere klima ofte også betyder et mere tørt klima og en kortere vækstsæson.
Vi har viden og teknologi til, at mindske de værste følger af global afkøling som følge af et kommende grand sol minimum, selvom de værste prognoser om en ny lille istid skulle holde stik. Problemet er blot, at myndigheder er så forblændet af klimakrise og grøn omstilling, at konsekvenserne kan blive langt mere omfattende end de burde – både for den enkelte borger, men også på tværs af landegrænserne.

ENERGY POVERTY – ENERGIFATTIGDOM.
Det estimeres, at mellem 10-25% af befolkningen i Europa ikke har råd til at opvarme deres hjem optimalt [2,3]. I Holland er ca. en million indbyggere i kategorien af energifattige, Storbritannien Ca. 2.5 millioner,
Ca. 3 millioner i Frankrig og Ca. 3.5 millioner i Tyskland. I lande som Danmark og Sverige er tallet henholdsvis ca. 150.000 og 350.000 indbyggere, men disse tal maskeres i høj grad af, at disse lande har en række velfærdsydelser, som dækker en række udgifter hos en række borgere [4,5,6,7].
Definitionen på energifattigdom er lidt diffust, da der ikke er en ensartet definition af begrebet. EU betegner det som energifattigdom, hvis folk har svært ved at betale for ” Tilstrækkelig varme, afkøling,
belysning og energi, der er nødvendige for at sikre en anstændig levestandard og borgernes sundhed”.

I Storbritannien, er man i gruppen af energifattige, hvis man må bruge over 10% af sin disponible indkomst på lys og varme. Andre steder igen defineres det som energifattigdom, hvis udgifterne til energiforbrug væsentlig overstiger landes gennemsnit. Lav indkomst, høje energipriser og energieffektivitet i husstanden (f.eks.: Isolering) synes at være de primære faktorer på tværs af landende uanset hvordan man konkret definerer energifattigdom.
Det er nok ikke overraskende, at det især er indbyggere med lave indkomster som udsatte.
Denne gruppe rammes først af stigende energipriser, der sammen med høje udgifter til bolig og fødevarer kan spille en rolle.
Mange europæiske lande har investeret store beløb på alternative energikilder, som vind og solenergi. Dette har, i høj grad, fået skylden for de stigende energipriser rundt om i Europa. [8]
Tyskland har nogle af verdens højeste energipriser, men ifølge ”Der Spiegel”, vil energiprisen for de tyske indbyggere stige yderliggere de kommende år med en nuværende energipolitik. [9,10].  

GRAND SOLAR MINIMUM & DET MODERNE MENNESKE.
Sidste gang verden oplevede et Grand solar minimum var for Ca. 200 år siden.
Vores samfund ser meget anderledes i dag, men et uundgåelige spørgsmål er: I hvilket omfang vil vores moderne samfund blive påvirket af en global afkøling af den kaliber?
Kan det forstærke den i forvejen ret udbredte energifattigdom i de Europæiske lande, herunder Danmark?
Vil det kunne påvirke den nationalt/internationalt energiforsyningen?

Det er en meget kompliceret spørgsmål forbundet med mange usikkerheder, men for at komme det nærmere, er vi nødt til at have en ide om, hvor koldt det eventuelt vil blive når solen går i “vinterhi”.
De fleste forskere er relativt enige om, at solens aktivitet vil falde de næste år frem, og nå ”bundniveauet” omkring 2030-2040, hvorefter solens aktivitet atter gradvist vil begynde at stige fra omkring 2050-2055.
Der er altså tale om en periode på mellem 30 og 40 år, med en væsentligt koldere klima end vi har nu. Måske rigtig meget koldere.
Der er uenighed om hvor kold denne periode bliver, men de seneste prognoser forudser, at den næste 11-årig solcirkel vil blive 30-50% svagere end den forrige.[15]
Dette vil bringe os tilbage til en solaktivitet som under Dalton Minimum, så lad os bruge denne periode som udgangspunkt. Dalton minimum var en meget intens kuldeperiode under den lille istid( år 1790 – 1820), hvor solens energi ligeledes var meget svag. (Se Appendix B)
Observationer fra klimaet dengang er ikke komplet da temperaturmålinger var begrænset til få geografiske steder. Alligevel har man en god ide om hvordan klimaet var under sidste Dalton minimum, især i Europa, Nordamerika og Australien.

For at give et objektivt billede af sådan klimaskifte, vil vi gøre brug af ”Heating Degree Day”(HDD), som et værktøj til at estimere den energi, som er nødvendig for at opvarme en bygning til at bestemt temperatur i
forhold til temperaturen udendørs. Som standard bruges 15 °C eller 18 °C som den laveste temperatur indendørs. Vi vil bruge 18 Co som udgangspunkt i dette eksempel (Se appendix A)

En præcis duplikering af klimaet under Dalton minimum er vanskelig, så en estimering af hvor koldt klimaet bliver er naturligvis forbundet med en del usikkerhed. Man kan forestille sig utallige mulige variationer af klimaet under et nyt Grand solar minimum. Perioden under Dalton mimimum, var betydelig koldere langt nede i Europa end idag, hvor man oplevede arktisk luft så langt sydpå som Portugal. [11,12,13]
Klimaet i Europa rykkede 1000-1500 km sydpå, hvor det i perioder var endnu koldere.

I Danmark, England, Holland og Nordtyskland betød det, at man her oplevede et klima omtrent som i Helsinki, mens klimaet i Danmark og Nordtyskland rykkede til sydlige Tyskland og Frankrig, men med noget koldere vintre selv på disse kanter.
Bruger vi HDD som redskab, vil et skift i klimaet i den størrelsesorden betyde, at indbyggerne i Europa vil opleve en 25-33% stigning i energibehov for at kunne opvarme deres bolig (til 18°C). (Se appendix A)

Hvor mange indbyggere vil blive trukket ned i gruppen af energifattige, men en ekstra energiudgift af denne størrelse?

GRAND SOLAR MINIMUM OG DET EUROPÆISKE ENERGINET.
Det øgede energibehov vil naturligvis ikke ramme de private husstande alene, men vil også inkludere virksomheder og offentlige institutioner i forskellig grad, da deres energibehov ligeledes vil stige.
Udover en ekstra belastning for det enkelte husholdningsbudget, vil den nationale energiforsyning blive belastet af et øget energibehov ved et kommende Grand solar minimum alt efter hvor intenst det ender med at blive. Det europæiske energinet bliver allerede i dag kritiseret for at være for skrøbeligt med den nuværende energiforbrug.

Den udbredte klimapolitik i mange europæiske lande, hvor man er i gang med at udskifte kul og atomkraft, med vindmøller og solenergi, gør det internationale energinet stadig mere sårbart. Den såkaldte grønne omstilling frarøver energiforsyningsnettet den backup der er nødvendig, når vinden ikke blæser.
Med en energiforsyning som i stigende grad vil blive baseret på vind og solenergi, vil de enkelte lande blive stadigt mere afhængige af at importere energi, for at sikre en kontinuerlig energiforsyning.
Da netop kul og atomkraft er den primære backup til vindenergi, vil muligheden for importere energi fra nabolandene reduceres i takt med at disse solide kraftværker nedlægges.
Det oplever man allerede nu konsekvenserne af, og Blackout-eksperten Herbert Saurugg fra Østrig frygter en lavere forsyningssikkerhed vil medfører at man indenfor de næste 5 år i højere grad vil opleve strømafbrydelser i flere regioner.

Fig 1: Frostmarkeder var hyppige i periode under Dalton minimum, som på dette billede. Themsen i London var et af de steder for befolkningen benyttede vintermånederne til at hygge sig på den frosne flod.

Herbert Saurugg blev interviewet i avisen DIE WELT, efter at Berlins bydel Köpenick oplevede en strømafbrydelse i februar 2019. [14]
Det nuværende danske forsyningsnet bliver ligeledes kritiseret for ikke at være robust nok med det nuværende behov.
https://www.danskenergi.dk/nyheder/sverige-skaber-tvivl-om-forsyningssikkerheden-pa-sjaelland

I Danmark har man sat et mål om en million elbiler i 2030 hvor man, ligesom i andre lande, har ambitionen om at biler med en forbrændingsmotor skal udfases fra 2030.
Med en stor procentdel af Europas bilpark som skal lades op hver dag, vil dette alene belaste et, i forvejen, skrøbeligt energinet.
https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10909996/regeringen-vil-lukke-for-salg-af-diesel-og-benzinbiler-i-2030/

Lykkedes det at gennemføre de ønskede planer om flere vindmøller og flere elbiler, samtidig med at man lukker de mange kul og atomkraftværker, vil man gradvis reducere kapaciteten i de enkelte lande.
Konsekvensen kan meget vel blive et meget sårbart forsynings nettet, hvor det bliver vanskeligt for de enkelte lande at dække nabolandenes behov, når deres kapacitet ikke er tilstrækkelig.

Læg så dertil tre årtier med et kraftigt skift i klimaet, som ventes at kulminere netop omkring 2030-2040, hvor den europæiske klimapolitik vil være implementeret, hvis politikernes visioner går i opfyldelse.
Dertil kommer, at et klimaskifte som Dalton minimum, meget vel kan have negativ indflydelse på produktionen af fødevarer i et eller andet omfang. Under Dalton minimum skød priser på korn i vejret på grund af mistede afgrøder, på trods af et flertal dengang ernærede sig ved landbruget.
Vores viden om landbrug og fødevareproduktion er blevet væsentligt forbedret, men til gengæld er flere lande nærmest blevet helt afhængig af import af fødevarer som ekskl. mange lande i Mellemøsten og Afrika. De sidste par år, har vi oplevede meget store vejrkontraster, som er et af de første tegn på at vi er i en overgang mellem global opvarmning og global nedkøling. I 2018 blev landbruget i Nordeuropa ramt af en lang periode med varme og tørke og dele af Nordamerika blev ramt af sne i foråret, som gjorde det vanskeligt for mange landmænd at få sået i tide.
http://www.canadiangrocer.com/top-stories/headlines/alberta-farmers-fret-over-recent-snowfalls-82908
https://www.potatogrower.com/2019/04/weather-delaying-nw-planting

I år, er især produktionen af korn og sojabønner ramt i USA, som følge af et usædvanligt koldt og vådt forår, men det kolde forår har også sat sine spor flere steder i Europa.
https://cyprus-mail.com/old/2019/01/10/farmers-say-frost-has-damaged-potato-crops/

I flere af de amerikanske stater er såningen af afgrøder langt bagud igen i år, og flere landbrug regner ikke med at få noget udbytte. Dette har måske ikke de store konsekvenser et par år eller tre, men hvis flere lande gentagende gange oplever denne type af tab i et stadig koldere, tørrere klima sammen med en kort vækstsæson, kan det måske få prisen til at stige nok til, at folk både skal slås med højere energiregninger og højere fødevarepriser.
Det er samtidig med at man nationalt har svært ved at sikre en tilstrækkelig energiforsyningen til indbyggerne.
Det er opskriften på en snebold der ruller ned af en bakke.
https://www.agriculture.com/news/crops/us-corn-soybean-ratings-continue-to-be-dismal-usda-crop-progress?fbclid=IwAR1KF9H6ryj2ln-1CyVZoO7AqwEdNUN9d3XLE5tyUVh0IlnLPNigepDxlrE
https://www.disclose.tv/us-crop-failures-in-2019-shocking-before-after-photos-370107
https://www.bloomberg.com/news/articles/2019-10-08/heavy-snow-targeting-corn-wheat-in-dakotas-canola-in-canada

DEN BEDSTE PLAN, ER AT HAVE EN PLAN.
Der er ikke tale om en ny ”klimakrise”, hvor befolkningens levevis skal ændres drastisk.
Der er blot tale om en periode på 30-40 år med et koldere klima globalt og det vil utvivlsomt skabe visse udfordringer.

Og myndighederne er blevet advaret. Flere fagpersoner har forgæves forsøgt at få myndighederne til at forholde sig objektivt til denne problematik. På trods af den mediernes intense information om global opvarmning, er den globale temperatur er ikke steget nævneværdigt siden år 2000 (Fig.2).
Dette har undret mange forskere, som officielt kaldes en temperaturpause [16,17]. Allerede i 2007 kom de første advarsler om, at vi kunne være midt i et vendepunkt mellem global opvarmning og nedkøling, som gradvist vil blive mere iøjnefaldende fra omkring år 2020, efterhånden som solens aktivitet daler. [18]
På trods af gentagne advarsler, ignoreres denne potentielle problemstilling af de vestlige myndigheder og medier. Nogle forskeres prognoser ser et kommende Grand solar minimum som vil blive langt koldere end Dalton minimum og det vil blot forstærke problemerne yderligere.

Spørgsmålene om effekten af et kommende Grand solar minimum er mange, så derfor skylder de folkevalgte politikere i Europa deres befolkning at vise rettidig omhu og begynde at forholde sig objektivt til det, så en eventuel ny periode med global afkøling bliver så problemfri som muligt.

Læg en strategi for hvordan man sikre, at folk har varme i husene, strøm i kontakterne og mad i køleskabet, selvom de mest dystre prognoser skulle holde stik.

Fig.2: Satellitmålinger af den globale temperatur viser, at den globale opvarmning er stagneret siden år 2000, hvorefter temperaturen ikke er steget nævneværdigt.
De korte perioder med opvarmning skyldes El Nino(1998, 2011 og 2016), som er et fænomen af varmt overfladevand i det sydlige Stillehav. Disse kan maskere den langsigtede trend i den globale temperatur.
Fra år 2002 til 2014 er trenden i den globale temperatur let nedadgående og var formodenlig forsat, hvis ikke det var for en kraftig El Nino i årene efter.

Myndighederne bør måske sætte deres planer om grøn omstilling på pause 10-15 år og bevare de nuværende kul og atomkraftværker, indtil man har en bedre ide om hvor intens Eddy minimum bliver.
Man bør på nationalt og internationalt plan objektivt vurdere, hvordan man sikre at kapaciteten af energiforsyningen er tilstrækkelig, samtidig med at prisen holdes i ro, så flere indbyggere ikke hives ned i energifattigdom. Man bør, regionalt, som internationalt, lave strategier om fødevareproduktionen, hvis nogle lande oplever abnorme tab, så der ikke spekuleres politisk i, mangel på fødevarer i nogle dele af verden.

Måske er det ikke de store ændringer der skal til før vi kan gå et nyt Grand Solar minimum i møde uden at det har den store indflydelse på vores dagligdag. Det kræver blot at beslutningstagerne tør kigge op og anerkende det – Hverken mere eller mindre.

Appendix A

Heating degree days“, eller “HDD“, er en måleenhed til at bestemme hvor mange dage, og hvor mange grader, udendørstemperaturen var lavere end den fastsatte temperatur indendørs. Dette bruges til at beregne energibehovet der kræves for at opvarme en bygning/husstand.


Tabellen viser en estimering af energibehovet ved et Dalton minimum type af klima set i forhold til det nuværende forbrug.

Sted Danmark Tyskland (Nord) England Holland Frankrig Tyskland (Syd)
Temp. stationer EKRK, EKOD, EKYT EDDH, EDDK Breamer, Cambrigde, Hurn, Aberporth EHAM LFPG, LFLL EDDM, EDDF
HDD 2019** 3200 2700 2700 2700 2300-2600 2400
Dalton Minimum
HDD***
4500* 4000 4000 4000 3200-3500 3300
Nyt energi behov +29% +33% +33% +33% +26-29% +26%

* Helsinki Internationale lufthavn (EFHK)
** Baseret på gennemsnit af de sidste to års temperaturmålinger. (2018-2017)
***Klimaet rykker 1000-1500km mod syd
https://www.degreedays.net/#
https://www.metoffice.gov.uk/research/climate/maps-and-data/historic-station-data

Appendix B

SOLEN GÅR I DVALE.
Omkring år 2005, opdagede amerikanske og russiske forskere, at solens energi var begyndt at falde drastisk. Efter en lang periode med relativ stor aktivitet, er solens energi faldet siden 1990’erne (Fig. A)
Flere meget svage 11-årige cyklusser efter hinanden betegnes som et Grand solar minimum, hvor solens energi er reduceret i flere årtier. Solen går nærmest i dvale og denne gang ser det ud til, at flere af solens cyklusser rammer bunden samtidig [1].
Betyder det så, at vi må forvente et mere intenst Grand solar minimum end de tidligere?
Ingen ved med sikkerhed endnu hvad det kommer til at betyde, men det har fået en række fagfolk til at advare offentligt. En advarsel som desværre ignoreres af de fleste politikere og nyhedsmedier.

Ligesom orkaner og tropiske cykloner navngives disse perioder med Grand sol minimum. Det kommende Grand sol minimum er døbt ”Eddy minimum”, efter en Amerikansk astronom.

Solen leverer enorme mængder energi til jordens atmosfære hele tiden. Med forskellige satellit instrumenter måles den energimængde som afsættes på kanten af jordens atmosfære – Termosfæren. [19]   Som et pendul, svinger solens energimængde mellem lav og høj aktivitet. Disse bølgedale og toppe kaldes solminimum og solmaximum. En sekvens af lav aktivitet –> høj aktivitet –> lav aktivitet, udgør tilsammen et ca. 11-årigt interval (Schwabe cyklus), som er observeret ca. 400 år tilbage i historien (Fig. B).
Intensiteten og længden af den enkelte 11-årige solcyklus kan variere meget, og forskere har fundet flere længere cyklusser som synes at have indflydelse på ændringer i disse 11-årige cyklusser.

Fig.A: Energien som jorden modtager fra solen måles med instrumenterne ved atmosfærens yderkant – Termosfæren. Energien stiger og falder med sol minimum og maximum. I perioden med 1960-1980 faldt solens energi i SC20 (solcycle 20), hvilket gav et lille faldt i den globale temperatur. Energien fra solen er faldet drastisk siden midt 1990’erne og vil falde yderliggere de to næste solcirkler.

KLIMAET UNDER DALTON MINIMUM
Klimaet dengang var præget af ekstreme vejrkontraster. Vejret skiftede ofte imellem ekstremerne, hvor man kunne oplevede kulde, sne, regn og storme samme vinter. En vejrtype man oplevede i 1960-1970’erne, hvor kloden også var i en periode med global afkøling – dog noget mildere.

Vintrene i UK var nogle gange milde, nogle gange meget våde, men ofte præget af kulde og sne i lange perioder. Vintrene var ofte lange og kolde med hyppige storme og hagl. Somrene var ofte korte, men milde. Nogle år havde man meget varme. (Danmarks varmerekord blev sat i 1975. Midt i sidste periode af globale afkøling – Fig.1) Europas floder og havne frøs ofte til, og ikke sjældent blev Themsen i London omdannet til en markedsplads på flere meter tyk is (Fig.1). Flere vintre, oplevede man frostgrader flere måneder i træk langt ned i Europa, med temperaturen ned til -15 C i store dele af Frankrig, -35 C i midten af Tyskland, og -18 C i England [11]. 
I Moskva oplevede man flere gange, at kviksølvet i termometrene frøs til. (Fryser ved ca. -40 grader).
I år 1812 frøs Østersøen og Adriaterhavet til. Farvandene mellem Norge og Sverige, og Danmark og Sverige var blokeret af is. Sne blev rapporteret i Nordafrika, hvor der angiveligt var set is på dele af Nilen.[11]

Referencer:
1.
https://klimarealisme.dk/2019/05/04/en-raekke-af-forskere-spaar-en-periode-med-global-afkoeling-i-de-kommende-aar-hvorfor-goer-de-det/1. https://ec.europa.eu/energy/en/content/introduction-5


2. https://www.assist2gether.eu/news-40-who_suffers_energy_poverty_in_europe

3. https://www.gov.uk/government/collections/fuel-poverty-statistics

4. http://energy.sia-partners.com/20170310/1-million-dutch-households-affected-energy-poverty

5. https://www.independent.co.uk/news/uk/home-news/fuel-poverty-uk-figures-poor-bills-cost-households-a8417426.html
6. https://www.gov.uk/government/collections/fuel-poverty-statistics

7. https://www.energypoverty.eu/sites/default/files/downloads/observatory-documents/19-07/member_state_report_-_sweden_v2.pdf

8. https://oilprice.com/Energy/Energy-General/Why-Are-The-British-Paying-So-Much-For-Energy.html

9. https://www.spiegel.de/international/germany/high-costs-and-errors-of-german-transition-to-renewable-energy-a-920288.html

10. https://wattsupwiththat.com/2018/09/30/germanys-energiewende-program-exposed-as-a-catastrophic-failure/

11. The New Grand Minimum, Brent Walker, 2013

12. Little Ice Age Michael E Mann Volume 1, The Earth system: physical and chemical dimensions of global environmental change

13. https://www.britannica.com/science/Little-Ice-Age

14. https://klimarealisme.dk/2019/07/22/farvel-til-sort-energi-og-velkommen-til-et-mega-blackout/

15. https://electroverse.net/nasa-predicts-next-solar-cycle-will-be-lowest-in-200-years-dalton-minimum-levels-the-implications/

16. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE4263175/Global-opvarmning-holder-pause/

17. https://www.berlingske.dk/videnskab/kan-vulkaner-forklare-pausen-i-global-opvarmning

18.  John Casey, Cold Sun, 2014

19. https://spaceweatherarchive.com/2018/09/27/the-chill-of-solar-minimum/


Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*