Anledningen til indlægget her er en artikel skrevet af Francis Menton på The Manhattan Contrarian, Menton har skrevet meget interessant om grøn omstilling og dens generelle kvaler, og han har også behandlet hele problemstillingen om batterier. Nu er han dybt forarget og det med særdeles god grund.
Vi havde for nyligt fat i en skandalehistorie om IEA, Det Internationale Energiagentur, der under ledelsen af hr. Fatih Birol er blevet 100% klima-woke og nu kolporterer de værste skrøner om velsignelserne ved grøn omstilling i alle afskygninger. Man skulle mene, at agenturet allerede havde nået bunden med deres status for 2023, der endda blev kritiseret af medlemmer af den amerikanske Kongres, men det viser sig, at situationen kan blive værre endnu.
IEA har i april 2024 udsendt en rapport specielt om batterierne og deres rolle i elforsyningen globalt. Ifølge agenturet er netop litium-batterier nøglen til en vellykket overgang til sol og vind som hovedkilder til energi. Rapporten har et utal af forfattere og tilknyttede sagkyndige, men ingen af dem har, ifølge Menton, tilsyneladende den fjerneste anelse om batterier og elproduktion fra sol og vind.
Det går galt lige fra start af. Alle kapaciteter på batterierne opgives i watt, dvs. f.eks. gigawatt (GW). Det fortæller noget om, hvor meget energi, batterierne kan levere pr. sekund, men ikke noget om hvor meget de kan lagre. Hertil kræves oplysninger om det antal watt-timer (eller gigawatt-timer, GWh), de kan opbevare. Netop denne lagerkapacitet er jo afgørende for prisen på batterierne, som IEA i øvrigt også selv opgiver i US$/kWh. Man spekulerer på, om IEA’s forfattere ikke vidste noget om betydningen af lagerkapaciteten, eller om de med overlæg valgte at ignorere spørgsmålet. Her er deres vision for de nærmeste år:
For at håndtere de hurtige stigninger i produktionen fra sol og vind, skal den globale lagerkapacitet forøges til 1.500 GW, når vi når 2030. Batterilagring skal stå for 90% af væksten, dvs. en stigning på 14 gange til 1.200 GW.
Kapaciteten i 2023 var ifølge rapporten 85 GW, men her tegnede elbilerne sig for broderparten.
Vi kommer lidt tættere på lagerkapaciteten i den følgende passus:
Efterhånden som forbruget og forsyningen af elektricitet ændrer sig, med mere elektrificering og mere svingende produktion fra vind og sol, vil batterilagring være velegnet til at levere korttids-fleksibilitet i perioder fra 1-8 timer kontinuerligt, og således hjælpe elnet-operatørerne med at sikre, at der er nok leverancer til spidslast-efterspørgsel.
IEA tror ikke på litiumbatterier til længere tids lagring, som det fremgår af fig. 1. De kan bruges til maks. 8 timers oplagring; skal man bruge længere tidsrum, skal man over i andre teknologier, der enten er dyrere, dårligere, eller slet ikke udviklet endnu. Det virker jo lidt underligt med de korte tidsrum; en elbil forventes da at have strøm på batteriet i hvert fald i nogle dage.
Rapporten giver nogle tal for de forventede batterikapaciteter i 2030. F.eks. forventes USA at have en kapacitet på 28 GW, mens Europa vil have en på 7 GW. De 7 GW er kun omkring 15% af Tysklands gennemsnitlige forbrug, så glem alt om længere perioder uden sol og vind, det tyskerne kalder Dunkelflauten.
Der skrives side op og side ned om batteriernes bidrag til elsystemernes ”fleksibilitet”, men meget lidt om det egentlige problem. Det nævnes en passant, f.eks. her:
I alle scenarier bliver batterilagring en nøgle-leverandør til korttids-fleksibiliteten af systemet, især efter 2030. De bliver også en afgørende kilde til sikker kapacitet i timer med et stort elforbrug og lav produktion fra de vedvarende energikilder.
Om priserne på batterierne gentages det flere gange, at de er faldet drastisk, til 140 dollars pr. kWh i 2023. Der er så lidt selvmodsigende oplysninger om investeringen i forbindelse med storskala-anlæg, her nævnes tal på realiserede projekter på 500 dollars/kWh og andre projekter på mindre end 200 $. Der er ingen direkte referencer til den slags oplysninger, kun en generel litteraturliste bagest i rapporten, hvor mange af dokumenterne er IEA’s egne rapporter.
Men hvordan tackles egentligt den stærkt svingende produktion fra sol og vind? Rapporten nævner flere gange, at kombinationen af solceller og batterier egner sig fortrinligt til en isoleret forsyning, der ikke er koblet op på nettet. I forbindelse med omkostningerne til elektricitet nævnes f.eks. et system som følger:
Et projekteksempel med batterilagring kombineret med solceller, 20 MW/80 MWh batteri sammen med 100 MW solceller.
Hvor meget forventer man, at det system vil kunne levere? Hvis 80 MWh skal dække 12-14 timers nat bliver det en gennemsnitseffekt over natten på ca. 6 MW. Det ville så måske blive til et forbrug på 10-12 MW om dagen, og så forekommer de 100 MW solceller som vildt overdimensioneret. De vil kunne levere de 12 MW og fylde hele batteriet op på en time omkring middag.
Tallene hænger ikke sammen, og det ser man også på én af rapportens figurer, her gengivet som fig. 2. Her er vist hele Indiens elforsyning og -forbrug i 2050. Forbruget topper midt på dagen med ca. 900 GW og falder derefter jævnt ned til et natligt niveau på knap 600 GW. Solcellerne giver en enorm top, der netop passer med forbruget, men de skal også lade batterierne. Batterierne skal have en effekt på ca. 400 GW og man kan løseligt udregne lagerbehovet til ca. 1600 GWh. Man bemærker også, hvordan vinden blæser fuldstændigt konstant hele dagen og støt leverer ca. 300 GW.
Det er jo åbenlyst, at batteriet, der lige akkurat kan klare situationen i fig. 2, vil komme håbløst til kort på en dag med meget mindre vind og mange skyer på himlen.
Her har vi så hovedproblemet ved rapporten. Den tager overhovedet ikke for alvor i betragtning, at sol og vind er energikilder med enorme svingninger. Der er ikke bare behov for at lagre en mindre mængde strøm i få timer. Ved længerevarende svigt af sol og/eller vind er der behov for langt mere lagerkapacitet, sagkundskaben siger, at den skal kunne dække 1-3 måneders gennemsnitsforbrug. Derved kommer vi op i batterier af en helt anden størrelsesorden, og så er økonomien kørt i sænk.
Francis Menton nævner rapporten fra The Royal Society i England, den har vi omtalt her på siden. Her gøres det klart, hvor stort lagerbehovet i realiteten er. Men den rapport er ikke at finde i IEA’s litteraturliste.
Meget tyder på, at IEA totalt har udspillet sin rolle og er ophørt med at gøre nytte. Om organisationen kan reddes ved at udskifte hr. Birol er nok tvivlsomt efterhånden. Uvæsenet har vist smittet en større del af organisationen.
Lad os her slutte af med en salut fra Menton:
Når folk begynder på at agitere for denne ”grønne omstilling”, stiller stjernerne sig altid på række for at frembringe de mest ekstreme niveauer af uduelighed. Begynd med det faktum at de ”klogeste” folk er fyldt med arrogance og hybris, men faktisk ikke særligt kloge. Læg her til at talløse kandidater i Statskundskab og Engelsk er væltet ind over et område, der råber på ingeniørmæssige beregninger. Tilføj også at gruppetænkning og håndhævelse af faste overbevisninger forhindrer alle andre i at påpege åbenlyse fejl. Og så tilsæt en kraftig dosis religiøs fanatisme, der forhindrer en indblanding af alt, hvad der smager af kritisk tænkning. Alt i alt er det en opskrift på katastrofen.
Hvis deltagerne på denne side ikke engang kan blive enige, skal vi så ikke stoppe med at diskutere energikilder, energiforsyning og batterier mv., og nøjes med dokumentere og kommunikere faglige fejl, usikkerheder, udeladelser og fordrejninger mht. teorien om CO2 som årsag til menneskeskabte klimaændringer? Det burde være det centrale!
Deri er jeg ikke enig. Vi skulle nødigt ende som en fuldstændigt homogen flok, rent holdningsmæssigt. Det er jo ikke en religiøs menighed her. Den grønne omstilling kan vi ikke bare lade ligge, det er her den store fare foreligger for menneskehedens fremtid – i hvert fald her i Vesten. Længe efter, at man har erkendt, at “klimaforandringerne” alligevel ikke var den store trussel, skal vi leve med konsekvenserne af en ødelagt energiforsyning, udflytning af industri og erhverv og en generelt forarmelse hele vejen rundt. Det emne er vel nok værd at bruge krudt på, ikke sandt?
“Det går galt lige fra start af. Alle kapaciteter på batterierne opgives i watt, dvs. f.eks. gigawatt (GW). Det fortæller noget om, hvor meget energi, batterierne kan levere pr. sekund, men ikke noget om hvor meget de kan lagre. Hertil kræves oplysninger om det antal watt-timer (eller gigawatt-timer, GWh), de kan opbevare.”
Jeg undrer mig over om jeg har læst samme rapport som der linkes til. I rapporten står der GWh 52 gange og GW 92 gange.
Det virker som om der med vilje er læst skævt for at sætte en stråmand op?
Med undren
Henrik
Jeg har ikke ligefrem talt forekomsten af de to fysiske enheder, men når man skal beskrive størrelsen på batteriløsninger er det kun antallet af GWh, der virkeligt fortæller noget om brugbarheden. Og her står der alt for mange gange løsagtigt sludder om GW i stedet.
Amerikanske batterier lægges normalt ud til ret store effekter (i GW) men kun 2-4 timers drift ved de effekter, dvs. antallet af GWh er kun 2-4 gange effekten. Det duer i praksis ikke til at håndtere længerevarende svigt af elforsyningen fra sol og vind. Men der er ikke noget i rapporten, der tyder på, at IEA er klar over det.
Jeg samler lidt på klimarealistiske påstande om fremtidige katastrofale tilstande i vores Nordeuropæiske elnet. Det er f.eks. interessant at sammenligne påstande fra 2019-20 med elnettets og forsyningens tilstand i dag. Det er især interessant i lyset af dagens påstande i kommentarerne. Men det kan vi tage op senere. Lad os i stedet se på et aktuelt projekt vedr. sikkerhed og lagring af VE.
Vi er tæt på at have et fungerende BESS-anlæg på Bornholm:
https://bornholmnyt.dk/landets-stoerste-batteri-paa-vej-til-bornholm/
Hvordan mener Søren Hansen skæbnen bliver for dette anlæg og den bornholmske, svenske og tyske elforsyning, når BESS’en kører? Det er ikke helt Californien, men dog noget der ligner i dansk sammenhæng.
Jeg tænker vi kan sammenligne påstande og virkelighed om halvandet år (årsskiftet 2025-26). Er du med på den Søren?
Prøv dog selv at læse de kilder, du strøer om dig med. EWII’s batterisatsning koster en kvart milliard for i alt 63 MWh, det svarer til en pris på 4000 kr./kWh, hvilket er ca. 10 gange dyrere, end Energistyrelsen drømmer om – men tættere på realiteterne også i udlandet. Derved bliver en batteriløsning prohibitivt dyr, hvis den for alvor skal gøre en forskel.
Kapaciteten på Bornholm med de dér planlagte 43 MWh, rækker til en times forbrug! Hvad skulle det sikre, eller bevise mht. levedygtigheden af løsninger baseret på sol, vind og batterier? Hvad gør man om natten efter en times vindstille?
Ja, allerede for flere år siden spåede vi om fremtidens elforsyning, og i mellemtiden har man bevæget sig længere og længere ud på kanten af afgrunden. Det er svært at se nogen lyspunkter her, jfr. den tyske reference, jeg gav dig forleden – og som du totalt misforstod.
Om halvandet år gætter jeg på, at du er lige så stålsat i din tro på teknologierne, uanset hvor skævt det hele er kørt. Men det kan vi da godt kigge på til den tid.
Tak Søren. Jeg er ikke stålsat, men nysgerrig og interesseret i hvordan den fremtidige elforsyning udvikles og tilsyneladende bliver bygget sådan, at fluktuationer og overkapacitet fra VE fanges via et fælleseuropæisk markedsbaseret system med kraftig udbygning af elnet og lagring/buffer. Mens klimarealister i snart et årti har varslet Black- og Brownout, ødelagt samfundsøkonomi, forarmede befolkninger og oprør, har udbygning og omstilling fungeret i et afstemt tempo, der ikke har affødt sammenbrud af nogen art eller nævneværdig folkelig modstand. Et eller andet må vel således fungere anderledes, end den klimarealistiske logik tilsiger?
Men vi ser på den bornholmske katastrofe om halvandet år.
[Forkortet af red.]
Nu om dage er det så moderne at være “nysgerrig” – bare man er det på den rigtige måde. Du overser imidlertid at den stærkt ustabile strømforsyning i Europa allerede har resulteret i langt højere el- og energipriser (sammenlignet med USA og Kina, f.eks.), som igen har været en katastrofe for industrien i både UK og Tyskland. Virksomhederne lukker eller skærer produktionen ned på stribe. Begrebet “energifattigdom” blandt almindelige mennesker er dukket op som noget nyt.
Tyskland er nødt til at afstille en væsentlig del af vindmøllerne midt på dagen, når vinden blæser og det skyldes, at solcellerne producerer alt for meget. Det bliver ikke bedre, når man installerer endnu mere sol og vind.
Bornholm styrer ikke mod nogen katastrofe, fordi de har et kabel til Sverige, der holder hånden under forsyningen. Så EWII’s legetøj vil højst få indflydelse på strømprisen. Den kan blive høj, hvis forbrugerne skal dække forrentning og afskrivninger på batteri-eventyret. Løseligt når man frem til en mérpris på strømmen fra batteriet på omkring 4 kr./kWh – før afgifter, tariffer m.v. Tak for kaffe!
Og hermed slutter diskussionen i denne omgang.
Mikael Thau, du skriver at store lande med geopolitiske —- til vejrligets luner. Det ser jeg ellers Tyskland være godt igang med. Afskaffer atomkraft, rydder landskaber for at skaffe brunkul til erstatning, har haft de første, uvarslede, nedlukninger.
De samme grupper der er imod atomkraft, accepterer tydeligvis store miljømæssige indgreb.
Det er som at puste med mel i munden.
Måske Tyskland ikke har særlige geopolitiske ambitioner, hvilket jeg finder ganske naturligt for netop dette land. Men du har ret i at man godt kan undre sig over de tyske dispositioner. Det virker lidt som fra hånden og i munden, men mon ikke de på et tidspunkt får rettet lidt op på tingene.
Der mangler en saglig redegørelse for hvordan VE, batterier og elnet er en samlet løsning; også økonomisk. Et par timers batteribackup giver vel god økonomi, når der er overkapacitet med dårlig økonomi (negative priser) for producenter? Kombineret med et elnet med høj kapacitet, får man den samlede løsning, vi har brug for. I Nordeuropa er det den sammenhæng, der er relevant og planlægges. Det er også den vej Californien er gået med tre timers fuld backup.
Denne helhedsløsning omtales ikke af Menton eller Søren Hansen. Nu er synsvinklen præsenteret, og jeg mener den hører med, når der snakkes om disse ting.
[Forkortet af red.]
Du har fuldkommen ret i, at der mangler en saglig redegørelse for, hvordan alle fantasifostrene med sol og vind kan komme til at fungere i praksis. Alle de forsøg, undertegnede har set og “anmeldt” her på siden, har uden undtagelse vist sig ikke at holde til en nærmere analyse. Californiens 3 timers så-godt-som fuld backup rækker jo ingen vegne ved en dunkelflaute og i øvrigt importerer staten strøm med arme og ben hver gang, det kniber, akkurat ligesom Danmark og Tyskland gør det.
Per, nu må du holde op med bare at give udtryk for din tro – og så komme med nogle konkrete argumenter imod vores analyser. Ellers kommer vi ikke videre.
Jeg skal ikke gøre mig klog på batterier. Det ved jeg alt for lidt om. Men jeg tør godt gøre mig lidt klog på transport af el. Fra ladestanderen kommer der ikke el ned til batteriet hurtigere end der kommer el ind i ladestanderen. En ladestander på 11 kW skal bruge en sikring på 16A og vil være ca. 5 timer om at oplade et batteri med ca. 50kWh. Hvis batteriet skal oplades på f.eks. 30 sekunder, skal ladestanderen have en sikring på ca. 600A. Glem alt om lynopladning fra private ladestandere – og måske også offentlige.
I elbilland fungerer det sådan, at man primært lader op hjemme med 11 kWh lader. Her spiller tiden ingen rolle. Over 90% af mit ladebehov dækkes hjemme. Man sætter kablet i og siger godnat. Næste morgen kan man køre bil i 5 timer for 50 kr.
Hvis man kører mere end 350-400 km, som en hjemmeopladning rækker til, klatlades på vejen, når man holder pause. Man lader 15-20 minutter og kører et par hundrede km inden næste stop. Vaner ændres lidt. Men det fungerer for de flestes vedkommende.
VE-batterier til elnetsbuffer bruger givetvis en anden teknologi.
Prøv at læse hvad jeg skriver! Lynopladning på få sekunder er et urealistisk eventyr. Hvor stor eller lille behovet så er, er et helt andet spørgsmål.
Og læs hvad jeg skriver, Erling. Tid er ikke et problem. Om det 1/2 minut eller 6 timer er ikke afgørende. Det er mere interessant hvornår strømmen er billig og energimixet grønt.
Jeg tror Menton godt kan tage det roligt. Det er ikke herfra en katastrofe kommer. Store lande med geopolitiske ambitioner kommer ikke til at sætte en fungerende energiproduktion over styr og overlade deres globale kapabilitet og slagkraft til vejrligets luner.
Grøn omstilling a la IEA er tankeeksperimenter, hvis konsekvenser for befolkningerne og for staternes strategiske forhold endnu ikke er testet. Men det kunne være interessant at teste den danske befolknings reaktion, hvis vi i en periode simulerede lokale brown outs sådan bare for at øve os. Det at lukke for strømmen lokalt i en kortere periode har faktisk været oppe at vende i Energistyrelsen.
Jeg mindes de bilfri søndage i vinteren 1973-74 der var udløst af oliekrisen. Regeringsindgrebet var ikke populært som jeg husker det.
Ang. brownouts så fik jeg et spørgeskema i mit lille firma for et års tid siden, som kort fortalt gik på, hvor meget jeg ville være villig til at betale for at undgå forskellige scenarier af brownouts her i Danmark.
Så herhjemme ved man godt, at det kan ske, og er ligefrem ved at planlægge efter det. Men at virksomheder skal betale ekstra for at undgå det, er jo fuldstændigt tåbeligt.