Det er kombinationen af rekonstruktioner af ændringer i temperatur og CO2-koncentrationer omkring PETM, som gør, at vi ved hjælp af en model kan vurdere klimafølsomheden til at ligge i intervallet 3,3–5,6 K i et 25 grader varmt klima og 3,7–6,5 K i et 30 grader varmt klima. I nutidens klima med en temperatur på 15 grader vurderes klimafølsomheden til at ligge i intervallet 1,5-4,5 K.

De klimaændringer med ekstremvejr, vi oplever i dag, er set tidligere og meget værre, selv inden for en overskuelig fortid. F.eks. lå perioden med flest landsdækkende storme i Danmark ifølge DMI i de kolde årtier omkring år 1900

Nedsat solpletaktivitet og en længere solpletcyklus varsler et koldere klima inden for få år – og måske er vi ligefrem på vej mod en ny Lille Istid, mener nogle forskere. Den kan komme allerede i midten af dette århundrede.

Åbent vand om sommeren har en positiv effekt på hele fødekæden i det ellers næringsfattige arktiske havvand. Når havstrømme tilfører næringsstoffer fra Beringhavet og Atlanterhavet, bidrager det åbne vand til at øge fotosyntesen

Ved at kalde metan forskellige navne og kalde gassen for skældsord så som sort fossil klimaskadelig drivhusgas kan man skabe politik og forvirring. Og det er i dette tågede felt af forvirring, misinformation og løgnepolitikere, dommedagsprofeter og grønne fantaster opererer og trives. Løsningen på dette problem er at kalde tingene ved deres rette navn; nemlig metan. Kort og godt.

Men landbruget skal ikke hoppe med på klimahysteriet – der er ikke videnskabeligt belæg for at det nytter, ligeså lidt som det nytter at være veganer