Arktis, Dansen med klimadata, Klima i Medier, Modeller

Overvejelser når man bruger tal for istykkelser

Af Frank Lansner

DMI vurderer at vi har accelererende tilbagegang for den Arktiske havis. Men…

Fig 1.

DMI skrev om Arktis havis [1] 29 sep 2018:

”I løbet af de seneste cirka 10 år er afsmeltningen accelereret
Og

”Samlet set har isen i polhavet aldrig været tyndere og mere sårbar end nu”.

Fig 2. DMI´s tal for Arktis havis volumen pr 27 sep for hvert år siden 2003 og frem til DMI´s artikel.

Mængden af havis i 2018 bekræftede ikke at tilbagegangen i Arktis var accelererende.

På ekspedition med skibet Oden

Fig 3 Rute for det Svenske skip Oden juli-sep 2018.

En Svensk ekspedition med skibet ”Oden” der har sejlet fra Svalbard til Nordpolen bekræftede i sep 2018 den tykke havis. Oden rapporterer 9 Aug 2018 da de er tæt på nordpolen:

väldigt kompakt is, jag har inte sett liknande förhållanden sedan 2005.”

2016, som var förra gången när Oden var så här långt norrut gick det på ca 5 dagar från iskanten till denna latitud med snitt fart på dryga 6 knop. Det har tagit betydligt längre tid denna gång och med en snittfart på ungefär 3 knop.

Fig 4. Oden besætningen illustrerer med dette billede et brudstykke af havisen (der er væltet om på siden) der tydeligvis er klart tykkere end 3 meter, nok snarere 4 meter.

Men hvorfor skriver DMI så at:
”Samlet set har isen i polhavet aldrig været tyndere og mere sårbar end nu.” ?

Og hvad mener DMI med at isen ”aldrig” har været tyndere end nu?

 Fig 5

Herover: For nyligt udkom en opgørelse [3] hvor data viser at f.eks 1955 is-tykkelse ved direkte målinger lå på omkring bare 1 meter (94 cm +/- 42 cm), og disse målinger er også målt mellem Svalbard og nordpolen.

Når sådanne tal samt DMI´s opgørelser og input fra Oden ekspedition giver et billede af ret tyk is i år, så forekommer situationen med is-tykkelsen at være noget mere nuanceret end DMI fremstiller den. Man under sig lidt over hvordan DMI kan udtrykke sig så kategorisk at isen skulle være rekord tynd, sommeren 2018.


Vi ved også at vi i stenalderen har haft perioder nærmest uden Arktis havis, men det må vi se på en anden gang.

Opdaterede istykkelser fra DMI.

Fig 6 . Istykkelser pr. 31 jan hvert år.

Det er stadig lidt svært ligefrem at se en acceleration i istabet. Dog ligger 2020 iflg. DMI tal lavere end de foregående år netop nu. Trends fra ca 2008 vil nogle nok opfatte som ret flad.

Parametren istykkelse.

Et problem ved at måle istykkelse er at man i høj grad ikke måler istykkelsen konkret, men derimod skønner hvor tyk den må være blevet som funktion af vejr og havtemperaturer. Hertil bruges modeller.

Således kommer forskellige udbydere af data for Artktis isvolumen frem til ganske forskellige resultater. Tag eksempeltvis DMI versus CryosphereComputing  [5]:

Fig 7 DMI isvolume pr 31 dec 2019

Fig 8. CryosphereComputing isvolume.

DMI har 31 jan 2019 isvolumen i bund i forhold til de senere år, mens CryosphereComputing har 31 jan 2019 over både 2016, 2012 og 2017.

Metoder til at skønne istykkelse rammer ikke særligt ens.

Billedet indeholder sandsynligvis: friluftsliv og mad

Fig 9. tv satellitkomposit fra ca 30 sep 2019. th DMI istykkelse 30 sep fra DMI. DMI´s model opfatter området markeret med rødt som særdeles tynd is, ”slush ice” , men dette indtryk fra DMI´s model bekræftes ikke af satellitfotos. Lige siden sep 30 (hvor DMI ser ud til at mangle en del is i dette område ) har DMI haft 2019/2020 liggende meget lavt i statistikken for istykkelse. Svært at vide hvad der er korrekt.

Fig 10. . tv satellitkomposit fra ca 30 sep 2019. th CryosphereComputing istykkelse 30 sep fra DMI. Satellitfoto bekræfter noget bedre Cryosphere Computings udlægning. Cryosphere Computing mangler ikke is i det ret store område markeret med rødt.

Således illustreret problmet med estimering af istykkelse.

UPDATES 8 feb 2020 begynd:

Cryosphere Computing og DMI´s produkter for istykkelse er gode idet de begge med stor detaljegrad viser grafisk hvordan de mener isen er fordelt. Man kan således følge med i udviklingen.

Update 1: Tv ses Cryopshere Computings fordeling at istykkelse men vi th har DMI´s. Vi kan se ret markante forskelle i 4 områder markeret med hvid firkant.

Update 2: Tv ses graf for isvolume fra Cryosphere Computing mens vi th har grafen fre DMI.

Både Cryopshere Computing og DMI har Januar 2019 volume større end de seneste år. Cryosphere Computing har Januar 2020 liggende næsten lige så højt som 2019, alt imens DMI har nu pludseligt 2020 til at ligge under niveau for de senere år.

Således har Crysophere Computing har således januar 2020 omkring hele 3000 km3 over 2017 niveau, mens DMI har 2020 lidt under 2017 niveau.

Med så store forskelle kan vi blot konstatere at vi måske skal tage isvolume med et vist forbehold så længe at uenigheden mellem modellernes resultater er så stor

UPDATE 8 feb 2020 slut.

Piomas

Piomas data for Arktis havisvolumen falder generelt i forhold til DMI´s tal.

Billedresultat for piomas dmi lansner"

Figur 11.  Tal for sidst i April årene 2003-2018.  Piomas har mistet ca 800 km3 havis i for hold til DMI tal over perioden 2003-2018. (Tal på y akse er i 1000 km3, Piomas tal for anomali minus DMI absolutte tal, deraf de negative tal, men her er det trend vi skal se på.)

En vigtig drivkraft for piomas tal for Artkis istykkelse var forskeren Jinlun Zhang. Samme Jinlun Zhang var også drivkraft bag en såkaldt ”reanalysis” af havoverfladetemperaturer omkring Antarktis, Jinlun Zhang 2006.

Antarctic Southern Ocean surface temperature trends

Figur 12. Jinlun Zhang 2006 opgørelse for udviklingen i havoverfladetemperaturer omkring Antarktis 1979-2004 [6]. Denne opgørelse bruges af ”alarm-sites” som Skepticalscience. Problemet med Zhangs arbejde er, at alle de store toneangivende dataset samlet set ikke – skriver ”ikke” – viser nogen opvarmning omkring Antarktis hverken for havoverfladen eller luften derover [7].

Jeg vil godt indrømme, at når Zhang kan få en voldsom varme trend ud af data for Antarktis der snarere viser ingen eller kølig trend, så ved jeg ikke hvad jeg kan bruge hans andre resultater til. Ikke overraskende ligger Zhangs piomas også i alarm-enden når det gælder tal for istykkelse. Jeg holder mig til DMI og Cryosphere Computing.

Figur 13. Zhangs glohede SST opvarmning sammenlignet med officielle tal for GISS. Helt i skoven for nu blot at kalde en spade for en spade. Zhang har gerne en hel grads opvarmning 1979 hvor NASA/GISS har 0 graders opvarmning. Jeg er således meget skeptisk mht. Zhangs produkter, og det gælder også hans produkt ”Piomas”. Men dette er blot mit personlige forbehold.

SUMMA: Istykkelse eller isareal??

Vi vil her på klimarealisme nu og da præsentere tal for istykkelser og isvolume. Denne parameter er naturligvis den vigtigste der findes når det gælder om at beskrive hvor meget is der er på det Arktiske hav. Men dog skal man vide at parametren istykkelse ikke nemt kan måles med præcision og at usikkerheder er tilstede. Således er udbydere af data for istykkelse ikke helt enige.

Denne usikkerhed kan måske forklare hvorfor man helt generelt oftest ser tal og grafer for isarealer når man skal udtale sig om isens tilstand. Isarealer har den fordel at data kan fremstilles med væsentligt bedre præcision via satellitfotos.

Isarealer fortæller også noget om isens tilstand idet istykkelse også påvirker isarealer: Et varmt Arktis vil som hovedregel også følges af stadig mindre isarealer.



[1] https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/hav/havis-og-arktis/
[2] https://portalen.polar.se/wp-content/uploads/2018/08/veckobrev-fran-isbrytaren-oden-2018-08-09.pdf
[3] https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/2017JC012865
[4] https://polarbearscience.com/2018/08/22/sea-ice-silly-season-wadhams-spouts-fake-facts-about-polar-bears-of-northern-greenland/

[5] https://cryospherecomputing.tk/index.html

[6] https://skepticalscience.com/increasing-Antarctic-Southern-sea-ice-intermediate.htm

[7] https://klimarealisme.dk/2019/06/19/toneangivende-temperaturmaalinger-paa-antarktis/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*