Her er en rigtig slem omgang. Gasser, der bruges til bedøvelse af patienter, der skal opereres, har samme effekt som CO2 og andre klimagasser. De medvirker til opvarmning af jorden, når de undslipper fra operationsstuerne og ud i atmosfæren.
Forfatterne til artiklen her har regnet ud, at ved godt en million operationer i USA slippes der en mængde bedøvelsesgas ud svarerende til, at man afbrænder ca. 1500 tons kul. Det skal sammenholdes med, at kulforbruget i USA sidste år var ca. 500 millioner tons.
Men artiklen anbefaler, at man i stedet for fuld bedøvelse af patienten nøjes med lokalbedøvelse, der giver meget mindre udslip af drivhusgasser.
Reelt foreslås det således, at hensynet til klimaet skal prioriteres højere end de lægelige overvejelser vedr. patientens sikkerhed. Det er uhyggeligt, og ikke mindst fordi effekten på klimaet er absolut nul.
Nyeste opslag
Energilagring kræver plads og penge
I det følgende kigger vi på et udvalg af de løsninger, der kendes – eller er under udvikling – til lagring af energi. Energilagring er helt nødvendig i en elforsyning, der overvejende er baseret på vindmøller, og hvor man vil undgå fossile brændstoffer eller biomasse som backup energikilde.
Den rene vindbaserede forsyning må nødvendigvis kunne lagre overskudsenergien fra vindrige dage til brug i tidsrum, hvor vinden ikke blæser.
Fastlåste klimasituationer?
Den lange og tørre danske sommer i 2018 er blevet fremhævet som et bevis på klimaforandringerne, fremkaldt af det øgede CO2-indhold i atmosfæren. Et luftfoto af det danske landskab i 2018 blev af Extinction Rebellions danske repræsentant sammenlignet med et foto fra 2017.
Forsuring af verdenshavene sker ikke
Det er almindeligt accepteret, at havene optager en del af det stigende indhold af CO2 i atmosfæren. CO2 medfører en forsuring (”acidification”) af havet, forstået på den måde at pH falder. Forsuringen giver problemer for livet i havet, alle ved jo at muslingeskaller og sneglehuse bliver opløst i syre.
Antallet af tornadoer i USA er ikke stigende
Den globale opvarmning skulle føre til flere, større og mere ødelæggende storme (hurricanes, tornadoes), som årene går. Årsagen skulle være, at den varmere luft indeholder mere energi og derfor kan tilføre mere kraft til stormene. Selveste Al Gore fremførte påstanden i sin bog ”En Ubekvem Sandhed”.
Brint, fremtidens grønne brændstof?
I Tyskland har regeringen planer om at satse på brint som fremtidens brændstof. Brinten fremstilles ved elektrolyse af vand, og energien til processen kommer fra vindmøller. Brinten vil derfor være 100 % CO2-fri. Brint kan i princippet bruges som brændstof i stedet for naturgas, men brint er langt sværere at oplagre og håndtere og udgør en stor sikkerhedsrisiko (den er stærkt eksplosiv i atmosfærisk luft). En mulighed for anvendelse af brinten er at bruge den som brændstof til biler, via brændselsceller, hvor brinten omdannes til elektricitet. Det giver dog nogle alvorlige energitab: Elektrolysen af brint har ca. 80 % effektivitet, dvs. 20 % tab. Omdannelsen til strøm i brændselscellen medfører ca. 50 % energitab. Alt i alt ender vi på en udnyttelse af den oprindelige elektriske energi på ca. 40 %, eller 60 % tab. Brint er endnu ikke den snuptagsløsning vi higer efter.
Svar til Folketingets forlig om en grøn skattereform og øgede CO2 reduktioner
Den netop indgåede aftale indeholder CO2-reduktioner for 3,4 millioner ton. Regeringens udspil lagde op til to millioner ton.
Panik før IPCCs næste rapport
FN’s Klimapanel, IPCC, er ved at varme op til den næste store rapport. Det har fået klimaforskerne i gang med at justere på deres klimamodeller. I en periode med lunken opvarmning og udeblivende klimaforandringer er der brug for noget, der kan sparke liv i klimapanikken. Det bliver så i denne […]
Universiteternes rolle
Her er et indspark fra to lærere på et australsk universitet. Universitetets vigtigste rolle er ikke mere at fylde studenterne op med viden, men derimod at give dem en forståelse af klimakrisen og dens altafgørende betydning for jordens fremtid. Videnskabelige principper og arbejdsmetoder skal skylles ud med badevandet i klimaets navn.
Skyer og klimamodeller
Der er almindelig enighed om, at den mest betydningsfulde drivhusgas er vanddamp. Det er vanddampen i atmosfæren, der opretholder en temperatur, som gør livet muligt. CO2 er også en drivhusgas, men bidrager i sig selv med ganske lidt opvarmning. Grunden til at klimavidenskaben anser CO2 for så vigtig er, at selv en lille stigning i CO2-koncentrationen på én eller anden måde fører til en betydelig forøgelse af indholdet af vanddamp i atmosfæren, og dermed den forstærkede drivhuseffekt.
Danish