DMI, Dansk Meteorologisk Institut, har for kort tid siden udsendt et såkaldt Klimaatlas, der er en
række spådomme om udviklingen af klimaet i Danmark frem til år 2100. Ideen er, at atlasset skal
danne grundlag for kommunernes planlægning af hvordan, de skal tackle fremtidens
klimaforandringer – i god tid.
Debatindlæg
Opsamling af CO2
En måde, hvorpå man kan reducere CO2-indholdet i atmosfæren, er ved at opsamle gassen og
lagre den, f.eks. i undergrunden.
Opsamlingen kan ske fra skorstene, fra industri eller kraftværker, eller CO2 kan trækkes direkte ud
af atmosfæren på separate anlæg.
Formentligt er sidstnævnte løsning den mest realistiske med den nuværende teknologi, men den
indebærer meget store investeringer og driftsudgifter, ikke mindst til energi.
Det er svært at se, hvordan sådanne løsninger nogen sinde realistisk kan få nogen indflydelse på
atmosfærens indhold af CO2, men teknologien indgår i overvejelserne vedr. den danske energiplan
for 2030.
Energilagring kræver plads og penge
I det følgende kigger vi på et udvalg af de løsninger, der kendes – eller er under udvikling – til lagring af energi. Energilagring er helt nødvendig i en elforsyning, der overvejende er baseret på vindmøller, og hvor man vil undgå fossile brændstoffer eller biomasse som backup energikilde.
Den rene vindbaserede forsyning må nødvendigvis kunne lagre overskudsenergien fra vindrige dage til brug i tidsrum, hvor vinden ikke blæser.
Problemer for vindkraft forværres
Sammendrag
Elforsyningen i Danmark er allerede i dag voldsomt skævvredet pga. den store installerede vindmøllekapacitet, der leverer for meget strøm, når det blæser, og alt for lidt i perioder med vindstille vejr. Vi reddes af en omfattende eksport og import af strøm til og fra nabolandene. Eksporten sker til lave priser og i visse tilfælde skal vi endda betale for at slippe af med strømmen. Eksporten udgør en stor procentdel af den fremstillede vindmøllestrøm og derfor udgør den reelle mængde vindenergi, der når frem til danske stikkontakter kun godt 11 % af vores samlede strømforbrug.
Den følsomme klimakrig
Den meget følsomme klimakrig raser stadig – og ikke mindst i lille Danmark. Seneste slag er en sag i Pressenævnet, hvor Videnskab.dk har indklaget Indblik.net.
Skal Danmark reducere CO2-udledningen med 8% eller med 54% ?
Da vælgerne gik i stemmeboksen til folketingsvalget i 2019 stemte Ca. 90% af vælgerne stemte på et parti der gik ind for max. 40% CO2 reduktion inden 2030 og under 10% stemte på et parti der gik ind for 70%. Men hvad har vælgerne fået?
Lyt til klimavidenskaben
Den mest robuste strategi er, at alle mennesker på jorden bliver rige og dygtige så hurtigt som muligt, og derved bedre kan sikre sig mod alle fremtidens så vel kendte som ukendte trusler.
Ældresagen deltager i jammeren
På denne baggrund at lade sig gribe af klimapanik – à là Thunberg og Hildebrandt – og rask væk plædere for ’nulvækst’ er iøvrigt ensbetydende med at fjerne ethvert grundlag for at realisere blot en beskeden del af selvsamme ‘FN verdensmål’, som Hildebrandt ellers taler så varmt for!
Hvordan forhindrer vi verdens undergang?
En meget vigtig pointe er, at i en situation med mange trusler, giver det ikke mening kun at bruge ressourcer på at sikre sig mod den ene, f.eks. global opvarmning. Det svarer til at bruge alle sundhedssektorens ressourcer på at bekæmpe én sygdom
Boganmeldelse af bogen: Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling for alle?
Carl Åge Pedersen kan ikke anbefale bogen til folk, som ønsker at få reel oplysning om klimaspørgsmålet
Danish