Af Frank Lansner
Fig 1.
I det følgende vises målte temperaturer for Antarktisområdet 60S – 90S vist med stiplet linje.
Vi gengiver her 5 af de mest anerkendte kilder til temperaturmålinger.
Data er generelt ikke ret godt funderet tæt ved Sydpolen og havdata er ikke baseret på voldsomt mange målinger før 1970. Data er indsamlet via KNMI online utility [1] fra det Hollandske meteorologiske institut. Temperaturer vises som ”Anomalies” og her menes udsving i forhold til årstidens gennemsnits temperatur i perioden for de viste data.
Havets overflade temperaturer
Hadleys data for ”SST” Sea Surface Temperature målt typisk ved 2 meters dybde.
Fig 2.
Engelske Hadley Centre data viser et temperaturfald siden 1975. Dog ses super El nino ca 2016 med en voldsom temperaturstigning – tydeligvis også efter 2016. I dag med de seneste måneder i 2019 ses at effekten fra El nino først nu er ved at forsvinde helt.
Fig 3.
Amerikanske NOAA udgiver SST data benævnt ERSST og er her vist i seneste version. Også ERSST viser temperaturfaldet over de seneste 40-50 år. Ældre data end 1970 skal måske tages med et gran salt. NOAA data viser 1940-1950 temperaturer blot ganske lidt under2010-2020 niveau og 1880 niveau lidt over, men vi vil ikke konkludere for meget på SST data før 1970.
Satellit målinger
De viste satellit målinger startede i 1979 og er luftmassens temperatur over både hav og land. Dog har satellitterne ikke data helt tæt på sydpolen.
Fig 4.
UAH data viser ret konstante Antarktiske temperaturer fra 1979.
Fig 5.
RSS data viser ligeså ret konstante Antarktiske temperaturer fra 1979.
Landdata fra temperaturstationer
Fig 6.
Engelske Climate Research Units opsamling af landtemperatur data viser igen ret konstante temperaturer de seneste 40-50 år. Her kan man også godt ane effekten af super El Nino 2016 – der dog synes at have tabt pusten i de aller seneste måneder, 2019.06.19
SUMMA
For de mest anerkendte kilder til temperatur data, typisk brugt til de velkendte grafer for globale temperaturer, der forekommer temperaturer ret konstante of Antarktis gennem de seneste 40-50 år.
Havdata omkring Antarktis foreslår endda en vis afkøling.
På den baggrund bør man overveje hvordan konkrete afsmeltninger, ændringer i snedybder, knækkede isflager, gletsjer ændringer mv. kan linkes til ”Global opvarmning”.
Kan man linke hændelser og observationer fra Antarktis til ”Global Opvarmning” eller bare “opvarmning” når nu tilfældet er at der ikke er målt opvarmning på Antarktis?
Bonus: Den Antarktiske halvø
Fig 7.
Antarktis vestlige halvø havde ganske vist en temperaturstigning netop frem til ca år 1998, men udviklingen kunne se ud til at have vendt, det vurderer i hvert fald Turner et al 2016 [2].
Antarktis temperaturer gennem holocene:
Fig 8.
Pearson et al 2011[3].
Fig 9.
Stenni et al. 2017 [4]. Data fra 3 forskellige metoder brugt til at estimere fortidens temperaturer.
Mere om Antarktis, bl.a. om isflager der knækker af og ”usædvanlige” afsmeltninger der viser sig at have eksisteret i mindst 100 år: https://klimarealisme.dk/viden-database/antarktis/
Mere om holocene temperaturer mv de seneste 10.000 år, 2000 år og 200 år: https://klimarealisme.dk/viden-database/temperaturer-fra-tidligere-perioer/
[1] https://climexp.knmi.nl/start.cgi?id=someone@somewhere [2] http://www.nature.com/nature/journal/v535/n7612/full/nature18645.html [3] https://www.researchgate.net/publication/235534129_A_lacustrine_GDGT-temperature_calibration_from_the_Scandinavian_Arctic_to_Antarctic_Renewed_potential_for_the_application_of_GDGT-paleothermometry_in_lakes [4] https://www.clim-past-discuss.net/cp-2017-40/cp-2017-40.pdf
Danish