onsdag, april 2, 2025
Den estimerede katastrofale varmeeffekt fra CO2 er i høj grad tilskrevet „positive feedbacks‟ som igen i høj grad tilskrives mere vand i atmosfæren. Men hvor bliver det ekstra vand i atmosfæren af? Og hvorfor er der ikke mere fokus på denne parameter?
Ifølge GCA er den globale produktion af CO2 steget med mere end 50% siden klimakonferencen i Tokyo i 1997, medens den danske er reduceret med mere end 47%. Det har ingen andre lande præsteret! Så det er ikke sådan, at vi nasser. Tværtimod
Erfaringen tilsiger derfor, at man skal være i besiddelse af en vis ydmyghed, før man drager endelige konklusioner om mulighederne i nye opfindelser på området.
DR’s opmærksomhed tyder på, at Klimarealisme begynder at betyde noget for den offentlige debat
De forkerte forudsigelser om isbjørne afslører forskernes overmod og barnlige tro på computerforudsigelser. Den afslører hulheden i påstanden om science is settled og også at 97% af forskerne er enige. Virkeligheden beviste noget andet.
John Christy bemærker tørt til sidst i notatet, at i en sådan situation vil IPCC nok hellere hævde, at virkeligheden opfører sig forkert end at indrømme, at modellerne regner for varmt.
Det handler om at få befolkningens opbakning til politiske beslutninger. Angsten skal skabe accept. De ønskede videnskabelige resultater er blevet et middel til at gennemføre en helt bestemt politik med den brede befolknings samtykke.
På klimaområdet ignorerer politikere og medier den virkelighed, som tegnes – ikke af debatindlægs og alarmforskningens følelsesladede indslag om børns, børnebørns og klodens håbløse fremtid – men af observationsfakta og robuste forskningsresultater
Hvis demokratiske samfundsborgere ikke er kvalificeret til at kritisere en politisk bevægelse og dens projekt, så frygter jeg, at oplysningens kollaps risikerer at gøre det af med civilisationen længe før en klimakatastrofe kan
Johannes Krügers brev har åbenbart gjort indtryk på Statsministeren
