Dansen med klimadata, Ledere

Godt Nytår

2022 faldt noget anderledes ud, end vi måske optimistisk havde forventet. Det skulle være året, hvor vi endeligt slap ud af coronaens kløer og igen kunne nyde friheden og det gode liv. Men så invaderede Putin Ukraine, og for første gang siden 1945 var der en stor krig i gang mellem to nationer i Europa. Det har så medført en gryende finanskrise, der nok bliver meget værre i 2023.

Har Ukrainekrigen ikke også forårsaget energikrisen med hastigt stigende energipriser, der i mange tilfælde har stillet fattige folk over for det umulige valg: Varme i huset eller mad på bordet?

Nej, konflikten med Rusland har skubbet til krisen, men energipriserne begyndte allerede at stige i efteråret 2021, og den dybereliggende årsag er den forcerede grønne omstilling i Europa, hvor man af al magt har forsøgt at lægge hindringer i vejen for udvinding og brug af fossil energi. Der er tidsplaner for stop af produktionen af olie og gas i den danske del af Nordsøen, og stribevis af fossilt fyrede kraftværker skulle lukkes eller er bebudet lukket inden for få år.

Tyskland gik foran i dette vanvid og ville endda lukke de sidste kernekraftværker pga. en hovedløs beslutning tilbage fra 2012. Landets enorme portefølje af vindmøller og solceller er imidlertid ikke i stand til at levere noget, der bare tilnærmelsesvist svarer til landets elforbrug, og for at dække hullet har man tyet til en stadig større import af naturgas fra Rusland. Tyskerne strøg Putin med hårene og tillod endda bygningen af en ny direkte gasrørs-forbindelse mellem Rusland og Tyskland (Nord Stream 2), hvorved man assisterede Putin i forsøget på at kvæle transitlandet Ukraine.

Partnerskabet fik en brat ende med krigen i år, gassen ophørte med at strømme under Østersøens vover, og tilmed sprængte russerne selv deres rørledninger i stykker – sikkert fordi de troede, at vi ville blive åh-så-bange.

Nu står Europa i store problemer, her i december, hvor vinden var svag og solen væk, har Tyskland fyret med stenkul, brunkul og naturgas i enorme mængder i forsøget på at undgå de truende blackouts, se fig. 1.

Fig. 1: Tysklands elforsyning i uge 49, 2022. Bemærk det beskedne bidrag fra sol og vind, især i ugens sidste dage. Der er ellers installeret 65.000 MW vindmøller og tilsvarende solceller. Fra EnergyCharts.

Her i Danmark gik det ikke meget bedre, vi har forlænget driften af de sidste kulkraftværker, og de har også kørt bravt. Alligevel kan vi ikke rigtigt forsyne os selv og er i uhyggelig grad afhængige af import af strøm, når vinden ikke blæser, fig. 2.

Fig. 2: Danmarks elforsyning i uge 49, 2022, fra Energy-Charts.

Alligevel drømmes der videre om grøn omstilling. Der skal bygges mange flere vindmøller og solceller, og der vrøvles også om brint og Power to X. Der er en stærkt stigende interesse fra bl.a. pensionsselskabernes side, og de er begyndt at kaste milliarder ind i projekterne. Problemet er selvfølgeligt, at disse projekter ikke vil give noget økonomisk afkast, med mindre staten går ind med støtte på den ene eller den anden måde.

Der presses på for at mangedoble kapaciteten af sol og vind, men vi er ikke kommet spor nærmere en løsning på disse energikilders upålidelighed og ustabilitet. Brint og Power to X er stadigvæk fjerne fremtidsdrømme, og batterier vedbliver med at være prohibitivt dyre i den skala, der skulle til for at gøre en forskel.

Det ser alt i alt temmelig sort ud. Eventyret med grøn omstilling vil helt sikkert forarme de europæiske samfund og resultere i høje energipriser og ustabil forsyning. Og det uden at gøre den mindste forskel på atmosfærens indhold af CO2, da resten af Verden, ikke mindst i Asien, for længst har opgivet ambitionerne om netto-nul i overmorgen. Det nyligt overståede COP27-møde i Egypten var i den henseende en ren farce.

På klimafronten har situationen været præget af, at den globale opvarmning igen er lidt på pause. Temperaturen steg tilbage i 2015-16 i forbindelse med en kraftig El Niño, der trækker varme ud af havet og op i atmosfæren. Men siden er temperaturen forblevet på samme niveau, hvilket måske hænger sammen med, at vi netop nu er midt i den tredje La Niña, der har en kølende effekt.

Klimaalarmismen har derfor måtte gribe til andre midler for at holde gryden i kog, om man så må sige. For et år eller to siden var fokus meget på de såkaldte ”væltepunkter”, hvor klimamodellerne forudser, at det hele snart vil blive meget værre. Pludseligt vil f.eks. al isen på Grønland smelte, og verdenshavene vil stige med 6 meter, så der kommer vand på gulvet i folketingssalen på Christiansborg. Men den kampagne fængede ikke rigtigt i den brede offentlighed.

I stedet har man så grebet til sammenkædningen mellem ”klimaforandringerne” og tilfældene af ekstremvejr. Pludseligt er der ikke en oversvømmelse eller en orkan, der ikke kan tilskrives den globale opvarmning – eller i hvert fald er blevet meget værre på grund af denne. I fuldt alvor forsøger man at bilde os ind, at f.eks. Pakistan slet ikke ville have fået de store oversvømmelser i 2022, hvis det ikke var for vores (læs: Den Onde Vestlige Verdens) udledninger af CO2 gennem de sidste 100 år. Det er således underforstået, at bare vi gennemfører den grønne omstilling, så bliver Pakistan aldrig mere oversvømmet.

Det er jo det glade sludder og er for længst tilbagevist ved sobre statistikker med ekstremvejrs-begivenheder over de seneste 100 år eller mere. Der er ingen tendens i retning af forværring, hverken når det gælder orkaner, skybrud, oversvømmelser, tørke eller naturbrande. Kun hedebølger er måske blevet en anelse varmere.

Men FN og mange af de internationale organisationer, f.eks. WMO, er hoppet med på vognen og udsender totalt uredelige rapporter, der gladeligt viderekolporteres af medierne i ind- og udland. Katastrofen lurer lige om hjørnet. Det har så igen fået forvirrede unge mennesker til at kaste sig over klimaaktivisme, hvor de kaster dåsesuppe på museernes kunstværker og limer sig fast ude i trafikken, så ambulancer og andre redningskøretøjer bliver forhindret i at nå frem til ulykkessteder eller på hospitalet med patienter.

Sobre forsøg på at udbrede sandheden om de ekstreme vejrbegivenheder bliver mødt med forsøg på censur, og sociale medier som Facebook har allieret sig med ”inkvisitionen” i forsøg på at undertrykke – ja netop – sandheden.

Det er triste tider, vi lever i, og man kan kun håbe på, at galskaben efterhånden bliver åbenbar for den brede befolkning, der så forhåbentligt begynder at sige fra. Konsekvenserne af klimagalskaben er jo allerede meget synlige i form af energiprisernes amokløb.

I Klimarealisme kan vi kun fortsætte vores bestræbelser på at råbe befolkningen, medierne og politikerne op.

Foreningen er nu blevet mere veletableret. Vi fik langt om længe installeret et nyt system til administration af medlemmerne og kontingentbetalinger, og medlemstallet nærmer sig nu 150. I juni måned afholdtes en generalforsamling (fig. 3) og der blev lovformeligt indvalgt en bestyrelse på 7 personer.

Fig. 3: Fra generalforsamlingen i juni. Tv mødets dirigent, Søren Holst Kjærsgård.

Vi har fået mange flere følgere på vores Facebook-gruppe, der er over 8500 nu, og hjemmesiden her har også et stigende antal besøg, se fig. 4. Vi udsender jo et ugentligt nyhedsbrev, og det bliver udsendt til en stadigt voksende skare.

Fig. 4: Månedlige antal besøg på hjemmesiden, juli 2021 – november 2022

Med medierne ligger det lidt tungere, langt de fleste forsøg fra vores side på at få optaget indlæg i aviserne bliver afvist – som oftest uden begrundelse. Vi får dog nu lejlighed til at skrive bidrag til enkelte internetmedier, bl.a. Indblik, og der er også medier, der citerer vores artikler her fra hjemmesiden eller bringer dem i deres helhed. Det skal understreges, at det står enhver frit for at bruge vores artikler, helt eller delvist i enhver sammenhæng i medierne, vi håndhæver ikke nogen copyright på nogen måde. Vi er kun interesseret i at få vores budskaber spredt.

Klimarealisme optrådte også i et af Signe Moldes programmer på DR2, (fig. 5) hvor hun tager fat i diverse konspirationsteoretikere og andre tossede organisationer. Vi slap ikke fra øvelsen uden skrammer, men udsendelsen gav en del opmærksomhed omkring vores sag.

Fig. 5: Fra optagelserne til Signe Moldes program. Th foreningens formand, Karl Iver Dahl-Madsen.

Ud over generalforsamlingen var et andet højdepunkt Klimarealismes demonstration i september inde på Christiansborgs Slotsplads, hvor vi stillede op som moddemonstration til ”Klimakaravanen”, der sluttede et ugelangt optog netop der. Vores demonstration var mindre end deres, men næsten lige så højlydt takket være et par meget aktive unge deltagere, fig. 6.

Fig. 6: Klimarealismes demonstration ved Christiansborg, september 2022.

Så ja, kampen fortsætter. Vi er glade for alle bidragene på vores Facebookside og ikke mindst her på hjemmesiden, hvor der har været mange gæsteindlæg og endnu flere kommentarer til de enkelte artikler. Vi vil gerne opfordre til, at endnu flere skriver gæsteindlæg, alt relevant vil blive bragt, og man skal ikke være bange, hvis man er lidt sprogligt usikker, redaktionen skal nok sørge for den nødvendige afpudsning. Send jeres indlæg til klimarealismedk@gmail.com.

I ønskes alle et godt Nytår og en god kamp i 2023.

Del på de sociale medier

6 Comments

  1. Torsten Koster

    Mange tak for gennemgangen og for en kontinuerlig distribution af viden på klima og energi området og selvfølgelig godt nytår :-).
    Vedr sprængningen af de 2 gas ledninger i Østersøen, kunne jeg rigtig godt tænke mig at du Søren delte ud af de fakta du må have og som er os andre forundt siden du skrå sikkert kan sige “det er Russerne”. Du skriver at ingen andre har interesse i at gassen ikke flyder. Det synes jeg ellers er nemt at få øje på:
    1. USA. USA har fra dag 1 været modstander af gas fra Rusland og Biden har sågar sagt at USA ville ødelægge rørledningen . Muligt motiv: EU tvinges nu til at aftage flydende gas fra USA, altså et klart økonomisk motiv og så selvfølgelig også et sikkerhedspolitisk motiv.
    2. Ukraine/Venner af Ukraine. Muligt motiv: Ønsker sikkerhed for at gas fra Rusland ikke begynder at flyde igen, sikre manglende indtægter til Rusland. Giver Rusland skylden og endnu mere dårlig omtale
    3. En klima / miljø NGO. Muligt motiv: Ønske om at frelse verdenen fra fossile brændstoffer
    4. Rusland. Muligt motiv: Uklart. Skabe frygt? Med en intakt rørledning havde de fortsat en gulerod at vifte med, det har de ikke nu
    5. Kina. Muligt motiv: Yderligere destabilisering i regionen og yderligere forværring af energikrisen i EU og mulighed for at købe billig russisk gas og dermed en økonomisk fordel til Kina

    Min opfattelse er at vi / offentligheden aldrig får at vide hvem der stod bag. Historien er på forunderlig vis da også helt forsvundet fra mediebilledet ligesom nyheden om de to missiler der ramte Polen. Hvor var det de blev affyret fra?

  2. linette jacobsen

    Helt ærligt = tror du virkelig selv på at russerne selv bombede deres egen rør ledning ? de kunne jo bare dreje på hanen og lukke for gassen. . Men tak for et ellers godt indslag og rigtig godt nytår.

    • Søren Hansen

      Ja, det var russerne, der gjorde det. Ingen andre ville have nogen interesse i det tiltag – og Putin er skør nok til at tro, at det ville skræmme os. Godt Nytår til dig også.

  3. Hans Henrik Hansen

    Tak for en meget fin årsafrunding/-sammenfatning og endnu større tak til Søren Hansen for hans utrættelige og yderst engagerede samt kompetente indsats som redaktør.
    Jeg vil ønske et godt og (ift. 2022 mere) glædeligt nyt år til alle medlemmer af Klimarealisme samt medlæsere af disse spalter! 🙂

    • Jeg kan tilslutte mig hvert et ord fra Hans Henrik.
      Klimarealisme er et lys i mørket.

      • Henning Jensen

        Ukraine har faktisk et motiv til at lukke for den Russiske gas, der går nemlig en gasledning igennem deres land som russerne nu ikke kan lukke.
        Jeg tror ikke Ukraine har sprængt rørledningen for det har de ikke kapacitet til, men de har jo mange venner.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*