Debatindlæg, Klima i Medier, PETM

Spørgsmål til Søren Bjørn-Hansen og Sofia Ribeiro om DR artikel ”Palmer i Arktis” og PETM.

Af Frank Lansner.

Hej Søren Bjørn-Hansen og Sofia Ribeiro.

Her på klimarealisme.dk ønsker vi altid at udfordre vores videnskabelige opfattelser og tilgang til løsninger i det håb at vi gør tingene stadigt mere optimalt. Det er ikke nok at føle sig ”grøn” med tiltag hvis ikke kloden har optimal gavn af vores tiltag. Vi skal altid sikre optimal udnyttelse af vores ressourcer. Derfor vil den ”ægte grønne” altid jage sandheden.

I det følgende er nogle spørgsmål i forbindelse med Søren Bjørn-Hansens artikel hvor forskeren Sofia Ribeiro (GEUS) bidrager :

”Palmer i Arktis: Vi er på vej til at slå oldgammel klimarekord” [1]

Hvis man bringer voldsomme statements såsom ”Vi mener at have fundet liv på Mars” eller ”Der vil vokse palmer i Arktis” så skal man være ekstra forsigtig og sikre sig at fundamentet er 100% korrekt. Specielt hvis budskaber føres frem på et stort medie som DR der når bredt ud.

Jeres artikel har bl.a. fokus bl.a. på hvordan Arktis vil blive meget varmere. Her et kig på temperaturudviklingen mens CO2 koncentrationen er gået fra ca 300 ppm til 400 ppm:

Figur 1. Grafer viser 2 bud på Arktis temperaturer begge med udgangspunkt i HADCRUT´s seneste version. Nederst (rød) viser data 64-90N som de kan downloades på KNMI´s hjemmeside [2]. Øverst (blå) viser data hvor der er taget hensyn til at arealer på samme størrelse vægtes ens, og her kun 70-90N [3]. Rød boks i højre side viser timing af Super El-Nino ca 2016-18. Man skal passe på med at konkludere for meget på data der peaker med Super El nino. En super El Nino i Stillehavet kan påvirke Arktis temperaturer omkring et par år.

Den areal vægterede (blå) udgave af HadCRUT temperaturer viser at varmen omkring 1940 kan måle sig med den moderne varmepeak. Den rå udgave (rød) viser at når vi kommer helt frem til perioden 2006-15, så overgås den varme periode omkring 1940, dog ikke voldsomt.

Den hurtigste stigning i Arktiske temperaturer ser ud til at have fundet sted ca 1925-1940. Således har moderne CO2 niveau indtil videre ikke vist en ganske anderledes mere dramatisk opvarmning end den vi så omkring 1925-40.

Begge grafer viser f.eks. at temperaturer ved CO2 koncentration 1995-2005 ikke overgik temperaturer 2 generationer før ved væsentligt lavere CO2 koncentration. (Og dertil kommer at den blå areal-vægtede graf for Arktis temperaturer viser at der slet ingen opvarmning har været på 2 generationer.)

Kan det være et problem for jeres forudsigelse om “Palmer i Arktis” om 4 generationer, at temperaturændringer gennem de seneste 2 generationer har været så beskeden i Arktis?

Oprindelsen af PETM varmen

Jeres antagelser om dramatisk opvarmning er baseret på PETM varmen. Jeg lavede derfor kort efter en opsummering af PETM-observationer [4] fra en lang række peer rev. artikler og høstede efterfølgende yderligere inputs fra kompetente folk i form af kommentarer.

Det samlede billede er, at en helt enorm varmeudladning i starten af PETM perioden stammer fra det dybere hav i form af tektonisk varme. Det ser ud til at denne dramatiske event kan knyttes til dette at Grønland bevægede sig væk fra Europa og vi fik en situation med så mange dybhavs rifts og cracks at havbunden var ustabil og enorme mængder ny basalt dannede ny glohed bund i det Nordlige Atlanten.

Varmen ved det dybere hav blev beskrevet allerede af Kennet and Stott i 1991 (se link i [4]) som værende så voldsom at temperatur-gradienten ned gennem vandsøjlen blev reduceret meget. Det dybeste havvand vil normalt være koldere end vandet højere oppe. Den mængde varme der skal til at påvirke så stort volumen af havvand er så enorm at en efterfølgende spredning af varme videre til atmosfæren ikke forekommer usandsynlig.

Visse artikler skriver om at varmen i dybhavet eller i havet således kom før varmen ved overfladen.

Mange artikler formidler at PETM varmen ved overfladen steg voldsomt allerede før at kulstofindholdet i atmosfæren nåede op over startniveauet, faktisk tusinder af år før.

Modtaget kommentar fra Claus Beyer – der selv har skrevet peer rev. litteratur om netop disse forhold – bekræfter at det snarere var den ekstreme varme fra de voldsomme tektoniske begivenheder der har bredt sig og medført stigninger i kulstofindhold i atmosfæren end det er kulstofindholdet i atmosfæren der har bevirket havets opvarmning.

Uddrag af Jens Morten Hansens kommentarer om PETM:

”Vulkanismen på Palæocæn-Eocæn grænsen er meget betydelig…  vel den største geologiske begivenhed i Tertiærtiden. ”

” Det afgørende for PETM er, at der sker en betydelig rifting på overgangen Palæocæn-Eocæn. .... da riftingen ca 55 mio år før nu flytter til østsiden af Grønland, da Nordatlanten begynder at åbne sig. Det giver de kilometertykke basalter i ØstgrønIand på bla Blosseville-kysten. I begyndelsen dannes vulkanerne på den nydannede oceanbund. ”

” Bare basalterne på Øst og Vestgrønland fylder mindst 10.000 kubikkilometer (slet ikke regnet efter) og var mellem 800 og 1200 grader ved udbruddene. Dertil kommer al den basalt som lagde sig på den nydannede oceanbund.”

Søren Bjørn-Hansens artikel forklarer om tilblivelsen af PETM-varmen som følger:

” Vi pumper nemlig CO2 ud i atmosfæren i en grad, som er ti gange højere end den mængde, der skabte det såkaldte Paleocene-Eocene Thermal Maximum (PETM).”

CO2 skabte altså PETM-varmen iflg. Søren Bjørn-Hansen .

Og viddere :

Flere studier viser, at en af drivkrafterne bag PETM [varme] ikke var CO2 alene, men massive mængder metan fra havene, siger hun [Sofia Ribeiro, GEUS]”

”Temperaturstigningen skyldtes formentligt øget indhold af drivhusgassen metan i atmosfæren, på grund af metangas-udslip fra lag i havbund.”

Igen, PETM varmen skyldes CO2 og methan, iflg artiklen.

Varmen fra åbningen af Nordatlantens havbund og tektonisk varme i det hele taget nævnes ikke af DR´s Søren Bjørn-Hansen .

Spørgsmål til Søren Bjørn-Hansen og Sofia Ribeiro :

  • Hvorfor nævnes den tektoniske varmeudladning i dybhavet ikke som en mulig forklaring på PETM varme i Søren Bjørn-Hansens artikel?
  • Hvorfor nævnes ikke at en lang række artikler formidler at stigningen i atmosfærens kulstofindhold kom senere end en god del af varmen ved overfladen?

(Sluijs et al .,2007 ser på sedimentlag med relativt lang afstand mellem årene, og de viser at 2/3 af varmen ved overfladen allerede var indtrådt da kulstoffet indholdet i atmosfæren begyndte at blive trukket med op.)

  • Hvordan ved i at den indledende oceankatastrofes varme kan ignoreres – hvilke peer rev artikler påviser dette kvantitativt?

Og slutteligt:

  • Hvis man ikke kan kvantificere/præcisere hvor meget PETM varme der skyldes den indledende tektoniske varme og hvor meget der måske skyldes de efterfølgende stigninger i CO2/Methan, hvordan kan i så beskrive hvordan situationen vil være i år 2159 – ud fra PETM data?

UPDATE 9/3: Henrik Tümmler har i kommentarsporet på Facebook påpeget at i jo ikke helt direkte skriver at der vil stå palmer i Arktis om 140 år. Derfor vil vi gerne vide:

  • Når i skriver om “palmer i Arktis” endda i overskriften alle ser, hvad er jeres formål med dette?
  • Mener i rent faktisk at der vil stå Palmer i Arktis om 140 år? Hvis ikke, hvornår så?
  • Hvad tror i at Hr. og Fru Jensen vil tolke når overskriften lyder “Palmer i Arktis” og historien handler om situationen om 140 år? Kan i medgive at mange vil tolke dette som at der vil stå palmer i Arktis om 140 år?
  • Er det imod jeres hensigt at folk skal få det billede, at der vil stå palmer i Arktis om 140 år?

[1] https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/palmer-i-arktis-vi-er-paa-vej-til-slaa-oldgammel-klimarekord

[2] https://climexp.knmi.nl/showmap.cgi?id=someone@somewhere&scale=monthly

[3] https://www.climate4you.com/

[4] https://klimarealisme.dk/2019/03/01/petm-hvad-er-det-reelt-den-varme-petm-periode-for-ca-55-mio-aar-siden-viser/

Del på de sociale medier

1 kommentar

  1. Claus Beyer

    Vældig godt indlæg. Jeg venter spændt på svarene fra de to forfattere.
    Er det mon helt umuligt at arrangere en debat på TV med forskere, der ved noget om emnet? Gerne fra begge sider af debatten. Det ville være betydeligt mere interessant at overvære end disse stadige debatter med politikere, som stort set ikke ved noget om tingene. Man kunne have senathøringerne i USA som forbillede. Der indkalder man, inden store beslutninger om brug af penge på klimatiltag, forskere fra forskellige sider. De bliver så forhørt af demokrater og republikanere i en offentlig høring, som kan ses på bl.a. youtube. De er interessante at overvære, man bliver klogere og det foregår på en sober og ordentlig måde.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*