Klimarealisme i medierne, PM, Storme, Oversvømmelser og Tornadoer, Tørke og Skovbrande

IPCC og ekstremvejr

Roger Pielke Jr. har skrevet en interessant artikel i anledning af de seneste ugers hysteri omkring klimaet og ekstreme vejrbegivenheder. Vi har jo fået ørerne tudet fulde af frygtelige beretninger om hedebølger her og der, skovbrande og oversvømmelser osv. Den globale opvarmning er nået til et punkt, hvor ”kloden [har] bevæget sig ind i et klimaterritorium, der er ukendt for mennesker i langt, langt mere end mands minde.”

Roger Pielke Jr.

Alle kalamiteterne er naturligvis en følge af vores udledninger af CO2 og den deraf medfølgende globale opvarmning. Men er de nu også det? Pielke har i den anledning kigget lidt i IPCC’s seneste videnskabelige rapport (AR6, WGI), og her peger han på rapportens kapitel 12. Dér fokuseres der netop på sammenhængen mellem den globale opvarmning og fremkomsten af ændringer i ekstremvejret.

IPCC taler her om, at man skal kunne konstatere (detect) ændringen og sammenkæde (attribute) den med de CO2-fremkaldte klimaforandringer. IPCC definerer hertil to andre begreber:

1. Fremkomsten (emergence) af et signal om klimaforandringer:
I denne rapport betyder fremkomst af et signal om eller udvikling i klimaforandringer, at ændringen er større end de naturlige eller interne variationer (der defineres som ”støjen”).

2. Tiden for fremkomsten (time of emergence):
Det tidspunkt hvor man kan se en fremkomst, der kan tilskrives menneskelige årsager, og som afviger fra de normale variationer i klimaet over en reference-periode, for en bestemt region.

Typisk vil man f.eks. med en hedebølge kigge på statistikken for den foregående årrække og se, om der har været tilsvarende episoder af samme længde og med samme temperatur eller højere. Den meget omtalte hedebølge i Phoenix, Arizona viser sig således ikke at være varmere eller af længere varighed, end hvad man har oplevet for år tilbage. Derfor er der ikke tale om en fremkomst, dvs. hedebølgen er ikke tegn på menneskeskabte klimaforandringer.

Pielke gør opmærksom på, at selvom man ikke har set noget signal – nogen fremkomst – så er det ikke nødvendigvis fordi der ikke har været nogen forandring. Men, som han påpeger, de praktiske følger af en forandring, der er så lille, at man ikke kan se den, er næppe store.  

IPCC skriver bl.a. følgende om situationen lige nu:

  • Der er fremkommet en stigning i hedebølger – eller den vil komme inden for de næste tre årtier i de fleste regioner på land (stor tiltro).
  • Der er lav tiltro til fremkomst af voldsom regn og frekvensen af deraf afledte oversvømmelser ud fra de nuværende observationer, på trods af tendenser, der har vist sig i visse regioner.
  • Der er lav tiltro til fremkomsten af hyppigere tilfælde af tørke i observationerne, det gælder alle typer af tørke i alle regioner.
  • Der er observeret ændringer i den gennemsnitlige vindhastighed i mange områder, men der er lav tiltro til, at disse ændringer er tegn på fremkomst på grund af menneskeskabte klimaforandringer, dertil er de for tæt på de naturlige variationer. Hertil kommer en generel udskiftning af måleinstrumenter, der slører sammenhængen tilbage i tiden. Situationen er også gældende for ekstreme tilfælde af vind (voldsomme storme, orkaner, sand- og støvstorme).

IPCC har studeret alle de forskellige kategorier af ekstreme begivenheder og kigget på, om der allerede er fremkommet noget nu, og hvad mulighederne er for fremkomst i 2050 og 2100, hvis vi følger scenariet RCP8.5, som jo er det urealistisk høje scenarie for udledninger af drivhusgasser. Tabel 1 viser resultaterne. Blå felter er udtryk for en stigende fremkomst, mens orange felter indikerer en fremkomst i nedadgående retning. Man bemærker det store antal af hvide felter, hvor IPCC slet ikke forventer nogen målbar ændring, og det endda helt frem til år 2100. Det gælder interessant nok både tørketilfælde og storme af enhver art.

Tabel 1: Mørke farver: Stor tiltro, lyse farver: Middel tiltro

Kun med hensyn til forekomsten af hedebølger mener IPCC at der allerede nu er tale om fremkomst, og den vil selvfølgelig holde sig i de kommende årtier. Men for alle andre områder kan Pielke konstatere, at IPCC er helt ude af trit med den panikslagne alarmisme, der præger både forskningen og medierne. Sammenkædningen mellem tilfælde af storme, oversvømmelser, tørke osv. er ikke underbygget i IPCC’s rapport.

Det er ellers et varmt emne i øjeblikket og omgivet af monumentalt hysteri. Pielke har netop offentliggjort historien om ekstremvejr-artiklen, der kom i modvind og nu tilsyneladende er blevet trukket tilbage af forlaget. Det er sket, uagtet at artiklen er helt på linje med IPCC i spørgsmålet om sammenkædning af klimaforandringerne og forekomsten af ekstremvejr.

Så mon IPCC’s rapport er den næste publikation, der skal trækkes tilbage?

Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*