Debatindlæg

“Skolestrejke for klimaet” som et politisk redskab

Hvor ansvarligt er det, at gøre børn og unge bange for fremtiden?

”NOT AFRAID! Himlen falder IKKE ned! Ro på, Kyllerylle og Kylling Kluk!”

Sådan kunne en besindig sjæl have råbt til eventyrets hovedpersoner i håb om at kunne styre historien mod en lykkelig udgang. Men det skete ikke, ingen advarede dem. 

Det gamle eventyr om det ubegavede fjerkræs sørgelige skæbne er blevet til et symbol på en risikabel fejlvurdering af realiteterne og massehysteriets konsekvenser.

Starten i den første udgave fra 1823 lød sådan:” Der var engang en lille Kylling, som hed Kluk. Saa faldt der en Nød paa hans Ryg og slog ham, saa han trimled hen ad Gulvet. Saa løb han hen til Hønen og sae: ”Høne Pøne! Løb, jeg troer al Verden falder.”

I nyere udgaver hedder kyllingen Kyllerylle eller på engelsk Chicken Little, men udgangen af dette lærerige folkeeventyr er ikke spor børnevenlig. Kyllingen spreder skræk og rædsel blandt sine bedste venner og får dem ud på en rejse til hovedstaden for at advare selveste kongen. Men undervejs møder de den snu ræv, der spiser dem én efter én.

De kloge narrer de mindre kloge, det ved rævene alt om. Men de mindre kloge kan også komme til at narre andre mindre kloge og kan gøre stor skade for sig selv og deres venner.

Folkeeventyr er mundtlige fortællinger fra det gamle bondesamfund og har ikke kun underholdningsværdi, men også nyttige budskaber. Hvad kan vi lære af Kylling Kluk, Kyllerylle, Chicken Little og deres kære ligeså uintelligente, nu afdøde venner?

  1. Når nogen råber, at ”himlen falder ned” eller ”al verden falder”, tjek lige selv, hvad bevismaterialet egentlig består af.
  2. Rend aldrig efter en kylling.
  3. Pas nu rigtig godt på, når nogen har sindssygt travlt med at hive og ruske i dig. Det kunne være en fælde. Du ved jo ikke, hvor vejen fører hen.
  4. Stil uddybende spørgsmål.
  5. Læg mærke til, hvem advarslen kommer fra, er det evt. en kylling – eller en ræv?

Angst, skræk og rædsel er meget almindelige naturlige følelser hos dyr og mennesker. Men vi mennesker har i modsætning til dyr en udvidet forståelse for fare, da vi evner at spekulere over fremtiden. Netop derfor findes der professionel assistance fra spåkoner, prædikanter, præster, politikere og psykologer. Fremtiden kan aldrig være andet end ukendt. Hvilket sundt og fornuftigt menneske tør forudsige sin egen fremtid i fuld offentlighed?

At skræmme befolkningen med spådomme om alverdens ulykker har været strengt forbudt engang. Christian V. lov fra 1678 siger:

”Ingen Spaa-Calender maa her i Riget sammenskrivis og trykkis, ej heller nogen Spaadom om Krig, dyr Tid, Pestilentze eller andre saadanne Tilfælde, derudj inføris; Hvorfor og ingen Bogtrykker maa nogle saadanne Calender, under et hundred Lod Sølvs Straf, trykke eller oplegge.”

I Svejts findes der en lov ”Schreckung der Bevölkerung”, (Art. 258/1):

„Wer die Bevölkerung durch Androhen oder Vorspiegeln einer Gefahr für Leib, Leben oder Eigentum in Schrecken versetzt, wird mit Freiheitsstrafe bis zu 3 Jahren oder Geldstrafe bestraft.“  (Den, som gør befolkningen forskrækket med trusler eller indbildning fra en fare for krop, liv eller ejendom, bliver straffet med fængsel op til 3 år eller en bøde.)

Begrundelsen er indlysende. Hvilken klog hersker eller regeringschef kunne drømme om at opmuntre sin befolkning til angst- og panikreaktioner? Det var ikke godt dengang for flere hundrede år siden og det er det heller ikke i dag. Ingen ville kunne styre vildt kaos, når familierne reagerer voldsomt på diffuse katastrofeudmeldinger og pakker deres biler eller forlader deres hjem til fods. Endda en akut nødsituation ved naturkatastrofer, terror eller borgerkrig kræver en velovervejet indsats af professionelle reddere og aldrig en panikslagen befolkning.  

Men her er den moderne frygt: KLIMAANGSTEN

Panikken breder sig især hos mange unge mennesker. De har hørt politikernes budskab gennem enslydende medier: ”Alverden falder! Himlen falder ned!”

Mest påfaldende er tidspresset i klimaorganisationernes opråb: ”Vi har ikke tid. Vi skal handle. Det skal være nu, nu, nu! Skynd jer, ellers vil vores børn og børnebørn ikke kunne overleve. Planeten brænder op. Snart er ALT slut.”

Men er det virkelig sandt? Er det virkelig rigtigt, at hele kloden bliver ophedet og klimaet går amok, fordi mennesker bruger olie, benzin, kul og gas? Dør planeten, fordi mennesker spiser kød, ejer en hund, en kat, en hest, eller køer? Ødelægger de hele jorden, når de bruger maskiner, rejser med fly eller bare fordi de får børn?

Kritik og spørgsmål er uønskede

Må man egentlig stille spørgsmål til klimaprognoserne? Hvad sker der, hvis man gør det alligevel? Hvem tør prøve?

De, der offentligt tør modsige politikernes, klimaorganisationernes og de offentlige mediers meget dystre udmeldinger, bliver afskåret fra den offentlige debat. En diskussion over emnet klimakatastrofe eller ej er ikke ønsket. Hvem kan modstå dette gruppepres? Det er ikke så overraskende, at en stor del af befolkningen betragter klimaforandringer som en stor fare for hele jordens overlevelse. En ensidig oplysning fører helt naturligt til en ensretning af meninger. En målrettet propaganda om skræmmende fremtidsudsigter fører til fanatisme og dermed den fornuftige dialogs død.

Stop nu katastrofetænkningen, Kyllerylle, Kylling Kluk og Hanepane. Brug hovedet og pas på ræven.

Kyllinger går ikke i skole og derfor lærer de ikke MINT-fag. Matematik, IT, Naturvidenskab og Teknologi. De har hverken lært at tænke logisk eller argumentere sagligt. Kyllinger skriger højt. De lytter ikke.

En saglig tilgang til emnet ”Den globale opvarmning/ klimaforandringer” er at stille et par grundlæggende spørgsmål, som skoleelever sagtens kan formulere og bede deres lærere hjælpe med at besvare.

  1. Hvor kommer politikernes informationer om truende klimaforandringer egentlig fra?
  2. Hvad er FNs klimaråd IPCC egentlig for noget?
  3. Hvor holder de til?
  4. Hvad er IPCCs opgave?
  5. Hvorfor synes nogle forskere, at CO2 er farlig?
  6. Hvad er det egentlig CO2 laver i naturen?
  7. Er der noget andet end CO2, der kan ændre klimaet?
  8. Findes der nogle forskere, der modsiger IPCC?
  9. Hvorfor taler kritiske forskere aldrig i fjernsynet eller skriver i de store aviser?
  10. Hvad er det egentlig, klimaorganisationer kræver af politikerne?
  11. Er det helt realistiske krav eller hvad sker der, hvis det bliver gjort?
  12. Hvor finder interesserede danskere politisk uafhængig viden om jordens klima?

Desværre er den offentlige stemning blevet så betændt, at en kritisk borger risikerer at blive mistænkeliggjort. At tvivle på klimakatastrofen er uønsket. Mennesker er flokdyr og kan ikke tåle ret længe, at stå udenfor deres egen gruppe i skolen eller på jobbet. Hvis man tvivler, føles det mere sikkert at tie stille. Hvis man ikke rigtig har lyst til, at deltage i en klimastrejke, så holder man hellere lav profil. Man vil jo nødig blive uvenner med nogen. Man skal passe på med, hvad man siger offentligt. Men er det virkelig et trygt samfund at leve i? Det minder faktisk om tider i en totalitær stat som f.eks. det gamle DDR regime, hvor kritiske borgere var bange for at blive overvåget og udspioneret endda af deres egne børn.

Hvad er formålet med politikernes og mediers skræmmende fremtidsprognoser?

Det handler om at få befolkningens opbakning til politiske beslutninger. Angsten skal skabe accept. De ønskede videnskabelige resultater er blevet et middel til at gennemføre en helt bestemt politik med den brede befolknings samtykke. Lige nu handler det først og fremmest om Danmarks energiforsyning væk fra kulkraftværker, gaskraftværker og anvendelsen af olie og benzin ved transporten. Vindkraften alene skal forsyne landet med elektricitet. Snart er det også biler, der skal køre på vindmøllestrøm.

Danmark eksporterer vindkraftanlæg i store mængder til mange lande og ønsker sig en folkestemning for flere vindmøller i Danmark, på land og på vand, også meget tæt på Jyllands vestkyst.

Men er det muligt, at klare sig kun med vindmøllestrøm eller solenergi? Hvad sker der, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner? Alle kan se, hvordan Danmarks og nordens strømforsyning fungerer lige nu og følge med time for time, hvordan vindens styrke svinger og solens kraft kommer og går. www.energinet.dk, www.emd.dk/el/ eller Sveriges www.kontrollrummet.se

IPCC ved, hvad mange politikere ikke vil vide: “The climate system is a coupled non-linear chaotic system, and therefore the long-term prediction of future climate status is not possible.”

(Klimasystemet er et koblet ikke-lineært kaotisk system og derfor er en langtids- prognose af en fremtidig klimastatus ikke mulig.)

Hvorfor skal børn og unge og deres familier være bange for fremtiden, når man ikke kan forudsige den? Hvorfor spilde sin tid på gaden og råbe, når man kan lære noget nyttigt i skolen?

De kloge narrer de mindre kloge. Husk nødden. Husk ræven.  Skolestrejke for klimaet er NUTS.

Meld dig gerne til vores nyhedsbrev

Abonner på vores nyhedsbrev og bliv en af vores 377 andre abonnenter.

Vi holder dine data private, og deler dem kun med tredjeparter, der gør denne ydelse mulig. Læs vores privatlivspolitik.

Bliv medlem af vores Facebook gruppe

 
Klimarealisme.dk
Offentlig gruppe · 1200 medlemmer
Bliv medlem af gruppen
Stedet hvor vi debatterer klimaet udfra viden, fakta og med respekt for den videnskabelige metode.
 
Please follow and like us:
error

One Comment

  1. Oluf Johnsson

    Tak Gallandy. Ja, man kan lære meget af de gamle historier og fablerne, hvis man eller kan og vil læse … subsidiært, hvis man vil høre efter … og så tage ved lære deraf!
    Medio 1980erne viste en stor, international sociologisk undersøgelse, at reelt demokrati ikke kan virkeliggøres, hvis blot 5% af befolkningen er funktionelle analfabeter!!! Vi er ilde stedte! Tords alle disse odds imod oplysning er jeg optimist. Jeg tolker forskellige signaler i retning af, at “slagskibet” kan vendes (svajes) og komme i smuldt vande, men det kræver kamp og stadigt stål. Packen wir es an! 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*