Godt Nytår

2022 faldt noget anderledes ud, end vi måske optimistisk havde forventet. Det skulle være året, hvor vi endeligt slap ud af coronaens kløer og igen kunne nyde friheden og det gode liv. Men så invaderede Putin Ukraine, og for første gang siden 1945 var der en stor krig i gang mellem to nationer i Europa. Det har så medført en gryende finanskrise, der nok bliver meget værre i 2023.

Har Ukrainekrigen ikke også forårsaget energikrisen med hastigt stigende energipriser, der i mange tilfælde har stillet fattige folk over for det umulige valg: Varme i huset eller mad på bordet?

Nej, konflikten med Rusland har skubbet til krisen, men energipriserne begyndte allerede at stige i efteråret 2021, og den dybereliggende årsag er den forcerede grønne omstilling i Europa, hvor man af al magt har forsøgt at lægge hindringer i vejen for udvinding og brug af fossil energi. Der er tidsplaner for stop af produktionen af olie og gas i den danske del af Nordsøen, og stribevis af fossilt fyrede kraftværker skulle lukkes eller er bebudet lukket inden for få år.

Tyskland gik foran i dette vanvid og ville endda lukke de sidste kernekraftværker pga. en hovedløs beslutning tilbage fra 2012. Landets enorme portefølje af vindmøller og solceller er imidlertid ikke i stand til at levere noget, der bare tilnærmelsesvist svarer til landets elforbrug, og for at dække hullet har man tyet til en stadig større import af naturgas fra Rusland. Tyskerne strøg Putin med hårene og tillod endda bygningen af en ny direkte gasrørs-forbindelse mellem Rusland og Tyskland (Nord Stream 2), hvorved man assisterede Putin i forsøget på at kvæle transitlandet Ukraine.

Partnerskabet fik en brat ende med krigen i år, gassen ophørte med at strømme under Østersøens vover, og tilmed sprængte russerne selv deres rørledninger i stykker – sikkert fordi de troede, at vi ville blive åh-så-bange.

Nu står Europa i store problemer, her i december, hvor vinden var svag og solen væk, har Tyskland fyret med stenkul, brunkul og naturgas i enorme mængder i forsøget på at undgå de truende blackouts, se fig. 1.

Her i Danmark gik det ikke meget bedre, vi har forlænget driften af de sidste kulkraftværker, og de har også kørt bravt. Alligevel kan vi ikke rigtigt forsyne os selv og er i uhyggelig grad afhængige af import af strøm, når vinden ikke blæser, fig. 2.

Alligevel drømmes der videre om grøn omstilling. Der skal bygges mange flere vindmøller og solceller, og der vrøvles også om brint og Power to X. Der er en stærkt stigende interesse fra bl.a. pensionsselskabernes side, og de er begyndt at kaste milliarder ind i projekterne. Problemet er selvfølgeligt, at disse projekter ikke vil give noget økonomisk afkast, med mindre staten går ind med støtte på den ene eller den anden måde.

Der presses på for at mangedoble kapaciteten af sol og vind, men vi er ikke kommet spor nærmere en løsning på disse energikilders upålidelighed og ustabilitet. Brint og Power to X er stadigvæk fjerne fremtidsdrømme, og batterier vedbliver med at være prohibitivt dyre i den skala, der skulle til for at gøre en forskel.

Det ser alt i alt temmelig sort ud. Eventyret med grøn omstilling vil helt sikkert forarme de europæiske samfund og resultere i høje energipriser og ustabil forsyning. Og det uden at gøre den mindste forskel på atmosfærens indhold af CO₂, da resten af Verden, ikke mindst i Asien, for længst har opgivet ambitionerne om netto-nul i overmorgen. Det nyligt overståede COP27-møde i Egypten var i den henseende en ren farce.

På klimafronten har situationen været præget af, at den globale opvarmning igen er lidt på pause. Temperaturen steg tilbage i 2015-16 i forbindelse med en kraftig El Niño, der trækker varme ud af havet og op i atmosfæren. Men siden er temperaturen forblevet på samme niveau, hvilket måske hænger sammen med, at vi netop nu er midt i den tredje La Niña, der har en kølende effekt.

Klimaalarmismen har derfor måtte gribe til andre midler for at holde gryden i kog, om man så må sige. For et år eller to siden var fokus meget på de såkaldte ”væltepunkter”, hvor klimamodellerne forudser, at det hele snart vil blive meget værre. Pludseligt vil f.eks. al isen på Grønland smelte, og verdenshavene vil stige med 6 meter, så der kommer vand på gulvet i folketingssalen på Christiansborg. Men den kampagne fængede ikke rigtigt i den brede offentlighed.

I stedet har man så grebet til sammenkædningen mellem ”klimaforandringerne” og tilfældene af ekstremvejr. Pludseligt er der ikke en oversvømmelse eller en orkan, der ikke kan tilskrives den globale opvarmning – eller i hvert fald er blevet meget værre på grund af denne. I fuldt alvor forsøger man at bilde os ind, at f.eks. Pakistan slet ikke ville have fået de store oversvømmelser i 2022, hvis det ikke var for vores (læs: Den Onde Vestlige Verdens) udledninger af CO₂ gennem de sidste 100 år. Det er således underforstået, at bare vi gennemfører den grønne omstilling, så bliver Pakistan aldrig mere oversvømmet.

Det er jo det glade sludder og er for længst tilbagevist ved sobre statistikker med ekstremvejrs-begivenheder over de seneste 100 år eller mere. Der er ingen tendens i retning af forværring, hverken når det gælder orkaner, skybrud, oversvømmelser, tørke eller naturbrande. Kun hedebølger er måske blevet en anelse varmere.

Men FN og mange af de internationale organisationer, f.eks. WMO, er hoppet med på vognen og udsender totalt uredelige rapporter, der gladeligt viderekolporteres af medierne i ind- og udland. Katastrofen lurer lige om hjørnet. Det har så igen fået forvirrede unge mennesker til at kaste sig over klimaaktivisme, hvor de kaster dåsesuppe på museernes kunstværker og limer sig fast ude i trafikken, så ambulancer og andre redningskøretøjer bliver forhindret i at nå frem til ulykkessteder eller på hospitalet med patienter.

Sobre forsøg på at udbrede sandheden om de ekstreme vejrbegivenheder bliver mødt med forsøg på censur, og sociale medier som Facebook har allieret sig med ”inkvisitionen” i forsøg på at undertrykke – ja netop – sandheden.

Det er triste tider, vi lever i, og man kan kun håbe på, at galskaben efterhånden bliver åbenbar for den brede befolkning, der så forhåbentligt begynder at sige fra. Konsekvenserne af klimagalskaben er jo allerede meget synlige i form af energiprisernes amokløb.

I Klimarealisme kan vi kun fortsætte vores bestræbelser på at råbe befolkningen, medierne og politikerne op.

Foreningen er nu blevet mere veletableret. Vi fik langt om længe installeret et nyt system til administration af medlemmerne og kontingentbetalinger, og medlemstallet nærmer sig nu 150. I juni måned afholdtes en generalforsamling (fig. 3) og der blev lovformeligt indvalgt en bestyrelse på 7 personer.

Vi har fået mange flere følgere på vores Facebook-gruppe, der er over 8500 nu, og hjemmesiden her har også et stigende antal besøg, se fig. 4. Vi udsender jo et ugentligt nyhedsbrev, og det bliver udsendt til en stadigt voksende skare.

Med medierne ligger det lidt tungere, langt de fleste forsøg fra vores side på at få optaget indlæg i aviserne bliver afvist – som oftest uden begrundelse. Vi får dog nu lejlighed til at skrive bidrag til enkelte internetmedier, bl.a. Indblik, og der er også medier, der citerer vores artikler her fra hjemmesiden eller bringer dem i deres helhed. Det skal understreges, at det står enhver frit for at bruge vores artikler, helt eller delvist i enhver sammenhæng i medierne, vi håndhæver ikke nogen copyright på nogen måde. Vi er kun interesseret i at få vores budskaber spredt.

Klimarealisme optrådte også i et af Signe Moldes programmer på DR2, (fig. 5) hvor hun tager fat i diverse konspirationsteoretikere og andre tossede organisationer. Vi slap ikke fra øvelsen uden skrammer, men udsendelsen gav en del opmærksomhed omkring vores sag.

Ud over generalforsamlingen var et andet højdepunkt Klimarealismes demonstration i september inde på Christiansborgs Slotsplads, hvor vi stillede op som moddemonstration til ”Klimakaravanen”, der sluttede et ugelangt optog netop der. Vores demonstration var mindre end deres, men næsten lige så højlydt takket være et par meget aktive unge deltagere, fig. 6.

Så ja, kampen fortsætter. Vi er glade for alle bidragene på vores Facebookside og ikke mindst her på hjemmesiden, hvor der har været mange gæsteindlæg og endnu flere kommentarer til de enkelte artikler. Vi vil gerne opfordre til, at endnu flere skriver gæsteindlæg, alt relevant vil blive bragt, og man skal ikke være bange, hvis man er lidt sprogligt usikker, redaktionen skal nok sørge for den nødvendige afpudsning. Send jeres indlæg til klimarealismedk@gmail.com.

I ønskes alle et godt Nytår og en god kamp i 2023.