Dansen med klimadata, Debatindlæg

Den ideelle temperatur?

Her er et godt eksempel på, hvor langt ud klimaforskningen kan komme uden den mindste indsigelse. Grundbudskabet er altid det samme. Menneskeskabte klimaforandringer er onde, og vil medføre en masse katastrofer. Kun en aggressiv reduktion i drivhusgas-udledningerne vil redde os.

Denne gang er indpakningen ny, men budskabet det samme. Forskerne har kigget på, hvor mennesker helst vil bo. Med forskellig statistik når de frem til, at den årlige gennemsnits-temperatur helst skal ligge mellem 11 og 15 grader.

Det anføres, at Jordens temperatur har været stabil i mindst de seneste 6000 år, og derfor er mennesket i meget høj grad tilpasset dette miljø.

Fig. 1 viser resultatet af artiklens grundlæggende analyse. Der er 9 små diagrammer, som alle med farvekoder viser, ved hvilke kombinationer af gennemsnitstemperatur og nedbør de fleste aktiviteter fungerer bedst. Her er vist fordelingen af mennesker, dels nu, dels for 500 år siden og endeligt for 6000 år siden. Derefter ser vi i hvilke områder (kombinationer af temperatur og nedbør) der dyrkes mest mad, er flest husdyr og de største bruttonationalprodukter. Dette kan så sammenholdes med fordelingen af Jordens arealer, frugtbarhed og potentiale for landbrugsproduktion.

Fig. 1: Hvert lille diagram har årlig gennemsnitstemperatur opad den lodrette akse og nedbør i mm/år langs den vandrette akse. Hyppigheden af den omhandlede faktor er vist med farvekoden. F.eks. levede næsten alle mennesker for 500 år siden i temperaturer mellem 8 og 22 grader og nedbør mellem 0 og 1500 mm/år. Se teksten for yderligere forklaringer.

De fleste resultater peger i samme retning: Mellem 11 og 15 grader er der flest mennesker nu og i fortiden, der produceres mest mad og indkomsterne er højest. Artiklen konkluderer dermed, at intervallet fra 11 til 15 grader er det, som menneskene er udviklet til gennem hundredtusinder af år. Det nævnes, at selv i dag lever ca. halvdelen af befolkningen af landbrug på egen jordlod. Og netop de nævnte temperaturer gør arbejdet i marken optimalt, hvorimod højere temperaturer vil give problemer:

…meget af energi-inputtet i sådanne systemer kommer fra fysisk arbejde udført af landmændene, og det kan blive stærkt påvirket af ekstreme temperaturer. Høje temperaturer har en kraftig virkning, de går ikke bare ud over evnen til at arbejde, men også humøret, adfærden og den psykiske balance påvirkes som en følge af varme-forårsaget træthed og effekter på sanserne og psyken.

Og så kommer katastrofen, i form af opvarmningen forudset af klimaforskningens RCP8.5 scenarie. Her bliver der tale om en stigning i middeltemperaturen på ikke mindre end 7,5 grader celsius inden 2070. Det høje tal fremkommer, fordi stigningen på landjorden forventes at være højere end over havet. Så folk, der i dag bor i smørhullet med 11-15 grader i gennemsnit, skal nu vænne sig til at leve i 18-22 grader! Fig. 2 viser situationen i 2070 sammenlignet med nu.

Fig. 2: Egnetheden for mennesker på Jordens forskellige lokaliteter, jo mørkere grøn farve jo bedre. Øverst: Nutiden, i midten: 2070. Nederst forskellen mellem de to (rød dårlig, grøn god udvikling).

Forfatterne forudser, at dette vil føre til massemigration, måske vil op til 3 milliarder mennesker blive nødt til at søge køligere himmelstrøg. På dette tidspunkt kommer argumentationen dog til at modsige sig selv lidt. Det nævnes, at der også var masseflytninger i forbindelse med Den Lille Istid og kuldeperioden ved romertidens afslutning (omkring år 600). Det stemmer jo ikke helt overens med påstanden i starten om det superstabile klima de sidste 6000 år.

Det er dog en detalje sammenlignet med artiklens hovedproblem. Menneskene har aldrig valgt opholdssted efter temperaturen. De vælger de steder, hvor der er mad nok, på den ene eller den anden måde. Inuitterne i Arktis spekulerer slet ikke på landbrug, der skal bare være tilstrækkeligt med muligheder for jagt og fiskeri. I tropernes regnskove er der mange samfund, hvor landbruget også spiller en beskeden rolle, fordi naturen har så meget at byde på, både af frugt, grønt og vildt.

Men størstedelen af Jordens befolkning får deres ernæring fra landbrug. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan brødføde de mange milliarder mennesker, vi efterhånden er blevet. Hvad kræver landbrug så? Ikke nødvendigvis en bestemt temperatur, men en passende kombination af temperatur, vanding og brugbar jord. Det har man mange steder i Verden, fra langt oppe i Skandinavien til tropiske egne. Mennesker er i stand til at dyrke jorden alle disse steder, også selvom den årlige gennemsnitstemperatur er langt under eller langt over de 11-15 oC. Undertegnede har været udstationeret i Egypten og færdedes meget i landet. Her mangler der nedbør, men til gengæld giver Nilen den vanding, der er behov for. Temperaturen er op til 40-45 grader i dagtimerne om sommeren, men det forhindrer ikke de egyptiske landmænd i at være meget produktive, som de har været gennem de seneste 6000 år eller mere. De er langt uden for skiven i artiklen her, men alligevel blev et af Verdens rigeste samfund grundlagt i Egypten for 5000 år siden og eksisterede i knap 3000 år. Teorien om, at mennesker skulle trives bedst ved en helt bestemt temperatur, er simpelthen noget vrøvl.

Hertil kommer artiklens brug af skræmmescenariet RCP8.5, som ingen ellers tror på mere. Det kan godt være, at den globale temperatur vil stige lidt yderligere, men ikke så meget, at mennesker får psykiske problemer og slet ikke kan arbejde effektivt mere.

Endnu et eksempel på ”forskning”, hvor konklusionen er givet på forhånd, og så skal der bare stables en tilpas ”videnskabelig” argumentation på benene. Det gør os ikke klogere og er dybest set spild af Verdens ressourcer.

https://www.pnas.org/content/117/21/11350

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Michael Johansen

    Landbrug ja. Og hvad er vi så igang med? At begrænse landbruget på alle leder og kanter. Suk.

  2. Ingrid Schmall

    In Deutschland war 2020 die Jahresdurchschnittstemperatur 10,4 ° C, dem Mais wird es langsam kalt. Wohin sollen die Nord-und Mitteleuropäer emigrieren?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*