Hvor er isbjørnene ?

• Af Jens Robdrup, journalist og forfatter til ”Kejserens grønne klæder”.

Klimabevægelsens ikon, isbjørnen, er væk. Er den uddød, som Al Gore forudsagde i 2006? Der var heller ingen billeder af den i BBC-filmen om den truede biodiversitet på vor planet. Isbjørnen er simpelthen kasseret og glemt af klimabevægelsen, fordi den havde den frækhed ikke at uddø. Den trives og bestanden er øget.

Isbjørnen er blot et af mange eksempler på, at de utallige dommedagsprofetier, videnskabelige forudsigelser og politikeres udmeldinger har været fejlagtige.  Det skete ikke, heldigvis tog de fejl, selv om de hævdede, at ”science is settled”.og at 97% af verdens klimaforskere var enige. 

Et andet eksempel er forudsigelserne om de stigende temperaturer, hvor en ukritisk presse årligt har proklameret varmerekorder. IPCC spåede, at temperaturen ville stige 0,2 C i hvert tiår i dette århundrede. Men der er foreløbigt kun steget 0,11 C. Computermodellerne har heller ikke kunnet forklare, at 40% af temperaturstigningen siden 1900 skete mellem 1910 og 1945, hvor CO2 indholdet var mindre.

Isbjørnen, der indtil for ganske nylig var klimabevægelsernes ikon, er nu glemt og nævnes ikke og er nærmest ikke-eksisterende. Historien om isbjørnens fald fra dets ikonstatus og som truet art er ellers ganske interessant og lærerig. Isbjørnebestanden er gået fra et lavpunkt på omkring 10.000 til at være mangedoblet på trods af den (påståede) globale opvarmning med smeltende is og reduceret isdække i de arktiske områder. Den afslører forskernes overmod og barnlige tro på computerforudsigelser. Den afslører hulheden i påstanden om science is settled og også at 97% af forskerne er enige. Virkeligheden beviste noget andet.

De forskere, der har undersøgt isbjørnes status og som fandt ud af, at bestanden tværtimod voksede, er blevet chikaneret, frataget bevillinger og karaktermyrdet. 

Den grønne statsideologi

Siden IPCC (FN’s klimaorganisation) begyndte at udsende regelmæssige rapporter  om planetens tilstand og dens fremtidsudsigter har spådommene og forudsigelserne lydt mere og mere dystre og kravet om handling  lyder fra de grønne bevægelser med stigende styrke. Politikerne er lydhøre og op til EU-valget og folketingsvalget har der nærmest udviklet sig et væddeløb om at være mest grøn og mest handlekraftig…..

Det kan ikke undre, at politikerne er lydhøre for der er vælgere at vinde ved at fremstå som grønne. Den grønne ideologi er blevet en statsideologi, så det er også ganske naturligt for vore politikere at fremme den.

Denne nye danske grønne statsideologi  er blevet udtrykt således i 2013: I august dette år udsendte den danske regering, altså staten Danmark en engelsksproget rapport, ”The Danish Climate Policy Plan”, om mål og midler til at reducere CO2 udslippet med 40% i forhold til 1990”. I forordet hedder det: Det er åbenbart ”at den menneskeskabte klimaforandring er en virkelighed, der sker og må tages alvorligt. Den danske regering ønsker at imødekomme videnskaben ved at bidrage aktivt til væsentligt at reducere udledningen. Og den ønsker også at gå forrest. Regeringen indser også, at det er nødvendigt at omorganisere økonomien”.

Fri bane for dommedagsprofetier

Der er således fri bane for at allehånde grønne påstande og dommedagsprofetier kan få pressens og vore politikeres opmærksomhed og bifald. Et friskt eksempel  er FN’s rapport om biodiversitet. Rapportens konklusion kan sammenfattes således: ”Når folk forsøger at gå mod naturens jernhårde logik, kommer de i konflikt med selve de principper, der har givet dem deres eksistens som mennesker. Deres indgreb mod naturen, vil lede til deres fald”. (Adolf Hitler i ”Mein Kampf”.)

I FN’s rapport fastslås det, at 1 mill. arter er truet og vil uddø, hvis der ikke handles. Det tages naturligvis for gode varer for den grønne bevægelser er blevet iklædt en religiøs dragt. FN nyder samme autoritet, som pavestolen og hele det katolske hierarki i middelalderen, så det vil være kættersk at tænke selv, evt. stille spørgsmål og forholde sig tvivlende.

Det har man heller ingen mulighed for, da selve rapporten ikke er offentliggjort.  Alt hvad man har fået af oplysninger er en pressemeddelelse og et ”sammenkog for politikere”. Hvis der er anfægtelser, stilles spørgsmål eller rejses kritik, når rapporten engang er offentliggjort, vil det ikke vække megen opmærksomhed og kun få ringe dækning i medierne, hvis nogen.

Sådan arbejder moderne spindoktorer og propagandister for som den tyske propagandaminister Joseph Goebbles (1933-45) har udtalt: ”Selv den bedste propagandateknik kommer til kort med mindre man konstant fastholder den grundlæggende princip – den skal koncentrere sig om nogle få punkter og gentage dem igen og igen.”

Skabt en massepsykose

Massehysteriet har i år udviklet sig til en massepsykose, hvor selv skolebørn strejker og demonstrerer og hvor 174 danske forskere truer med civil ulydighed, hvis der ikke handles nu, som klimabevægelserne opfordrer til.

Men hvad er en massehysteri og -psykose? Den kendetegnes ved følgende: Den truende katastrofe må være verdensomspændende og almen. Den kan ramme alle. Den fare, der truer, må være ny, være en trussel, som ikke er set tidligere. Den videnskabelige baggrund for massepsykosen skal være troværdig, men skal indeholde mange fortolkningsmuligheder, således at dommedagsprofeter kan fantasere og spekulere om de ulykker, der kan hænde. Myndighedernes reaktion på truslen må være overdreven og uden proportioner.

Man kan kun sige, at det er tilfældet i dag.

Børn og unge er blevet grebet af denne massepsykose og strejker og demonstrerer. Det er ikke første gang i historien, at unge mennesker er blevet fanatiske og følelsesmæssigt opladede De er blevet undervist i skolerne om klimaet og godt opmuntret af de voksne, der postulerer, at de vil gøre alt for at forhindre klimakatastrofer, så at de kan se deres børn og børnebørn i øjnene.

Panik frem for fornuft

‘Jeg vil have, I går i panik. Jeg vil have jer til at føle den frygt, jeg føler hver eneste dag’, har den svenske teenager Greta Thunberg  belært voksne verdensledere i Davos.  Da Pia Kjærsgaard sagde, at Greta skulle have lov til at være barn blev det mødte med den groveste kritik af den radikale leder Morten Østergaard: ”- Mon ikke du skulle holde din nederdrægtige underminering af Greta Thunbergs forbilledlige kamp for klimaet for dig selv. Vi ved godt, at Dansk Folkeparti synes, det hele er klimahysteri. Men danskerne er mere bekymrede for temperaturstigninger end burkaer. Væn jer til det! ”

Det er således følelser og ikke sund fornuft, der driver klimakampen  og det har antaget karakter af massehysteri og psykose.

Påvirkning af børn – for ikke at sige indoktrinering –er et kendt og brugt virkemiddel. Påvirkningen kan være så stærk og langvarig, at de unge mennesker udvikler en massepsykose. Blandt de mest skræmmende eksempler kan nævnes børnekorstoget for 1000 år siden. Dengang forlod børn og unge af begge køn i tusindvis deres hjem over alt i Europa for at slutte sig sammen i store grupper for at vandre til den hellige stad, Jerusalem og befri den for de vantro muslimers herredømme. De nåede aldrig så langt, men dog til Rom og Syditalien. Mange døde undervejs, andre blev taget til fange og solgt som slaver og kun få vendte hjem.

Af mere nutidige eksempler kan nævnes Hitler Jugend og børnesoldater i Afrika,  – ensporede og fanatiske, ja, psykotiske.

En hel generation af børn og unge er blevet skræmt af dommedagsprofetierne. Men det er yderst velkomment for de grønne bevægelser og påskønnes af vore politikere. IPCC’s tidligere formand, Rajendra Pachauri har således foreslået, at det skal have topprioritet at satse på børnene for at afstedkomme en samfundsmæssig forandring og ved at gøre børn opmærksomme på klimaforandringerne vil det være muligt at få dem til at skamme deres forældre til at gøre det rigtige. UNICEF har udgivet en håndbog om uddannelse i klimaforandringer, der skal hjælpe børn til at blive ”agenter for forandring”. Den tidligere engelske miljøminister, David Milliband har udtalt, at ” børn har nøglen til at forandre samfundets opfattelse af miljøet og at børn er ivrige efter at redde planeten, og også har stor indflydelse på familiens livsstil og opførsel.”  Den engelske premierminister Tony Blair sagde allerede i 2004, ”vedrørende klimaforandringer, så er det forældrene, der skal lytte til deres børn.” I den danske folkeskole har der i årevis været undervist i klimaet, tilsyneladende uden noget indhold af sund fornuft.

Isbjørnen lever og trives, selv om den ikke længere optræder som klimabevægelsernes ikon op på trods af alle forudsigelserne om at den ville uddø på grund af klimaforandringerne. Den kan nu passende blive et symbol på, at virkeligheden har dementeret computermodellernes dommedagsprroferier.