En måde, hvorpå man kan reducere CO2-indholdet i atmosfæren, er ved at opsamle gassen og
lagre den, f.eks. i undergrunden.
Opsamlingen kan ske fra skorstene, fra industri eller kraftværker, eller CO2 kan trækkes direkte ud
af atmosfæren på separate anlæg.
Formentligt er sidstnævnte løsning den mest realistiske med den nuværende teknologi, men den
indebærer meget store investeringer og driftsudgifter, ikke mindst til energi.
Det er svært at se, hvordan sådanne løsninger nogen sinde realistisk kan få nogen indflydelse på
atmosfærens indhold af CO2, men teknologien indgår i overvejelserne vedr. den danske energiplan
for 2030.
Anden Energiteknologi
Energilagring kræver plads og penge
I det følgende kigger vi på et udvalg af de løsninger, der kendes – eller er under udvikling – til lagring af energi. Energilagring er helt nødvendig i en elforsyning, der overvejende er baseret på vindmøller, og hvor man vil undgå fossile brændstoffer eller biomasse som backup energikilde.
Den rene vindbaserede forsyning må nødvendigvis kunne lagre overskudsenergien fra vindrige dage til brug i tidsrum, hvor vinden ikke blæser.
Brint, fremtidens grønne brændstof?
I Tyskland har regeringen planer om at satse på brint som fremtidens brændstof. Brinten fremstilles ved elektrolyse af vand, og energien til processen kommer fra vindmøller. Brinten vil derfor være 100 % CO2-fri. Brint kan i princippet bruges som brændstof i stedet for naturgas, men brint er langt sværere at oplagre og håndtere og udgør en stor sikkerhedsrisiko (den er stærkt eksplosiv i atmosfærisk luft). En mulighed for anvendelse af brinten er at bruge den som brændstof til biler, via brændselsceller, hvor brinten omdannes til elektricitet. Det giver dog nogle alvorlige energitab: Elektrolysen af brint har ca. 80 % effektivitet, dvs. 20 % tab. Omdannelsen til strøm i brændselscellen medfører ca. 50 % energitab. Alt i alt ender vi på en udnyttelse af den oprindelige elektriske energi på ca. 40 %, eller 60 % tab. Brint er endnu ikke den snuptagsløsning vi higer efter.
Danish