Other News

Fastlåste klimasituationer?

Den lange og tørre danske sommer i 2018 er blevet fremhævet som et bevis på klimaforandringerne, fremkaldt af det øgede CO2-indhold i atmosfæren. Et luftfoto af det danske landskab i 2018 blev af Extinction Rebellions danske repræsentant sammenlignet med et foto fra 2017.

Forsuring af verdenshavene sker ikke

Det er almindeligt accepteret, at havene optager en del af det stigende indhold af CO2 i atmosfæren. CO2 medfører en forsuring (”acidification”) af havet, forstået på den måde at pH falder. Forsuringen giver problemer for livet i havet, alle ved jo at muslingeskaller og sneglehuse bliver opløst i syre.

Antallet af tornadoer i USA er ikke stigende

Den globale opvarmning skulle føre til flere, større og mere ødelæggende storme (hurricanes, tornadoes), som årene går. Årsagen skulle være, at den varmere luft indeholder mere energi og derfor kan tilføre mere kraft til stormene. Selveste Al Gore fremførte påstanden i sin bog ”En Ubekvem Sandhed”.

Brint, fremtidens grønne brændstof?

I Tyskland har regeringen planer om at satse på brint som fremtidens brændstof. Brinten fremstilles ved elektrolyse af vand, og energien til processen kommer fra vindmøller. Brinten vil derfor være 100 % CO2-fri. Brint kan i princippet bruges som brændstof i stedet for naturgas, men brint er langt sværere at oplagre og håndtere og udgør en stor sikkerhedsrisiko (den er stærkt eksplosiv i atmosfærisk luft). En mulighed for anvendelse af brinten er at bruge den som brændstof til biler, via brændselsceller, hvor brinten omdannes til elektricitet. Det giver dog nogle alvorlige energitab: Elektrolysen af brint har ca. 80 % effektivitet, dvs. 20 % tab. Omdannelsen til strøm i brændselscellen medfører ca. 50 % energitab. Alt i alt ender vi på en udnyttelse af den oprindelige elektriske energi på ca. 40 %, eller 60 % tab. Brint er endnu ikke den snuptagsløsning vi higer efter.

Panik før IPCCs næste rapport

LINK, til originalartikel på The Guardian Dansk sammendrag – v. Søren HansenFN’s Klimapanel, IPCC, er ved at varme op til den næste store rapport. Det har fået klimaforskerne i gang med at justere på deres klimamodeller. I en periode med lunken opvarmning og udeblivende klimaforandringer er der brug for noget, […]

Universiteternes rolle

Her er et indspark fra to lærere på et australsk universitet. Universitetets vigtigste rolle er ikke mere at fylde studenterne op med viden, men derimod at give dem en forståelse af klimakrisen og dens altafgørende betydning for jordens fremtid. Videnskabelige principper og arbejdsmetoder skal skylles ud med badevandet i klimaets navn.

Skyer og klimamodeller

Der er almindelig enighed om, at den mest betydningsfulde drivhusgas er vanddamp. Det er vanddampen i atmosfæren, der opretholder en temperatur, som gør livet muligt. CO2 er også en drivhusgas, men bidrager i sig selv med ganske lidt opvarmning. Grunden til at klimavidenskaben anser CO2 for så vigtig er, at selv en lille stigning i CO2-koncentrationen på én eller anden måde fører til en betydelig forøgelse af indholdet af vanddamp i atmosfæren, og dermed den forstærkede drivhuseffekt.

Problemer for vindkraft forværres

Sammendrag
Elforsyningen i Danmark er allerede i dag voldsomt skævvredet pga. den store installerede vindmøllekapacitet, der leverer for meget strøm, når det blæser, og alt for lidt i perioder med vindstille vejr. Vi reddes af en omfattende eksport og import af strøm til og fra nabolandene. Eksporten sker til lave priser og i visse tilfælde skal vi endda betale for at slippe af med strømmen. Eksporten udgør en stor procentdel af den fremstillede vindmøllestrøm og derfor udgør den reelle mængde vindenergi, der når frem til danske stikkontakter kun godt 11 % af vores samlede strømforbrug.