Anden Energiteknologi, Debatindlæg, Vind og Sol

En gøgeunge i systemet

Danmarks el-forsyning er velfungerende og robust, med en driftssikkerhed på 99,99%, og få oplever udfald i strømmen. Det skyldes, at vi har 16.000 MW produktionskapacitet til rådighed og et forbrug på kun 4000-5000 MW. Derudover ligger vi godt, mellem Tyskland, Sverige og Norge, som vi alle køber og sælger strøm hos.

Men vi har fået nogle gøgeunger ind i systemet, Vindmøller og Solceller, som kun kan fungerer ved at bosætte sig i et eksisterende el-net. Her vokser de sig større og større og begynder at skubbe de andre unger ud af reden. Nogle af dem, der bliver skubbet ud, er de grimme unger, som Kul og Olie, og det er vi såmænd meget godt tilfredse med. Nogle af dem er Atomkraft, og det er rigtigt skidt, for det er de store stærke fugle, der ryger ud her.

Men hvorfor får gøgeungen lov at smide dem ud af reden? Forældrene må da forhindre det. Men de ser kun denne smukke fugl, der vokser sig større og større, så skidt med at det går ud over de andre. Men gøgeungen har kun tænkt sig at arbejde for føden noget af tiden. Den har bestemt ikke tænkt sig at arbejde hele tiden, kun når det er godt vejr.

Nok om fugle. Det danske system er dyrt, meget dyrt, men vi betaler for det, fordi det giver høj forsyningssikkerhed. Men VE udkonkurrerer de stabile kilder og den back-up som skal stå klar, hele tiden. Vi kan se det i andre lande som Tyskland, Californien, Sverige, South Australia, hvordan et ultra liberalt el-marked bliver mere og mere ustabilt, med priser der svinger fra negativ pris til 10 dobbelt på bare få timer. Store dyre anlæg som atomkraft, og Hydro bliver ikke bygget, da ingen kan forudsige markedet, og selv ældre, velfungerende anlæg bliver klemt ud.

Vores pris på el stiger og stiger og vores forsynings-sikkerhed går ned. Og så er der alt det andet. Vindmøller og solceller fylder op til 1000 gange så meget, som atomkraft, når vi medregner alle eksternaliteterne: Minedrift, beton, stål, backup, osv. Det er land- og havareal, der går fra natur og landbrug, med nedgang i plante- og dyreliv som resultat. Atomkraftværker kan bygges under jorden og vi kan plante en skov oven på dem. Men vigtigst af alt: VE kan IKKE løse opgaven, uden back-up fra anden teknologi, det kan Atomkraft.

Gæsteindlæg, oprindeligt offentliggjort på FaceBook og gengivet her med forfatterens tilladelse.

Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*