Den danske energi- og klimapolitik er meget dyr. Både i mistet velfærd og i mistede arbejdspladser. Alene de såkaldte PSO-omkostninger er 7 -8 milliarder kr. pr. år. Og det er endda kun en del af de ekstra omkostninger som forbrugerne må betale. F.eks skal der bruges et 2-cifret milliardbeløb til elkapler for at få systemet til at hænge sammen. De ”unødvendige” energiomkostninger er dyre for borgerne og forringer Danmarks konkurrenceevne.

IPCC erkender selv, at de har en ringe forståelse af, at skydannelsen har en dominerende virkning på det globale klima, men det når ikke ud til offentlighedens kendskab

Den globale temperaturtop i 2015-16 er skyldes primært El Nino. Så ‘temperaturpausen’,’ hiatus ‘kan sagtens genetableres.

Allerede for mere end 100 år siden havde man håndfaste beviser på, at omkring overgangen mellem Atlantisk og Subboreal tid var klimaet i Skandinavien væsentligt varmere end idag, man taler om Holocenets klimatiske optimum. Man regnede ud fra fund af planter, at juli temperaturen i gennemsnit var ca. 2,4 grader C højere end i dag.

DMI’s tal viser at temperaturen ikke er steget i Danmark de seneste par årtier, men det har offentligheden heller ikke fået indtryk af

Det skal nævnes, at det ofte er et problem, at få adgang til det originale datamateriale. Enten er det slettet – efter sigende på grund af plads- mangel – eller også er den computer, der er blevet benyttet til databehandling, gået i stykker

For at kunne benytte en klimamodel som grundlag for politiske beslutninger, skal man sikre sig, at modellen indeholder alle de væsentligste årsagssammenhænge i det komplekse klimasystem

Overall, the model results calculated a decline in global water storage during the study period, while GRACE data indicate it was on the rise

Data fra balloner siden 1958 og satellitter siden 1979 viser langt mindre temperaturstigning med højden end ved jordoverfladen, Så dét, der ifølge IPCC skulle være et klokkeklart signal på den alarmerende effekt af menneskets udledning af CO2, falder dermed til jorden.

Når det gælder feltet klimaforandringer og global opvarmning, mangler medierne viljen til dybdeborende journalistik; de støtter sig til såkaldte klimaeksperter, der efterlader læserne og seerne med det indtryk, at de udtaler sig på den samlede forskningsverdens vegne.