Debatindlæg

Tak for kaffe

Af Karl Iver Dahl-Madsen

Opdateret. Debatindlægget blev bragt som læserbrev den 14/6-19 i Weekendavisen. I forbindelse med check af kilder opdagede jeg en fejl på kaffearealet. Jeg havde skrevet 1,1 mio. Ha, og det er 11 mio. Ha. Det havde i denne sag heldigvis ingen betydning for substancen og er nu rettet, men moralen er: check & dobbeltcheck.

I den evindelige strøm af profetier om, hvordan det en gang, måske, i fremtiden, vil gå helt galt for menneskene med disse klimaændringer, hvis vi ikke ændrer vores syndige livsstil, er vi kommet til kaffen.

Der findes såkaldte “kaffeforskere”, der mener at kunne vide at lige om lidt så vil kaffeproduktionen kollapse og kaffen blive så dyr, at ingen har råd til at købe den.

Hver gang jeg hører noget sådant, “trækker jeg min revolver” og går til kilden for rådata, som er FAOstat. Og ser om “kan det nu passe”?

Nej, det kan det ikke.

Kaffeproduktionen og udbyttet stiger globalt set helt uanfægtet af, at jordens temperatur af en blanding af naturlige og menneskeskabte årsager er steget en grad. Og selv om nogen uden nogen form for dokumentation påstår: at verdens areal, som er velegnet til kaffedyrkning minimeres år for år.

I den virkelige verden ser det sådan ud:

Den globale produktion af kaffe

Og det globale dyrkningsareal for kaffe er næsten uændret siden 1960 og er lige nu på knap 11 mio. hektar. Et globalt set ubetydeligt areal. Så kaffedyrkning vil der altid være plads til.

Og hvordan har kaffepriserne det:

Kaffepriser gennem 50 år

Coffee Prices – 45 Year Historical Chart

De pisker op og ned, hvad man kan forvente af et luksusgode, men uden nogen trend.

Så er det, at man må stemme i med Thomas Babington Macauley:

On what principle is it that with nothing but improvement behind us, we are to expect nothing but deterioration before us?

Og hvis man skal vide noget om kaffedyrkningens fremtid, skal man spørge en kaffedyrker og ikke en kaffeforsker.

Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*