Her refereres en tankevækkende artikel, hvor forfatterne gør sig overvejelser over, hvad man bør stille op med de mennesker, der ikke accepterer klimavidenskaben uden indsigelser. Det nævnes, at der jo findes skeptikere, modstandere og benægtere, og selvom nogen af dem helt sikkert fortjener sanktioner (f.eks. fængsel), vil det være svært at trække klare linjer for hvad, der er kriminelt og hvad, der ikke er.
Forfatterne nævner også, at der i den anden grøft findes klima-alarmister, men da der skrives meget lidt om dem, kan de ikke være særligt talrige.
Det er jo en trist situation, hvor en fornuftig videnskabelig og faglig diskussion degenerer til, at man beskylder modparten for at sprede misinformation, snarere end at gå ind i en seriøs diskussion.
Nyeste opslag
1930’ernes temperatur sammenlignet med i dag
Her er et seriøst bud på at afdække udviklingen i temperatur på en finsk lokalitet gennem de sidste 140 år. Prøver er opsamlet fra træer. Normalt vil man her måle årringenes tykkelse og anse en tykkere ring som resultatet af en højere temperatur. Men tykkelsen styres også f.eks. af nedbør og andre variable faktorer. Træets tæthed anses derfor at være et bedre mål.
Lokationen i Finland betragtes som meget repræsentativ, da den befinder sig på kanten af trægrænsen; det er ofte i sådanne omgivelser, at man tager prøver til belysning af fortidens temperaturer.
Det interessante er nu, at målingerne viser, at temperaturen var højest i 1930erne og ikke er højere i dag. Artiklen peger også på andre lokationer, bl.a. i Kina, hvor tilsvarende resultater er fundet.
Konklusionen er, at de temperaturer, vi har i nutiden, ikke på nogen måde er usædvanligt høje.
Myten om europæisk tørke
Det hævdes ofte, at den globale opvarmning har medført forøget tørke, bl.a. i Europa. Klimaforandringer er jo normalt altid til det værre.
Nu har forskere i et nyt studie påvist, at der ikke er tale om hverken mere eller mindre tørke i Europa i perioden 1850 – 2018. Der er store udsving fra år til år, både lokalt og i hele området, men ikke nogen statistisk udvikling over længere tid.
Den danske varme og tørre sommer i 2018 blev udlagt som ”bevis” på klimaforandringer, og den gang blev det spået, at sådan ville det blive i de kommende år. Hvis man kigger ud af vinduet i disse dage, må det vist konkluderes, at der ikke er meget ”klimaforandringer” at se.
Opsamling af CO2
En måde, hvorpå man kan reducere CO2-indholdet i atmosfæren, er ved at opsamle gassen og
lagre den, f.eks. i undergrunden.
Opsamlingen kan ske fra skorstene, fra industri eller kraftværker, eller CO2 kan trækkes direkte ud
af atmosfæren på separate anlæg.
Formentligt er sidstnævnte løsning den mest realistiske med den nuværende teknologi, men den
indebærer meget store investeringer og driftsudgifter, ikke mindst til energi.
Det er svært at se, hvordan sådanne løsninger nogen sinde realistisk kan få nogen indflydelse på
atmosfærens indhold af CO2, men teknologien indgår i overvejelserne vedr. den danske energiplan
for 2030.
Lars Tvede
Lars Tvede Entrepreneur, macro-investor, venture capitalist, and bestselling author Medlem af Advisory Board for Klimarealisme siden juli 2022
Kun klimasvin holder kæledyr
Det er en kendsgerning, at kæledyr udøver et overordentlig stort tryk på omgivelserne på grund af de store mængder mad, de spiser og ved, at de afleverer deres urin og afføring urenset, hvor de går og står.
Breakthrough Institute, som er fortalere for Økomodernisme = at man løser klima- og miljøudfordringer med teknologi og ikke med forsagelse, har nogen glimrende nyhedsbreve. Som jeg kan anbefale, at I skriver jer på.
Havvindmølleprojekt i USA
Det er ikke kun i Danmark og Europa at udviklingen med vindmøller er gået grassat. Her er en historie om en storstilet plan for havvind i Atlanterhavet ud for USA’s kyst.
Skovbrande i Australien
Skovbrandene i Australien sidste år var nogle af de værste, man har oplevet i mange år. Skylden blev selvfølgeligt straks lagt på klimaforandringer med mere tørke. CO2 måtte igen stå for skud.
Vedvarende energi-udbygning og miljøet
Overgangen til vedvarende energi, vindmøller og solceller, indebærer en kraftig elektrificering af samfundet. Der er et enormt behov for solpaneler, generatorer, motorer, batterier og alskens elektronik til styring. Mange af disse komponenter kræver store mængder af sjældne metaller og andre grundstoffer.
Ytringsfrihed
vi må bare ikke ytre os!
Vi har en grundlovssikret ytringsfrihed. Hurra for den, men hvad hjælper det, når mulighederne for at ytre sig bliver stækket?
Danish