Klima i Medier, Klimarealisme i medierne

Trosbekendelse

Klimasagen giver sig mange besynderlige udslag. Her er et eksempel fra Fyens Stiftstidende hvor deres klimajournalist, Markus Valentin, har vovet sig ud i farligt territorium ved at gennemføre et langt interview med en af Klimarealismes (alt for få) ildsjæle, Morten Riber. Morten var bl.a. med til at repræsentere vores forening på klimamødet i Middelfart i slutningen af august, hvor han uforfærdet tog kampen op mod fordommene baseret på massiv uvidenhed.

Hr. Valentin er ikke helt så uforfærdet og er tydeligvis stærkt beklemt ved at skulle skrive om sådan noget snavs som ”klimabenægteri” jo er. Han ledsager derfor selve interviewet med en lang smøre om tingenes rette tilstand, og hans egen 100% korrekte opfattelse af situationen. Det er vist det man på engelsk kalder en disclaimer, hvor man rent juridisk dækker sin egen r..

Her følger Valentins disclaimer:

Der er en overvældende konsensus om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at de menneskeskabte klimaforandringer allerede har ført til mere ekstremt vejr – og at det ekstreme vejr vil tage til de kommende 10, 50 og 100 år med de nuværende udledninger af drivhusgasser.

Det har verdens førende klimaforskere fastslået med blandt andet en række hovedrapporter fra FN’s Klimapanel (IPCC), som er publiceret de seneste år.

Men på trods af de utvetydige beviser på, at menneskets ageren har skubbet til klimabalancerne, findes der store grupper af personer – på Fyn, i Danmark og globalt set – der mener, at forskerne tager fejl.

…  Fyens Stiftstidendes dækning af klimaforandringerne tager entydigt udgangspunkt i de videnskabeligt etablerede fakta om klimaforandringerne.

Selve interviewet er sobert nok – stort set – og Morten Riber får rig lejlighed til at fremlægge de klimarealistiske synspunkter. Da han kommer ind på ensretningen af den videnskabelige opfattelse, der jo bl.a. betyder, at en Henrik Svensmark bliver holdt ude og ikke får lov til at komme til orde, kan journalisten dog ikke holde sig i skindet længere og stiller det uundgåelige spørgsmål:

Det lyder som en konspirationsteori, når du siger, at et helt system dækker for noget. Kan du forstå, hvis folk bruger ord som sølvpapirshat om dig?

Hele artiklen efterlader således et indtryk af, at Valentin bare lader Morten Riber tale, men aldrig gør noget som helst forsøg på at forstå, hvad der bliver sagt. Var Valentin på en bunden opgave af sin redaktør?

Artiklen er imidlertid bemærkelsesværdig af to grunde – ud over selvfølgeligt at en af vores meningsfæller kom til orde:

Dels journalistens behov for at understrege, at han – og avisen – tilhører det klimapolitisk ”gode selskab”. Læserne skulle nødigt få et andet indtryk. Men hvorfor skulle det være nødvendigt? Hvis Valentin interviewede en flad-jords-tilhænger, ville han jo ikke bruge spalteplads på at forsikre os om, at han faktisk selv tror på, at Jorden er rund. Hvorfor er sådan noget så nødvendigt, når det drejer sig om klimaet – hvor det ovenikøbet hedder sig, at der er overvældende ”konsensus” om sagen? Vi kommer her tilbage til hovedtesen i undertegnedes nyligt udkomne bog: ”Troen på klimaet”, hvor det klart påvises, at hele klimasagen mere er baseret på tro end på regulær videnskab.

Det andet interessante aspekt ved artiklen er selve beskrivelsen af status vedr. klimaet. Der står ikke meget her, som man kan genfinde i IPCC’s seneste videnskabelige rapport (AR6 WGI). Bortset fra hedebølger er der ikke kommet mere ekstremt vejr, og IPCC forventer heller ikke, at det sker i tiden frem til år 2100. Menneskets påvirkning af klimaet har indtil nu været beskeden, og der er ikke udsigt til at situationen bliver meget værre, med mindre man fremskriver baseret på det helt urealistiske RCP8.5 scenarie.

Vi har også flere gange haft fat i begrebet ”konsensus” og klart påvist, at der ikke reelt er tale om nogen enighed i forskningen, og slet ikke om at der kommer katastrofale udviklinger i ekstremvejret. Og begrebet konsensus i videnskab giver grundlæggende ingen mening, hvilket en klimajournalist burde være bevidst om.

Men alt i alt fremstår disclaimeren som et fint eksempel på klimaet som tro.

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Jeg indsendte for nylig 3 debatindlæg til Fyens Stiftstidende. Af indlæggene fremgik klart min “kætterske” holdning til klimahysteriet – naturligvis begrundet med naturvidenskabelige fakta. Alle indlæg blev afvist med følgende begrundelse:

    “De indlæg kommer vi desværre ikke til at bringe, da debatsektionen er til meninger og holdninger. Det du har sendt er udelukkende opremsninger af en række naturvidenskabelige fakta.”

    Jamen, det er da netop fakta, vi mangler i klimadebatten og ikke udokumenterede politiske luftkasteller, dommedagsprofetier eller skrækscenarier. Håbløst at komme igennem i medierne – med mindre man selv betaler ved indsendelse af fakta som en annonce!

  2. Claus Beyer

    ANG.TROEN PÅ KLIMAET. – Jeg må igen mindes et meget langt foredrag holdt af Katherine Richardson (tidl.? medlem af Klimarådet) i dansk geologisk forening for ca. 5 år siden. Midt i foredraget siger hun, at til dem, der ikke tror på klimasagen (alarmismen), plejer jeg at sige, citat: “Tror du heller ikke på tyngdekraften? Ha Ha”. Det var sikkert ment som en trussel om at latterliggøre os med en anden opfattelse af tingene; men i virkeligheden var den udtalelse en eklatant indrømmelse af, at det handler om tro. Ikke videnskab. Hun var givet ikke selv klar over fadæsen, og desværre havde hun fyldt al tiden ud med snak, så der var ikke tid til at spørge – eller rettere gøre opmærksom på – denne selv-udlevering. Tankevækkende var det dog.

  3. Jørgen Keinicke

    Journalisten fortæller, at juli måned i år var den vådeste juli registreret med 140,7 mm nedbør, som han tilskriver klimaforandringer.

    Den tidligere rekord er fra 1931 var på 140 mm.

    På grund af klimaforandringer er det lykkedes at forøge nedbørsmængden i juli med 0,7 mm eller 0,5%.

    https://vejr.tv2.dk/2023-07-31-vaadeste-juli-nogensinde-maalt-i-danmark

  4. Hans Henik Hansen

    Weekendavisen bringer i denne uge en lille ‘klimaklumme’, hvis indledende del lyder:

    “RYD FLADEN FOR klimaet, forlanger for tiden mange, der ønsker, at politikere og borgere mere flittigt forsøger at dæmpe CO2-udledninger og mindske klodens opvarmning for at undgå enorme vejrsystemers uforudsigelige og uhyggelige forandring. Det er prisværdigt. Problemet er reelt, og vores folkevalgte har åbenlyst ikke tænkt sig at håndtere det i samme hast, som de bedyrede, da de fik deres mandat.
    Men der er også andre frygtelige sandheder om klima: En af dem er, at de fleste artikler og indslag om klimaet er – ja, kedelige. Det er gentagelser, som hos den uoplagte præst om søndagen, af velkendte oplysninger med få nye nuancer. Katastrofenyheder, der flyder gennem bevidstheden som vejrudsigten. Faktisk er det muligt at pære for meget rundt i et emne, selvom det muligvis er det vigtigste emne, hvis man dækker det som pligtstof.
    Det er let at få en minister til at vride sig og svede over sine undladelsessynder over for klimaet, men jeg kan ikke lade være at tænke, at samme minister ofte forlader sådan et forhør i medierne uden videre psykiske mén eller eftertanke. Samme forestilling gentages jo i næste uge.
    Danske politikere kan kun i meget begrænset omfang forhindre klimaforandringer, skønt de, og vi, har et ansvar for at forsøge, ikke mindst ved at investere, dyrt, i teknologisk udvikling, som resten af verden forhåbentlig også kan bruge. ..”

    Herefter vender skribenten (Christoffer Zieler) sig mod HAVMILJØ, som der jo i de senere dage har været betydelig mediebevågenhed omkring.
    Hans hovedpointe er, at hav-/fjordmiljøet i høj grad er et ‘lokalt’/nationalt problem, som Danmark KAN gøre noget ved – såfremt viljen er der…ganske tankevækkende! 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*