Drivhusgasser, Golden Oldies, Rekonstruerede temperaturer

Pepke Pedersen’s og Lansner’s nye peer rev. artikel ændrer forståelsen af globale temperaturer

Få dage efter publiceringen af vores nye artikel i det amerikanske tidskrift Energy & Environment [1,2] forleden, kan antal delinger på internettet tælles i tusinder, så nu er det vist på tide at dele begivenheden med vores ”hjemmepublikum” i Danmark.

Èt af 10 Analyseområder verden over der indgår i den nye Artikel. Forklaring følger længere nede.
De analyserede områder er: Skandinavien, Det centrale Balkan, Sibirien, Kina, USA, Sahel, Pakistan, Det centrale Syd Amerika, Det Sydlige Afrika og det vestlige Australien.

Efter adskillige års analyser i samarbejde mellem DTU SPACE´s Jens Olaf Pepke Pedersen og undertegnede, står det klart, at den brede klimavidenskab har overset grundlæggende egenskaber for temperatur data. Hvordan noget sådant kan ske kommer vi tilbage til.

Klimahistorien til revision
Det viser sig, at der er afgørende forskelle på temperatur trends siden år 1900: Nogle temperatur stationer er placeret ved kyster, på øer eller på bakker, og disse placeringer viser alle temperaturtrends der domineres af oceanernes temperaturtrends.

Hvis man derimod går målrettet efter de temperaturstationer verden over der ligger mere i læ for oceanernes vinde – dvs. typisk i dale eller bag højderygge – så viser disse temperaturstationer en overraskende anderledes historie, end den vi plejer at se for globale temperaturer.

Hvorfor er det interessant, at se på dalenes temperaturer?
Det er ikke bare interessant at fokusere på dalenes temperaturer – det er essentielt.

I en tid hvor vi debatterer, hvorvidt ændringer i varmebalancen over Jorden skyldes Solen, CO2 eller andre faktorer, så skal vi som udgangspunkt kende den rigtige og relevante udvikling af varmebalancen over Jorden.
Argumentet for at drivhusgassen CO2 tilskrives så stor effekt, er i høj grad at varmebalancen over Jorden er steget, efter mennesket omkring 1950 har udledt store mængder heraf.

Hvad siger de nye resultater om netop varmebalancen?
Vi kan jo måle ændringer i varmebalancen over jorden, ved at måle temperaturen på overfladen. Problemet er blot, at støj fra oceanernes temperaturtrends dominerer og slører billedet af den faktiske udvikling for varmebalancen / temperaturerne over Jordens overflade.

Vi har introduceret begreberne ”OAS areas” og ”OAA areas” som angivet herover.

Hvis vi kun ser på temperaturstationer i bedst muligt læ for oceanernes støj i data (OAS områder) så får vi en historik for varmebalancen / temperaturer der ser gevaldigt anderledes ud end de grafer vi alle har set for globale temperaturer.

Blå grafer, ”OAS”, er ”Ocean Air Shelter” stationernes temperatur historie, dvs. temperaturhistorien målt fra dale og andre placeringer i læ for oceanernes vinde. Røde grafer, ”OAA”, er ”Ocean Air Affected” stationernes data, altså temperaturer målt fra øer, kyster og bakkesider med front mod oceanernes vinde.

Forskellen på temperaturforløb for ”OAS” og ”OAA” er stor.
OAS-temperaturer viser at vi har haft en kraftig opvarmning af Jorden ca 1920-50 som ikke reflekteres godt af OAA data. Grafen for OAA-temperatur data ligner lidt de grafer vi normalt ser for globale temperaturer.

Således ved vi, at Jorden har haft en varmebalance over overfladen 1920-50 der umiddelbart ser ud til at minde om hvad vi har oplevet i de seneste år. Dette til trods for at CO2 ifølge forventningerne skulle have sørget for en meget varmere varmebalance over Jorden i dag end i 1920-50.

Uanset hvilket kontinent vi befinder os på (Antarktis er ikke del af undersøgelsen) så har vi gennemgående ikke oplevet nogen opvarmning i dale og de områder der er bedst beskyttet mod oceanernes vinde og dermed oceanernes temperaturtrends. Opvarmning fra CO2 skulle slå igennem mindst lige så kraftigt i verdens dale som ved kysterne.
Men 1000-vis af dataset fortæller en anden historie.

Populært sagt: ”CO2 teorien virker ikke i dale”.
Dette er ikke gavnligt for CO2-teorien. Hvorfor kan vi kun måle opvarmningen i fra placeringer hvor oceaners trend kan påvirke temperaturen?

Gåder er løst.
Vores opdagelser forklarer visse observationer verden over. For eksempel ved vi, at de Grønlandske gletsjere der løber ud langt fra kysten (I OAS positioner) smeltede lige så hurtigt i 1930-40, som i dag [3].
Derimod er Grønlandske gletsjere der løber ud i havet (I OAA positioner) smeltet hurtigere i dag end i 1930-40.
Nu har vi en god forklaring.
Nogle har undret sig over, at visse områder såsom Tyrkiet, USA’s Midwest osv. ikke har mærket så meget til den globale opvarmning. Men da disse områder har visse egenskaber som OAS områder, så ligger forklaringen nu mere til højre benet.
Nogle af de gletsjere i Alperne der smelter hurtigst, er de gletsjere der vender ud mod Atlanterhavets vinde. Også i tråd med de nye opdagelser.

Andre konsekvenser af den ny viden.
Vi ved nu med stor sikkerhed (baseret på tusinder af dataset), at der for ethvert landområde findes 2 forskellige men valide temperatur trends – OAS og OAA.
Dette er et problem for den måde man hidtil har ”homogeniseret” temperatur data på. ”Homogeniseret” vil sige, at man ændrer data for et områdes temperatur stationer, således at de individuelle dataset ligner hinanden.

Men eftersom temperaturstationers data med blot få kilometers indbyrdes afstand helt korrekt kan have ganske forskellige temperatur trends, så er det ikke sjældent en fejl at korrigere den ene station, så den ligner den anden.
I hvert fald i de mange situationer, hvor forskelle skyldes den geografiske placering OAS/OAA forskelle.
Vi ser sådanne ændringer af data er meget udbredt. Så vi må håbe, at der en dag bliver rettet op på dette. Det gælder f.eks. de store kilder til temperaturdata såsom ”BEST” og ”HISTALP”.

Hvorfor har ingen opdaget disse fundamentale problemer?
I forsøg på at ”homogenisere” temp.data vil temp.data der stilles til rådighed for forskere ofte have forskelle mellem OAS og OAA minimeret. Således er det kun irriterende ”kværulanter” der undersøger de ikke-homogeniserede data, der har en mulighed for at se, hvor store forskelle på OAS og OAA data faktisk er.
Derfor har det store flertal af forskere ikke haft en chance for at opdage fejlen.

Meteorologiske institutter vil ikke dele deres data med DTU SPACE
Faktisk har arbejdet med at skaffe originale temperatur data være op ad bakke.
Det er bestemt ikke populært at bede om at få udleveret de originale temp.data nu om dage.

For at sikre mest mulig succes med at få udleveret ikke-homogeniserede data fra meteorologiske institutter, har vi undervejs sikret, at vores forespørgsler er kommet direkte fra DTU SPACE og Jens Olaf Pepke Petersen. Vi har på denne vis kontaktet omkring 25 landes meteorologiske institutter, men kun helt undtagelsesvist har vi fået data udleveret. Og de data vi har fået tilsendt, har ikke svaret til de data vi ved eksisterer.
Ikke sjældent er data skåret af, så vi ikke kunne se data før f.eks. 1960.
Argentina sendte os 10 års data for hver eneste station, men kun for årene 1960-70. Dette giver mest det indtryk at de har moret sig.

Skræmmende justeringer af data.
Undervejs i arbejdet med data, er vi stødt på lidt af hvert.
Vi kan se fra Alperne, at til trods for at OAS-temperatur stationerne naturligvis er i klart flertal – og dermed ikke viser nogen nævneværdig opvarmning – så har man valgt at stole på de få dataset fra byer og bjergtoppe (OAA) der viser opvarmning, og man har så ændret/frasorteret på flertallet af de eksisterende dataset (OAS data), så de ligner de færre OAA data.
Det er naturligvis meget overbevisende, at gletsjerne der ligger oppe i højden – og typisk i OAA positioner – trækker sig tilbage. Men derfra til at ignorere temperaturudviklingen i det største område af Alperne – dalene – er tvivlsomt?

Opgaven fremover
Nu har vi denne ny viden. Hvad er odds for, at vi kan råbe nogen op med denne viden? Hvad er odds for, at vi får lov til at fortælle til nyhedsmedier om vores resultater?
Verden har jo stemt om, hvordan naturen hænger sammen.
Skal sådan nogle som os – med afvigende resultater – få lov at ødelægge festen? Næppe!

Men opmuntrende er det, at Energy and Environment artiklen [1] deles så flittigt. Alene sitet ”Notrickszone’s” omtale af artiklen [2] har pt. haft 1167 delinger her ca 1½ dage efter deres omtale af vores artikel blev publiceret:

Update: Artikel blev langt den mest læste i Energy & Environment 2018.

[1] http://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/0958305X18756670
[2] http://notrickszone.com/2018/03/23/uncertainty-mounts-global-temperature-data-presentation-flat-wrong-new-danish-findings-show/
[3] Bjørk, Anders A, Kjær, Kurt H, Korsgaard, Niels J, Khan, Shfaqat A, Kjeldsen, Kristian K, Andresen, Camilla S, Box, Jason E, Larsen, Nicolaj K, Funder, Svend, An aerial view of 80 years of climate-related glacier fluctuations in southeast Greenland, Nature Geoscience, 2012, 5, 6, 427, 432, 10.1038/ngeo1481 Google Scholar, Crossref

Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Kurt Dejgaard

    Nu dækker havet 2/3 af jordoverfladen. Og de påvirker så endvidere jorden i områder der ligger i vindretningen (f.eks. hele vesteuropa).
    Hvor stor en del af kloden bliver tilbage som ikke er omfattet af opvarmning?
    Hvilken er den dominante?

    • Frank Ewald Lansner

      Hej Kurt . Ingen tvivl om at arealmæssigt dominerer havet sevlsagt. Men dette er ved siden af selve budskabet i resultaterne.

      Essensen er, at over hele kloden, i de afkroge, typisk dale, hvor der er mest muligt isoleret mod oceanernes luft, der har varmebalancen over Jorden ikke formået at få temperaturer højere op idag end 1930-50. Og det er klart vi må spørge os selv, hvorfor kan vi ikke se en forventet CO2 effekt i områder hvor temperaturtrends ikke kan påvirkes af havet? Hvorfor ingen synlig COs opvarmning her? Dét skal forklares.

      Artiklens resultater påviser også klart at alle landområder har 2 forskellige men korrekte temperatur forløb. Dette diskvalificerer den måde man idag har justeret temperatur data på. Man kan ikke kræve at en temperatur station påvirket af ocean luft skal have temperatur forløb som nabostationen der ikke er påvirket at ocean luft . Men det gør man.
      (Man fjerner data der er fra typisk dal-stationerne der ikke viser så meget opvarmning. BEST elsker at fjerne kold-trendede dataset fra dale.)

      Så, artiklen er IKKE et bud på en ny global temperatur trend, slet ikke. Det handler om data der giver os ny viden om HVORFOR temperaturer stiger og… ikke stiger.. rundt om på kloden.

  2. Tommy Jørgart

    Jeg savner en forklaring på, at kurverne kun er adskilt indtil ca. 1970. De sidste 40 år er der ingen forskel.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*