Biogas anses for at være et af hovedelementerne i den grønne omstilling i Danmark frem mod 2030. Men kan biogas overhovedet spille den rolle?

Danmarks vej mod 70% reduktionsmålet for udledning af drivhusgasser indebærer et voldsomt stigende forbrug af biomasse. Men giver det virkeligt en reduktion, og er det bæredygtigt?

Elektrobrændsel, eller Power to X, indgår i regeringens 2030 planer for reduktion af CO2-udslippet. Men hvor langt er vi med den teknologi, og hvor realistisk er den overhovedet?

En måde, hvorpå man kan reducere CO2-indholdet i atmosfæren, er ved at opsamle gassen og
lagre den, f.eks. i undergrunden.
Opsamlingen kan ske fra skorstene, fra industri eller kraftværker, eller CO2 kan trækkes direkte ud
af atmosfæren på separate anlæg.
Formentligt er sidstnævnte løsning den mest realistiske med den nuværende teknologi, men den
indebærer meget store investeringer og driftsudgifter, ikke mindst til energi.
Det er svært at se, hvordan sådanne løsninger nogen sinde realistisk kan få nogen indflydelse på
atmosfærens indhold af CO2, men teknologien indgår i overvejelserne vedr. den danske energiplan
for 2030.

I det følgende kigger vi på et udvalg af de løsninger, der kendes – eller er under udvikling – til lagring af energi. Energilagring er helt nødvendig i en elforsyning, der overvejende er baseret på vindmøller, og hvor man vil undgå fossile brændstoffer eller biomasse som backup energikilde.
Den rene vindbaserede forsyning må nødvendigvis kunne lagre overskudsenergien fra vindrige dage til brug i tidsrum, hvor vinden ikke blæser.