Debatindlæg

Klimafølsomheden stiger med temperaturen

Bragt af Karl Iver Dahl-Madsen

Vores medlem af Advisory Board, Jens Olaf Pepke Pedersen, er medforfatter på en artikel som viser, at klimafølsomheden stiger med temperaturen:

Deep time evidence for climate sensitivity increase with warming

Artiklen diskuteres flittigt på Facebookgruppen, Klimarealisme.dk, og her er JOPP’s svar på spørgsmål om klimafølsomhed og til kritikerne af artiklen:

Mange tak for den store interesse 🙂 . Klimafølsomhed er nu ikke et fjollet begreb, men er veldefineret som klimasystemets respons på en fordobling af CO2. Man skal dog være opmærksom på, at man både kan tale om en transient og en ligevægts-klimafølsomhed. Der er en udmærket gennemgang her og en mere præcis gennemgang her:

At begrebet er veldefineret betyder imidlertid ikke, at det også er nemt at måle klimafølsomheden, og det er netop argumentet for at se på klimaet i fortiden. Det er rigtigt, at vi ikke kender CO2-koncentrationen for 56 mio. år siden, men ved at se på hvilke former af natriumkarbonat, der blev udfældet, kan man sætte en nedre grænse på ca. 760 ppm og en øvre på ca. 1260 ppm.

Eftersom klimafølsomheden er defineret ud fra en fordobling af CO2-koncentrationen, er det også rigtigt, at det er lige meget, hvilket startniveau, man bruger (så længe vi holder os til realistiske koncentrationer). Det skyldes, at effekten af CO2 er logaritmisk (se fx ligning (4.1) i referencen ovenfor).

Climatesensitivity Equation

Effekten per CO2-molekyle aftager derfor med stigende koncentrationer, men det betyder ikke, at den samlede effekt går mod en konstant værdi, men at det er en logaritmisk vækst. Selvom en logaritmefunktion vokser langsomt, er det en voksende funktion.

Det er heller ikke rigtigt, at vores beregninger viser, at klimafølsomheden afhænger af CO2-koncentrationen, men derimod at den afhænger af temperaturen. Den globale temperaturen for 56 mio. år siden var sandsynligvis 10 grader højere end i dag. Under PETM – som er den begivenhed vi har modelleret – steg temperaturen med yderligere 5 grader.

CO2-koncentrationen voksede også i en kort periode, og igen er det usikkert, hvor meget, men et godt bud er et sted mellem 500 og 1500 ppm.

Det er kombinationen af rekonstruktioner af ændringer i temperatur og CO2-koncentrationer omkring PETM, som gør, at vi ved hjælp af en model kan vurdere klimafølsomheden til at ligge i intervallet 3,3–5,6 K i et 25 grader varmt klima og 3,7–6,5 K i et 30 grader varmt klima. I nutidens klima med en temperatur på 15 grader vurderes klimafølsomheden til at ligge i intervallet 1,5-4,5 K.

Vores model forklarer ikke, hvad den forøgede klimafølsomhed kan henføres til, men mere komplekse modeller har vist en tilsvarende effekt som et resultat af en kobling med vanddamp og skydannelse.

Beregningen er ikke en klimaprognose, men en beregning på klimafølsomheden af CO2 i et klima, der er 10-15 grader varmere end det nuværende. Jeg tror egentlig ikke, at resultatet er vand på en bestemt mølle, men det har ikke været afgørende for, at vi har valgt at undersøge emnet.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Peter Poulsen

    Af alt det jeg har læst, er jeg ikke stødt på faktiske målinger i atmosfæren der viser en opvarmning højere oppe, proportionalt med CO2-indhold.
    Derudover undrer det mig at man vælger at regne klimafølsomhed ud fra 2 punkter (nutid og PETM), hvor det ene punkt er en outlier, hvis årsag man ikke kender.

  2. Villi John Petersen

    JOPP henviser til “Explainer: what is climate sensitivity?” Når jeg læser den kan jeg ikke se forskellen mellem CO2´s klimafølsomhed og CO2´s drivhuseffekt. Artiklen deler klimafølsomheden i “transient climate response” og “equilibrium climate sensitivity”, hvor den første – populært sagt – er den umiddelbare virkning mens CO2 koncentrationen stiger og den anden er en fremtidig effekt, når der ikke tilføres mere CO2. Den fremstilling kan jeg ikke få til at passe med den Krüger og Ellestad præsenterer i brevet til statsministeren. Her er CO2´s drivhuseffekt fremstilling i en logaritmisk kurve (Eschenbach), der ikke stiger ret meget efter 400 ppm, hvor forcingen er 259 W/m2. Ved 1100 ppm (som nås om ca. 350 år ved BAU) er den steget til 264 W/m2. Stigningen fra førindutriel tid 257,5 W/m2 til u 259 har betydet +0,8 grad (hvis man antager, at CO2 er alene om at forvolde dette). Hvordan kan CO2, så alene forårsage en temperaturstigning på 4,5 grader – en næsten 6-dobling af, hvad der er sket i de seneste 150 år. Taler professor Krüger usandt eller har jeg misforstået det hele?

  3. Villi John Petersen

    Hvor er mit indlæg blevet af?

    • Karl Iver Dahl-Madsen

      Det skulle lige godkendes først, da det vist er er første gang du kommenterer.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*