Klimarealisme i medierne, Vind og Sol

Overskydende vindstrøm

I Danmark skal den aktuelle gaskrise ifølge politikerne løses ved en hurtig og kraftig udbygning af vindkraften. Vestas presser på for at få lov til at opstille 500 monstermøller på land, spredt ud over hele riget. Kønt bliver det ikke, men det er nok mere påtrængende at se på, om det egentligt løser problemerne med vores elforsyning.

Vi har mange gange påpeget problemet med de længerevarende perioder med vindstille eller svag vind, hvor hele Nordeuropas bestand af vindmøller absolut ikke producerer noget og vi skal klare os med andre energikilder.

En kraftig udbygning med vindmøller løser ikke dette problem, til gengæld vil der dukke et nyt op. Mange møller betyder stor overkapacitet, og ved god vind vil møllerne producere væsentligt mere, end der er brug for. Og hvad gør man så med den overskydende strøm?

Tyskland har allerede problemet inde på halsen, og de løser det bl.a. ved at eksportere deres strøm til Danmark – i perioder, hvor vi slet ikke har behov for at importere. I Tyskland er det ikke lovligt at stoppe vindmøllerne, det vil medføre store bøder. I stedet betaler de tyske energiselskaber så os for at stoppe vores møller (og nogen gange skal vi også skrue ned for vores biomassefyrede elproduktion). Danmark tjener mange penge på den måde – bare ved at lade vindmøllerne stå.  

I følge en ny artikel har England det samme problem. De har også så mange vindmøller, at produktionen i lokale områder ofte overstiger behovet, og strømmen kan ikke transporteres videre pga. flaskehalse i elnettet. Så må møllerne standses. Men kontrakterne er skruet således sammen, at ejerne af møllerne er berettigede til at få penge for al den strøm, de kan producere, og hvis de bliver bedt om at stoppe deres møller, skal de have kompensation.

Den situation koster på nuværende tidspunkt det engelske samfund over en milliard pund om året (8-9 milliarder danske kroner).

I Danmark har vi rost os selv af, at f.eks. havvind nu er så billig, at staten slet ikke skal give støtte mere, tværtimod vil den modtage et par milliarder af vinderen af Thor-vindmølleparkens udbud. Men hvad så hvis der bliver produceret mere strøm, end der kan aftages? Skal Thor-ejerne så have kompensation? Er det el-kunderne, der skal betale, eller staten?

Produktion fra sol og vind sammenholdt med forbruget i scenariet nævnt her i teksten – i megawatt.

Vi kan kigge på et scenarie med f.eks. 10 GW solceller, 15 GW landvind og 5 GW havvind, og et årligt elforbrug der er på 50 TWh (versus ca. 35 TWh i dag). Scenariet vil stadigvæk give os et behov for at importere godt 8 TWh strøm, men til gengæld vil vi på sol- og/eller vindrige dage få samlet et overskud sammen på ikke mindre end 24 TWh eller næsten 50 % af det hjemlige forbrug. Der er ingen grund til at tro, at vi vil kunne eksportere de mængder – og så står vi i en situation, hvor møllerne skal standses eller solcellerne kobles fra. Og hvem betaler ejerne kompensationen, der med f.eks. 30 øre pr. kWh kunne løbe op i godt 7 milliarder kr./år?

Man drømmer jo om til den tid at lagre overskudsstrømmen i batterier, eller at bruge den til brint og Power to X. Men førstnævnte løsning bliver helt prohibitivt dyr i investering, hvis den skal kunne afhjælpe problemet, og vi har endnu til gode at se en Power to X-proces, der kan køre på stærkt variabel strøm fra sol og vind.

Med en hurtig udbygning, som Vestas drømmer om, vil disse løsninger i hvert fald slet ikke være på bordet i en skala, der gør nogen forskel, og så er der kun en løsning: Nogen må betale vindmølleejerne for at stoppe deres produktion. Gæt hvem, der skal have tegnebogen frem?

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. V Nørgaard

    Få brugt energi til at tømme grusgrave og underjordiske reservoirs for vand som så ved genfyldning kan drive nogle vandturbiner der producerer elektrisk energi. Det kan suppleres med små ATOMKRAFT dampgeneratorer i skibskonstruktioner, der er forbundet til landanlæg med damp-turbine-drevne generatorer.
    Derudover skal der investeres kraftigt i den elektriske infrastruktur. Der skal udvikles på selvkørende fasestyrede inverterstationer. (De skal kunne startes op uden et styrende trefasesystem)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*