Milliarder af døde

I Clement Kjersgaards udsendelse ”Debatten” på DR2 fik en klima-aktivist ved navn Magnus Haslebo lov til uimodsagt at hævde, at milliarder af mennesker vil dø pga. den menneskeskabte globale opvarmning. Det har medført en klage fra Klimarealisme, og vi har fået medhold fra DR, som beskrevet her. Den gode Haslebo har efterfølgende givet et par referencer til ”videnskabelig” litteratur, hvor hans tal underbygges. Dem måtte vi naturligvis kigge nærmere på.

Her er vi tydeligt nok ude på et overdrev af alarmisme. Centralt i dokumentationen er en gennemgang (review) af litteraturen, skrevet af J. M. Pearce et al. og offentliggjort – tilsyneladende uden fagfællebedømmelse – i et online-tidsskrift, der hedder Energies.

Der er i alt 182 referencer, og her svælges der i al landsens ulykker i forbindelse med den menneskeskabte globale opvarmning. Vi stifter bekendtskab med ”1000-tons-reglen”, der siger, at for hver 1000 tons kulstof, der brændes af, vil et menneske i fremtiden blive dræbt af klimaforandringerne. Fra sammendraget:

Hvis opvarmningen når, eller overstiger, 2^oC i dette århundrede, vil i hovedsagen rigere folk være ansvarlige for at dræbe ca. 1 milliard fattigere mennesker gennem den menneskeskabte globale opvarmning, og det kan sammenlignes med utilsigtet eller skødesløst manddrab.

Vi får en gennemgang af, hvordan klimaforandringerne forårsager dødsfald, f.eks. ved hedebølger, der allerede har dræbt tusinder. Hertil kommer så dødsfald som følge af fejlslagen høst, tørke, oversvømmelser, ekstreme vejrbegivenheder, naturbrande og stigende havniveau. Men der tales kun om tusinder af dødsfald indtil videre, der er langt op til milliarden.

Nu bemærkes det i artiklen, at 2022-IPCC-rapporten (AR6) forudså, at 700 millioner afrikanere ville blive drevet på flugt inden 2030. Det er jo et fint og skræmmende tal, men hvis man går ind i referencen fra IPCC, så er der en rettelse, hvori det er anført, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for påstanden. Vi må vel gå ud fra, at J. M. Pearce et al. satser på, at læserne ikke tjekker referencerne.

Men hvor kommer 1000-ton-reglen fra? J. M. Pearce et al. fortæller os, at den kommer fra en ganske enkel udregning. Hvis vi brænder en billion tons kulstof af, vil det give en temperaturstigning på 2^oC som igen vil give ca. 1 milliard dødsfald spredt over det næste århundrede. Ved simpel division giver det netop de 1000 tons pr. dødsfald. Der er ikke noget, der tyder på, at vi kommer til at brænde mindre af, så dermed er reglen nagelfast.   

J. M. Pearce et al. medgiver, at der er betydelig usikkerhed omkring tallene, så en milliard dødsfald kunne være f.eks. mellem 300 mio. eller 3 mia. i stedet.

Men vi mangler jo at få sandsynliggjort at der er tale om en milliard dødsfald ved 2 graders temperaturstigning. Her skriver J. M. Pearce et al. at

Det har stået klart i et årti eller mere (ref.) at det endelige antal dødsfald pga. af menneskeskabt global opvarmning vil være meget større end 100 millioner, eller 1 million pr. år i et århundrede – et ekstremt ”bedst tænkelige tilfælde”, hvis de nuværende dødsfald som følge af opvarmningen mirakuløst forblev konstant på den ene million pr. år (et niveau, de måske allerede har nået nu).

Omvendt vil det totale antal dødsfald ved en 2^oC opvarmning ifølge artiklen helt sikkert være mindre end 10 milliarder, hvilket er den forventede befolkning i år 2100, hvis der ikke er nogen global opvarmning.

Kigger man nu i referencen (”ref”), er der tale om en artikel fra 2012, hvor der står, at man har beregnet, at der er 5 millioner årlige dødsfald pga. luftforurening, sult og sygdom som følge af klimaforandringer og kulstof-intensiv økonomi, og det antal vil formentligt stige til seks millioner om året i 2030, hvis vi fortsætter med vores forbrug af fossile brændstoffer.

Bemærk her, at luftforureningen er trukket med ind. Sult er primært et udslag af dårlig regeringsførelse i de ramte lande, og sammenhængen mellem den globale opvarmning og sygdom er på intet tidspunkt blevet påvist på seriøs vis. Luftforureningen kommer vi tilbage til.

Men det er stadigvæk uklart, hvor milliarden af dødsfald kommer fra. J. M. Pearce et al. foregiver at citere IPCC’s rapport fra 2018 om hhv. 1,5 og 2 graders opvarmning. Her skulle der stå, at det forudses, at en global opvarmning på 2^oC vil medføre 1 milliard for tidlige dødsfald.

Det er dog ikke, hvad man kan finde i Sammendraget for Beslutningstagere i den pgl. IPCC-rapport: Her står der at:

Fattigdom og dårlige kår forventes at stige i visse befolkninger med stigende global opvarmning; hvis man kan begrænse opvarmningen til 1,5^oC i stedet for 2^oC så kunne det reducere antallet af mennesker, der både udsættes for klima-risici og er truet af fattigdom med op til flere 100 millioner i 2050. 

At være truet af det ene eller det andet er jo imidlertid ikke det samme som at dø af det – og vi er stadigvæk langt fra milliarden.

Men J. M. Pearce et al. fortsætter ufortrødent med følgende perle:

Specifikt for hver ekstra grads opvarmning ud over de 2^oC, vil omkring en ekstra milliard mennesker dø, hvilket vil føre til menneskehedens udryddelse ved ca. 10 graders opvarmning.

Dvs. at hvis temperaturen f.eks. i Finland nærmer sig den i Florida, så ryger alle finnerne også???

Der skrives meget om det ideelle temperaturområde for mennesker, og i takt med den globale opvarmning vil flere og flere mennesker befinde sig uden for dette område, og som regel blive tvunget til at flytte eller flygte – eller lægge sig ned for at dø. Også denne påstand er temaet i en righoldig litteratur, men som vi har set tidligere, er det jo det rene vås. Pudsigt nok nævnes det også i J. M. Pearce et al., at problemet bliver meget mindre, hvis man råder over en tilstrækkelig energiforsyning.

Nu når artiklen frem til sit hovedbudskab. Med den direkte sammenhæng mellem forbrug af kul, olie og gas og antallet af fremtidige dødsfald, kan man reelt begynde at anklage producenter og forbrugere for mord, eller i hvert fald uagtsomt manddrab. Derfor kan ”1000-tons-reglen” bruges direkte i klima-agitationen og f.eks. også i juridiske søgsmål.

Reglen er meget simpel at bruge. Hvis 1 grads temperaturstigning medfører en milliard dødsfald, så vil 0,1 grad slå 100 millioner ihjel, og 0,01 grad 10 mio. osv. Man kan bruge ”1000-ton-reglen” til direkte at beregne følgerne af f.eks. en flyrejse til Mallorca opgjort som en brøkdel af et menneske, man har slået ihjel. Ligesom med cigaretpakninger kunne en flyvebillet få påtrykt en advarsel: ”Din tur til USA vil koste et fremtidigt menneske 13 dages levetid.”

J. M. Pearce et al. foreslår nu, at man legalt skal gå efter f.eks. olieselskaber eller ejerne af kulminer. De skal idømmes en ”virksomheds-dødsstraf” – som indebærer en tvangsopløsning fra myndighedernes side, med den begrundelse at selskaberne gør skade. Det kan man gøre med henvisning til menneskerettighederne, f.eks. retten til et liv.

På et tidspunkt kommer vi tilbage til de fossile brændstoffer, her kul:

Kul bliver primært brugt til fremstilling af elektricitet. Kulfyrede kraftværker forurener luften med en kombination af drivhusgasser (CO₂ og metan), partikler, kvælstof- og svovl-oxider, og tungmetaller som kviksølv. Den resulterende dårlige luftkvalitet medfører dødsfald og sygdom… På den måde dræber kulindustrien folk ved at forurene den luft, de indånder. Luftforurening fra fossile brændstoffer var ansvarlig for 10,2 millioner ekstra dødsfald i 2012 (pga. partikler) med 62% af dødsfaldene i Kina (3,9 millioner) og Indien (2,4 millioner) tilsammen.

Men nu taler vi jo slet ikke drivhuseffekt eller global opvarmning, men derimod den luftforurening, der for længst er elimineret i mere velstående samfund ved hjælp af partikelfiltre og vask af røgen.

J. M. Pearce et al. slår fast, at da vi selvfølgeligt gerne vil undgå dødsfald for enhver pris, så bør der være enighed om, at vi straks bør ophøre med at slå fremtidens mennesker ihjel, og det gør vi ved med det samme at standse al brug af fossile brændstoffer.

Det foreslås, at vi omgående standser enhver udvinding af kul, olie og gas, og erstatter dem med vedvarende energi, vind, geotermi, vandkraft, biomasse og især solceller.

Hermed nok om J. M. Pearce et al. Artiklen er totalt løsrevet fra virkeligheden. Den slynger om sig med totalt udokumenterede tal, hentet i tvivlsomme referencer – eller frembragt ved at fordreje oplysningerne i disse. Reelt set har der næppe være noget dødsfald ind til nu, der kan tilskrives den globale opvarmning, og antallet af dødsfald fra ekstreme vejrbegivenheder er styrtdykket over de seneste 100 år. Det er et yndet kneb at tælle luftforureningens konsekvenser med i regnestykkerne, men det er misvisende, hvis temaet er klimaforandringer.

Og kuren, det hurtige stop for brug af kul, olie og gas? Den vil være langt værre end hvad klimaet kunne medføre, og hvis man skulle følge forslagene fra J. M. Pearce et al., ville vi med sikkerhed få udløst massiv hungersnød på Jorden i løbet af et år eller to, og så kunne vi med god ret begynde at tale om milliarder af dødsfald.

Indtil videre har IPCC nogenlunde holdt sin sti ren i spørgsmålet her, men da organisationens opgave er at opsummere klima-”videnskaben” kan man frygte, at der i kommende udgaver af Vurderingsrapporterne vil blive refereret noget af al sammenkædningen mellem klimaforandringerne, ekstremvejr og massedødsfald. Det er der ingen, der vil blive klogere af, men det er jo heller ikke formålet.