På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er man begyndt at kigge nærmere på omtalen af klimaet i medierne. Et par forskere har gennemført en mindre analyse af et udvalgt antal klima-artikler, og der har for nyligt været afholdt en konference arrangeret af højskolen samt Aarhus Universitet. Konferencens titel var i år ’Neutralitet eller aktivisme’.
Med i det ene panel til konferencen var journalist Søren K Villemoes fra Weekendavisen, han trak situationen skarpt op:
Hvor starter forskningen og hvor starter holdningerne? Det kan være svært for forskere at trække en tydelig linje. Der er forskningsmiljøer, hvor alle har samme holdning. Hvor forskerne altid finder det, de leder efter. Hvor de taler med hinanden i en antagelse om, at alle er enige. Forskere må gerne have holdninger, men manglende holdningsdiversitet er et problem.
Mange har ekspertise, men finder ikke vej til journalisterne, som altid ringer til de samme.
Analysen af klimartikler omfattede 200 fra udvalgte medier, og det viste sig, at 60% af de involverede eksperter kom fra universiteter m.v., mens resten var privatansatte i tænketanke, rådgivningsfirmaer og interesseorganisationer. Forskerne peger i den forbindelse på et problem, da mange af artiklerne på basis af ekspertudtalelserne ender med formaninger til læserne, f.eks. om at spise mindre kød, flyve mindre, tage toget eller bussen eller ligefrem at skrue ned for varmen.
Analysens forfattere peger her på, at der kan være tale om ” budskaber, som en privat organisation har interesse i at fremme,” og så er ”der ikke tale om uvildige eksperter, men om eksperter med særinteresser. Måske ligefrem aktivistiske eksperter.”
Det er ret usædvanligt, at der er så stor en andel af artikler med handlingsanvisninger, det ser man normalt ikke inden for andre grene af forskningen. Men inden for klimaet er situationen anderledes. En af undersøgelsens forfattere udtaler:
Eksperterne vil gerne give vurderinger og handlingsanvisninger, og redaktionerne vil gerne have dem. Dermed bliver journalistikken en form for kanal for interesseorganisationernes budskaber. Det kan man i sig selv anfægte. Men rigtig problematisk bliver det, hvis ikke mediebrugerne kan skelne mellem, hvilke eksperter, der er uvildige og hvilke, som repræsenterer bestemte særinteresser i kraft af deres ansættelse.
Han udtaler derefter, at forholdene for de universitetsansatte eksperter er anderledes, de er ikke nødvendigvis interessefri, men deres ansættelsesforhold gør en afgørende forskel.
Spørgsmålet er så, hvor aktivismen dukker op i processen? Er det mediernes redaktioner, eller er det de indkaldte eksperter? I den forbindelse udtaler energiprofessor fra Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen:
Jeg oplever helt klart, at der er redaktioner, som er klimaaktivistiske. Der er en positiv vibe over klimaaktivisme. Det skal vi passe på med.
Nogle af de andre paneldeltagere er mindre forsigtige, en klimajournalist udtaler:
Der er forskel på at forkynde og formidle. Og at rydde fladen for en sag er jo ikke at forkynde, men at påpege, at der er et vigtigt område, som ikke bliver prioriteret godt nok. Vi har som medier pligt til at sikre, at klimaet fylder mere.
Der er også en professor, der ikke holder sig (særligt meget) tilbage:
Jeg har ikke opfattet mig selv som aktivistist. Men det kan jeg forstå, at det skal jeg revidere. Det er en hårfin balance. For jeg skal jo lave forskning, som skaber løsninger. Jeg har en formidlingsforpligtelse, og der er brug for at anvise noget, som er handlingsrettet. Så jeg har sådan set mandat til at føre aktivisme.
Man fornemmer en vis forsigtig listen rundt om den varme grød. En af forfatterne til ovennævnte undersøgelse kommer dog formentligt noget nærmere realiteterne, da han bemærker:
Der sker nogle bemærkelsesværdige skred og bevægelser i disse år, hvor visse former for aktivisme opfattes som legitim – både på forskersiden og journalistsiden. Det gælder eksempelvis inden for klimajournalistikken. Det er tankevækkende tendenser, som vi er optagede af at synliggøre og italesætte gennem ny forskning og dialog.
Situationen kan sagtens tegnes meget mere skarpt op. Der er en uerklæret konsensus mellem medier og eksperter om klimasagens altoverskyggende betydning, og den nærmest forpligter til at fremme aktivistiske synspunkter. Vi skal alle medvirke til at ”redde” klimaet og planeten. I den forbindelse er opdelingen mellem privat- eller offentligt ansatte eksperter helt uberettiget. De har ikke noget at lade hinanden høre i deres bestræbelser på at fremme sagen. En repræsentant fra interesseorganisationen Green Power Denmark, og så ovennævnte professor Mathiesen vil tale nøjagtigt lige varmt for udbygningen med vindmøller og solceller, og det er fundamentalt set et spørgsmål om deres tro.
Men alligevel er det positivt, at journalisthøjskolen overhovedet vil røre ved emnet, det er ikke vejen til ros og anerkendelse i ”det gode selskab”, men i allerhøjeste grad tiltrængt, hvis parnasset skal rives ud af sine vildfarelser.
Danish
Det er en udbredt påstand blandt klima-troende, at hvis Jorden bliver et par grader eller tre varmere, så vil store dele af Verden blive så varme, at de er “ubeboelige”. Det er en påstand uden nogen videnskabelig basis. Den globale opvarmning ytrer sig primært ved at områderne langt nord eller syd for troperne bliver varmere, og de højere temperaturer forekommer mest om natten og om vinteren. Det bliver områderne jo ikke “ubeboelige” af.
I troperne er der nogle reguleringsmekanismer, der sikrer at f.eks. havtemperaturen aldrig kommer over ca. 30 grader og de medvirker også til at holde temperaturerne på land nede på det nuværende niveau. Hvis området tilføres mere varme, vil det blot forstærke fordampningen af vand og den efterfølgende skydannelse, der har en kølende effekt. Derfor bliver troperne ikke væsentligt varmere, end de er nu, og de bliver ikke “ubeboelige” for hverken mennesker eller naturen.
https://klimarealisme.dk/2023/10/13/modelfusk/
Ahh, synes nu nok at disse “Karl-smart” spørgsmål er noget sagligere end B.Johansens grøn-kirke ideologi.
9 helt stuerene spørgsmål ment til at sætte gang i blodomløbet i den rationelle hjernehalvdel, der selvfølgelig ikke passer ind i de grønne disciples identitet og tro, og derfor som altid, helt usagligt dømmes som “Karl-smart” spørgsmål … men lad det nu ligge, og lade os kigge på substansen, hvor jeg vil opfordre til, at tro og identitet for en kort stund afløses af rationel tankevirksomhed.
Lad os antage, at det går som de grønne præster og den grønne discipel B. Johansen prædiker, at store dele af planeten bliver ubeboelig (men nye også bliver beboelige), og alverdens ulykker, som du remser op, vil hagle ned over os … hvad kan lille Danmark gøre, der faktuelt kan gøre nogen målbar forskel?
Jeg mener, hvis store trecifrede mia. beløb og en ødelagt natur ingen målbar forskel gør for en global atmosfære, er det da tudedumt at bruge så mange penge på at gøre langt mere skade end gavn …. har jeg ikke ret i det?
f.eks. giver det mening at bruge små 40 mia. gode DKK på et giftdepot ved Stenlille, (mens den gamle dame hænger i kranen) hvis man, hvis alt går efter planen (hvad statistikken siger det ikke gør), i et jubeloptimistisk scenario, kun kan nulstille planetens CO2-udledninger i et par timer?
https://klimarealisme.dk/2023/07/17/giftdepot-i-stenlille/
“I svar på spørgsmål fra PVV indrømmede ministeren (for klima), at hans klimaprogram med 122 foranstaltninger kun ville føre til en reduktion af den globale opvarmning med 0,000036 grader. Den mængde CO2, som Holland undgår at udlede med disse foranstaltninger, kompenseres af den mængde, som Kina udleder på mindre end en dag. Og omkostningerne ved alt dette er 28 milliarder euro! Dette har intet med virkeligheden at gøre, det handler alt sammen om klimaideologi og storhedsvanvid.”
https://klimarealisme.dk/2023/11/27/klimarealistisk-parti-vinder-valget-i-holland/
Mht. spørgsmål 8 kan du i linket herunder læse hvad jeg mener.
https://klimarealisme.dk/2023/11/17/hvor-mange-km-kan-din-elbil-koere-paa-en-havoern/
Mht. påstanden om at “menneskelig adfærd er i gang med at gøre planeten Jorden mere eller mindre ubeboelig” er det umuligt at tage folk seriøst, hvis de samtidig er modstandere af kernekraft.
Hvad virker bedst og hurtigst, og hvad skal vi derfor satse på hvis man seriøst er bekymret for at “menneskelig adfærd er i gang med at gøre planeten Jorden mere eller mindre ubeboelig”
https://www.atomkraft-jatak.dk/wp-content/uploads/2023/06/Billigst-og-hurtigst-i-maal.pdf
Er det i så tilfælde ikke netop dem, der vælger de ineffektive og højthængende frugter, hvor man får mindst grønt for pengene, som sol, vind, CCS, veganermad, biomasse, biogas, geotermi, PTX, NORDPOOL, sårbare kostbare HVDC søkabler, elbiler, ellastbiler selvpineri, CO2-skatter, VE-respirator osv, osv, osv, og samtidig ikke vil bruge en eneste krone på effektiv grøn kernekraft, der står for den aktivitet hvor “menneskelig adfærd er i gang med at gøre planeten Jorden mere eller mindre ubeboelig”
Man er nødt til at finde lommeregneren frem, og lægge sin kærlighed til et overforbrug af beton, stål og epoxy i det grønne på hylden, hvis man vil finde frem til det, der realistisk vil gøre mest gavn for de penge, der trods alt også er en begrænset ressource.
Håber mine spørgsmål har sat nogle rationelle tanker igang.
PS.
Blot som en sidebemærkning.
For ca. 500 millioner år siden, hvor koncentrationen af livets gas har været oppe omkring 4000 – 6000 PPM, fik vi ikke en massedød, vi fik det modsatte, en eksplosion af liv og diversitet.
https://da.wikipedia.org/wiki/Kambriske_Eksplosion
Nogle områder af jorden har måske været varme, mens andre der idag er for kolde til liv, har været beboelige.
Vi skal helt på på 40.000 PPM før CO2 i sig selv bliver umiddelbar farligt for mennesker, mens der ikke er den store grund til bekymring under 5000 PPM.
https://www.fsis.usda.gov/sites/default/files/media_file/2020-08/Carbon-Dioxide.pdf
” menneskelig adfærd er i gang med at gøre planeten Jorden mere eller mindre ubeboelig”
Det lyder ikke rart…kunne man evt. få dig til lige at smide et link til din kilde her?
Har du evt. også en dato for, bare ca. for hvornår man forventer at jorden bliver ubeboelig? Måske Elon har ret, når han siger det haster med at komme til Mars.?
Hvordan går det i hverdagen med at leve med din klimaangst?, og har du nogle gode råd til os andre, hvordan vi bedst kommer igennem den sidste tid vi har tilbage? Måske nogle flere klimapsykologer skal på finansloven, til at lindre den sidste tid?
Derudover, er det hverken sagligt eller en korrekt præmis, at sammenligne noget så forskelligt som trafikradio, kræft og klima.
Som Søren også er inde på, er trafik noget helt håndgribeligt, hvor det er nemt at forstå hvordan man handler rationelt på trafik-info.
Kræftforskning er lidt mere politisk betændt, præcis som klima. Hvor man hver anden dag hører at kaffe er sundt, og hver anden dag hører at kaffe er kræftfremkaldende.
Man er nødt til at have et sundt filter, der kan sortere hø fra halm.
Mht. klima, er der mindst disse spørgsmål man bør stille sig selv.
1. Er det på et solidt videnskabeligt grundlag, skrevet i granit, at mennesket alene, eller mennesket primært er skyld i en global opvarmning?. Samt at de negative konsekvenser af et varmere klima ikke så rigeligt kan ophæves af de positive konsekvenser af mere varme og mere af livets gas til alt det grønne?
2. Hvor meget har klimaet forandret sig helt naturligt bare de sidste 500 mio. år?
3. Hvad har været den højeste CO2 koncentration de sidste 500 mio år, og hvordan påvirkede denne koncentration planeten og livet? blev planeten “ubeboelig”?
4. Danmark udgør mindre end 1/1000 af jordens befolkning, vil det gøre nogen målbar forskel på en global atmosfære, hvis Danmark kom i netto-nul?
5. Er verdens lande enige om at gå i netto-nul, eller er det kun dele af verdenssamfundet der har dette mål?
6. Kan den del af verdensbefolkningen der lige nu sigter mod netto-nul, gøre nogen forskel på et globalt klima, der giver mening?
7. Er der risiko for at kuren bliver værre end en midlertid feber? F.eks. er 40-50 mia. DKK givet godt ud til CCS der kan gemme hvad der svaret til et par timers globale CO2 udledninger, eller kunne disse penge have gjort mere gavn andre steder, som f.eks i ældreplejen?
Er et sted mellem 4.300 og måske 10.000.000.000.000 DKK, givet godt ud til specifik VE infrastruktur, der om få år ender som strandede VE aktiver.?
8. Er det ok at ofre naturen (vind, sol, vand-industri der ødelægger det grønne), i et forgæves forsøg på at justere planetens temperatur.
9. Hvordan redder vi flest menneskeliv, og hvordan får vi det bedste liv generelt.
Ved at have en stærk økonomi, eller ved at have en dårlig økonomi?
Jeg tror ikke, det hjælper en saglig debat med sådan nogle hurtige ‘Karl-Smart-spørgsmål’. Men lad mig ikke desto mindre forsøge at besvare:
Intet er hugget i granit, men det står klart, at Jorden har nogle voldsomme udfordringer, som bl.a. kan gøre store områder ubeboelige for mennesker;
ørkenspredning
hævet vandspejl i havene
generel temperaturstigning
risiko for ændring af de store havstrømme; konsekvenser ukendte
forringet biodiversitet
voldsom forurening med mikroplastic
forurening af grundvandet
intensivering af voldsomme vejrfænomener
voldsom luftforurening i storbyer og industri-områder
Og ja; Jorden har i løbet af de seneste 500 mio. år i perioder været mere eller mindre ubeboelig for pattedyr som f.eks. mennesker, som jo så heller ikke var ‘opfundet’ dengang. Og selvfølgelig kan man da bare lade stå til, hvis man er ligeglad med, hvordan det skal gå menneskeheden, specielt dem, der lever i sårbare områder. Dyr og natur er vel også værd at bevare.
Kan det nytte noget, at gøre noget? Well, vi ved med sikkerhed, at den negative udvikling fortsætter, hvis vi ikke gør noget. Danmark er et lille land, men udmærker sig bl.a. ved avanceret teknologi- og procesudvikling, som kan eksporteres. Et eksempel er vindmøller og kortlægning af vind-potentiale.
Spørgsmål 8 forstår jeg ikke; det må du forklare.
Interessant diskussion: Mon ikke de fleste af os vil forvente, at en kræftforsker oplysninger befolkningen om, hvilke stoffer, der er kræftfremkaldende? Personligt er jeg også meget godt tilfreds med, at Trafikradioen advarer om glatte veje eller en større ulykke på min rute.
Hvorfor må kompetente forskere ikke gøre os opmærksomme på, at menneskelig adfærd er i gang med at gøre planeten Jorden mere eller mindre ubeboelig?
Af den simple grund, at du ikke kan betragte de tre eksempler som ligeværdige. Trafikradioen kan der jo ikke være nogen tvivl om. Mht. kræftfremkaldende stoffer er der en del hysteri på banen, hvor man udskriger stoffer i minimale koncentrationer som “farlige”. Det er mere et udslag af “forsigtighed” end reel videnskab.
Mht. klimaet er der slet ikke noget grundlag for at påstå, at et let stigende indhold af en for naturen gavnlig gasart, CO2, skulle medføre, at kloden bliver “ubeboelig”. Tværtimod, den lidt højere temperatur og mere føde til planterne har ind til nu netto været positivt for planeten. Sammenkædningen med ekstremvejr er ikke “videnskab” men ren politisk propaganda, som vi har beskrevet mange gange her på siden.
Så tag det bare roligt, Jorden bliver ikke “ubeboelig” på nogen måde.
Jeg føler mig på ingen måde beroliget af dine ‘argumenter’. Eftersom der er så megen evidens omkring eksempelvis hyppigheden af ekstremvejr, forøget afsmeltning af gletschere mm., virker det snarere som fortrængning…..
Hele pointen er jo, at den hyppigere forekomst af ekstremvejr er en myte, opfundet af klima-aktivister og gladeligt viderebragt af medier, der ikke mere selvstændigt tager stilling til noget. Alle statistikker viser, at hverken tilfælde af tørke, oversvømmelser, storme eller naturbrande er blevet voldsommere eller hyppigere i de sidste 50-100 år.
Har du læst denne her artikel?
https://rogerpielkejr.substack.com/p/what-the-ipcc-actually-says-about
Hvad angår gletsjerne så vokser de og trækker sig tilbage. Under Den Lille Istid for 300 år siden voksede de kraftigt og opslugte hele landsbyer. Nu er det heldigvis blevet lidt varmere og gletsjerne trækker sig tilbage, hvilket medfører at arkæologiske ting fra for 1000 år siden dukker op igen, efter den gang at være blevet dækket af isen. Man finder også træstubbe under gletsjerne. Det betyder, at for 1000 år siden, under Middelaldervarmen, var temperaturerne formentligt på niveau med de nuværende.
Meget interessant indlæg. Det ser ikke godt ud, men endnu må vi være glade for det vi kan få.
Som du slutter “alligevel er det positivt, at journalisthøjskolen overhovedet vil røre ved emnet”
Det viser jo hvor stort et ekkokammer medierne er blevet når det handler om klima.
Men positivt at nogen har fået lidt øjnene op for at der kan være et problem.
Ja videnskaben og den videnskabelige metode, har det svært under den grønne kirke.
Måske langt hen ad vejen sammenligneligt med den mørke middelalder, hvor videnskaben også havde trange kår, og hvor den sorte kirke nu er afløst af en ny version af den sorte kirke.
Mht. Brian Vad Mathiesen fra AAU (og resten af de videnskabelige klimaaktivister), kan man jo spørge sig om ikke han forbryder sig mod de principper, man på papiret tilstræber ved DTU.
“God videnskabelig praksis gør sig gældende ved tre overordnede principper:
Ærlighed
Gennemsigtighed
Ansvarlighed”
https://www.dtu.dk/forskning/rammer-for-forskningen/principper-for-god-videnskabelig-adfaerd
Når Brian påstår at kernekraft er 2-3 gange så dyr som sol og vind, på trods af at man som udgangspunkt slet ikke kan sammenligne så usammenlignelige energikilder, og på trods af at svenskerne mener havvind er 10 gange så dyrt som kernekraft, må man logisk kunne konkludere, at “videnskaben” ikke følger de samme principper på begge sider af Øresund.
Så forskellige er vindforholdene trods alt ikke i Nordsøen og Kattegat.
“”Vindkraft en garanterad förlustaffär””
“Vi har jämfört investeringskostnaden för kärnkraft med kostnaden för havsbaserad vindkraft. Den havsbaserade vindkraften är tio gånger dyrare än kärnkraften, skriver Leif Östling med flera debattörer.”
https://www.svd.se/a/8JajQw/havsbaserad-vindkraft-ar-tio-ganger-dyrare-an-karnkraft-skriver-leif-ostling-med-flera