Antarktis, Arktis, Klimarealisme i medierne, Sne, Storme, Oversvømmelser og Tornadoer

Data-katastrofe

De Forenede Nationer udsendte for nyligt to rapporter med en gennemgang af udviklingen i katastrofer forårsaget af naturen i perioden 1970 til 2019. Der er selvfølgeligt nogle jordskælv og vulkanudbrud med, men størstedelen er naturligvis relateret til klimaet – eller vejret.

Begge rapporter er baseret på tal fra en central database, og som her er gengivet på fig. 1. Her ser man jo klart, at antallet af årlige klimarelaterede katastrofer er meget højere i perioden 2000-2019 end i de foregående 30 år.

Fig. 1: Katastrofe-databasens rå tal opsat grafisk år for år

Den ene rapport, “Human cost of disasters“, der sammenligner antallet af katastrofer i perioderne 1980-1999 og 2000-2019, finder hhv. 4212 katastrofer i den første periode og 7348 i den anden. Det må jo selvsagt være forårsaget af klimaforandringerne som følge af menneskehedens udledninger af CO2. Rapporten var garneret med illustrationer som den vist her i fig. 2. Rapporten holder sig ikke tilbage:

Det er mærkeligt, at vi villigt og fuldt bevidst fortsætter med at så frøene til vores egen ødelæggelse, på trods af videnskaben og alle beviserne for, at vi er ved at omdanne vores eneste hjem til et ubeboeligt helvede for millioner af mennesker.

Fig. 2: Eksempel på figur i rapporten “Human cost of disasters” baseret på tallene fra fig. 1

Men den voldsomme stigning fra 1970 til 2000 vakte undren hos forfatteren til artiklen her, Kip Hansen (ikke i familie med Deres Ærbødige – så vidt vides). Hvor skulle så voldsom en stigning komme fra? Kip Hansen var voksen og fulgte med i nyhederne i perioden 1970-2000, og der var da ikke nogen den gang, der udbasunerede en kraftig stigning i antallet af katastrofer. Hansen satte sig for at undersøge sagen nærmere. Han havde en mistanke om, at de lavere tal i den tidligere periode kunne skyldes mangelfuld rapportering. Mange hændelser den gang blev måske simpelthen ikke talt med. Han sendte derfor følgende e-mail til den underliggende databases administratorer:

Kære EM-DAT!

Jeg er en freelancejournalist og skriver om videnskabelige emner. Jeg har kigget på nogle af jeres data, som vist her:

[Billede fra fig. 1]

De viste data stemmer ikke godt overens med min forståelse af globale naturkatastrofer, idet de viser en KÆMPE stigning fra 1970 til ca. 1998. Mit gæt ville være, at stigningen fra 1970 til 1998 er udtryk for en stigning i RAPPORTERINGEN og ikke i faktiske naturkatastrofer.

Kan I venligst bekræfte dette – eller ret mig, hvis jeg tager fejl?

På forhånd tak / Kip Hansen

Og svaret, Hansen modtog:

Kære Hr. Hansen!

Tak for din e-mail. Du har ret, det er en stigning i rapporteringen. Jeg videresender din e-mail til vores direktør …. som måske ønsker at bidrage med yderligere.

Med venlig hilsen, Regina

Kip Hansen påpeger så, at den rigtige version af fig. 1 skulle se ud som fig. 3, hvoraf det klart fremgår, at der er forbehold i data.

Fig. 3: En mere ærlig version af fig. 1.

Det skal så yderligere nævnes, at både denne Regina og hendes direktør medvirkede ved udarbejdelse og kvalitetskontrollen af ovennævnte rapporter. Deres navne er opført i listen over medvirkende. Vi har således to personer, der udmærket godt var klar over, at rapporternes grundlag var fejlbehæftet, og konklusionerne dermed værdiløse. Men de lod det passere.

I virkeligheden er faktum jo, at vejrrelaterede naturkatastrofer koster os mindre og mindre år for år. På fig. 1 er der en klar nedadgående tendens i antallet fra år 2000 og fremefter. Det er også, hvad alle andre kilder når frem til. De økonomiske tab er i nogle tilfælde større nu pr. begivenhed end for år tilbage, men det skyldes jo primært vores øgede velstand, der groft sagt betyder, at vi har mere habengut, der kan blive ødelagt af stormen eller ført bort af vandmasserne ved en oversvømmelse. Og ved siden af er Verdens befolkningstal støt stigende, så tabene opgjort pr. indbygger er faktisk blevet mindre hen over årene.

Men det er en skandale, at vrøvl som i ovenstående rapport ikke bare bliver udsendt, men efterfølgende får bred dækning i medierne, takket være journalister, der enten er forblændet af troen på klimakatastrofen eller også er for intellektuelt slappe til at tage selvstændig og kritisk stilling til det, de får serveret.

https://wattsupwiththat.com/2021/10/21/em-dat-disaster-database-creating-data-disasters/

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Aage Christensen

    Amatøragtig statistikfusk. Antal dødsfald påstås at være steget med godt 3 % i en periode, hvor det totale folketal er steget omkring 60 % – et fantastisk positivt resultat faktisk.

  2. Hans Henrik Hansen

    “Men det er en skandale, at vrøvl som i ovenstående rapport ikke bare bliver udsendt, men efterfølgende får bred dækning i medierne…”
    – Roger Pielke Jr. har i en længere årrække søgt at rydde op i den massive misinformation om ‘vejrkatastrofer’:

    “With misinformation coming from one of our most trusted federal agencies, it’s no surprise that bad science propagates widely. Just yesterday Climate Central reported on the latest NOAA quarterly climate report: “this year has been full of devastating extreme weather events—which are getting more costly as the climate warms.”
    The billion-dollar disaster time series should provide us a lesson on how easy it is to promote a simple message that fits a particular narrative but which is completely misleading and even outright wrong. NOAA is an important agency – among its many functions it provides the weather data and forecasts that help keep all Americans safe. NOAA is too important an institution to get caught up in dodgy science related to climate change…”

    https://www.forbes.com/sites/rogerpielke/2019/11/07/everything-you-hear-about-billion-dollar-disasters-is-wrong/

    , hvilket har afstedkommet, at han er blevet genstand for en veritabel heksejagt!:

    https://www.thegwpf.org/publications/the-hounding-of-roger-pielke-jr/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*