Goddard Institute of Space Studies (GISS), der er et datterinstitut til NASA, udgiver data om jordens temperatur før og nu. GISS er af Ole Humlum karakteriseret som havende lavere videnskabelig kvalitet (se Climate4you.com), fordi de så ofte redigerer i fortidens temperaturer.
Opdaterede Temperaturer
Faldende havtemperaturer
Siden marts er den globale havtemperatur faldet. Nedgangen dækker over fald i troperne og på den sydlige halvkugle, mens der har været en mindre stigning på den nordlige halvkugle.
1930’ernes temperatur sammenlignet med i dag
Her er et seriøst bud på at afdække udviklingen i temperatur på en finsk lokalitet gennem de sidste 140 år. Prøver er opsamlet fra træer. Normalt vil man her måle årringenes tykkelse og anse en tykkere ring som resultatet af en højere temperatur. Men tykkelsen styres også f.eks. af nedbør og andre variable faktorer. Træets tæthed anses derfor at være et bedre mål.
Lokationen i Finland betragtes som meget repræsentativ, da den befinder sig på kanten af trægrænsen; det er ofte i sådanne omgivelser, at man tager prøver til belysning af fortidens temperaturer.
Det interessante er nu, at målingerne viser, at temperaturen var højest i 1930erne og ikke er højere i dag. Artiklen peger også på andre lokationer, bl.a. i Kina, hvor tilsvarende resultater er fundet.
Konklusionen er, at de temperaturer, vi har i nutiden, ikke på nogen måde er usædvanligt høje.
Manipulation med temperaturdata
Ole Humlum har mange gange påpeget, hvordan de forskellige klimaforskningsinstitutioner går ind og ændrer på fortidens temperaturer i deres grafer. Det lyder jo mærkeligt, at man kan ændre på en temperatur, der allerede har været målt og i et år, der er gået for længst. Men ikke desto mindre er det en udbredt praksis.
Har globale temperaturer fået et nyk op efter 2016 EL Nino?
UAH globale temperaturer kunne se ud til at bekræfte et lidt varmere niveau efter 2016 super El Nino. For tiden ser vi dog peak temperaturer fra 2019 El Nino – ikke et nyt generelt varmere temperatur niveau.