Dansen med klimadata, Debatindlæg

Klimavrøvl

Inden for den seneste måned har der været en klimarelateret udveksling i Weekendavisen, som vi ellers her havde tænkt os at forbigå i tavshed. Imidlertid kom der i fredags (d. 28. oktober) et indlæg mere, som gør hele sagen meget mere interessant. Så derfor, kære læsere, får I nu hele historien.

Det startede med et meget langt indlæg fra journalist Gunver Lystbæk Vestergård (GLV) om klimabenægtere. Titlen var netop ”Den Sidste Klimabenægter”. GLV havde været langt omkring, interviewet en frafalden klimabenægter, talt med medlemmer af Klimarealisme, overværet vores demonstration på Christiansborg Slotsplads i september, og endda kommunikeret med selveste Michael E. Mann, fader til hockeystaven.

GLV begynder med et kort resumé af klimaforskningens historie, startende med James E Hansens optræden i den amerikanske kongres. Det gik så fint i starten, men så tog olieindustrien m.fl. affære og begyndte at udsprede misinformation om klimaet. Derved blev klimabenægteriet født. GLV skriver:

Klimaskepticismens storhedstid var 90erne og 00erne. Det var her, at de danske fysikere Henrik Svensmark og Eigil Friis-Christensen fremlagde deres teori om, at jo højere solaktivitet, jo varmere bliver det, populært kaldet solpletteorien. Længe var teorien skeptikernes foretrukne alternative forklaring, også efter at meteorologer kunne vise, at effekten fra solaktiviteten på opvarmningen i nutiden var minimal.

Det var også i de år, 1998-2012, at opvarmningen tilsyneladende gik i stå.

Nu begynder GLV at kigge på den gren af klimavidenskaben, der specielt analyserer på klimaskepticismen. Her findes der tilsyneladende en righoldig litteratur, og den får ind i mellem ikke for lidt:

Den typiske klimaskeptiker er en ældre, hvid, konservativ mand. [Man] fandt også en stærk korrelation mellem klimaskepsis og højrepopulisme, nationalisme, skepsis over for indvandring, kort uddannelse og at bo på landet.

De konservative mænd hævder også hyppigere, ifølge [et] studie, at medierne overdriver klimaforandringer. … Klimaskepsis bunder ofte i en længsel efter ”de gode gamle dage”.

Vi, der deltog i demonstrationen på Christiansborg Slotsplads, beskrives som ældre herrer, hvoraf én tænder sin pibe. Videre hedder det om os:

De kalder sig klimarealister, ikke det misvisende og ladede »klimaskeptikere«. Det engelske contrarians er bedre, som ordbogen oversætter til Rasmus Modsat. Klimarealisterne er den sidste rest af oppositionen mod den overrumplende konsensus om, at vi står i en klimakrise.

GLV hævder, at hun selv var skeptiker, inden hun påbegyndte arbejdet med artiklen her. Men hun blev omvendt undervejs:

Ifølge undersøgelser har klimaet selv gjort sin del [til omvendelse af skeptikerne, red.] ved at sende plager som tørker, skovbrande, hedebølger og oversvømmelser.

Klimaskeptikerne er på hælene, men de har så, ifølge GLV skiftet taktik:

… dette bevidste skift fra at angribe videnskaben til at angribe handlinger: Klimaindsatser er for dyre eller slet ikke mulige. Teknologien fikser det. Markedet fikser det. Ingen skal fikse noget som helst. Kun fossile brændstoffer kan redde de fattige. Det hele er alt for alarmistisk.

Så vidt GLV. Undertegnede følte sig så inspireret til at skrive et forholdsvist langt svar, som jeg bestemt ikke havde regnet med ville blive offentliggjort, men sandelig om det ikke skete! Mit indlæg blev trykt i papirudgaven af avisen, og kunne også findes i den elektroniske version, men sjovt nok er det ikke bragt på hjemmesiden. Hvorfor mon?

Jeg refererede til GLV’s artikel og forklarede, at jeg er et af de formastelige medlemmer af Klimarealisme. Min skepsis skyldes ikke, at jeg er ”højrepopulist, nationalist, skeptisk over for indvandring, har kort uddannelse eller bor på landet”, hvilket for så vidt er groft at insinuere.

Mit indlæg påpeger derefter, hvordan hele klimasagen hviler på to absurde antagelser. Dels skulle alle naturlige klimaforandringer være ophørt for ca. 150 år siden og derefter er det kun CO2, der styrer. Den anden antagelse er, at en ændring i så lille en bestanddel af atmosfæren, som CO2, skulle kunne medføre alle de drastiske vejrmæssige konsekvenser, som man udmaler.

Klimaforskerne er dog enige om, at CO2 på egen hånd heller ikke kan medføre hele den temperaturstigning, som der tales om, så derfor inddrager man vanddampen og får den behændigt til at forstærke virkningen af CO2. Klimamodellerne har imidlertid store vanskeligheder med at simulere vanddamp og skydannelsen, fordi det er meget lokale fænomener af lille udstrækning. Her skriver jeg så:

Ændringer i skydækket har en meget større effekt end ændringer i atmosfærens indhold af CO2.

Dernæst omtaler jeg Henrik Svensmark, der nedgøres af GLV, men som jo alligevel har dokumenteret hele sammenhængen mellem solens stråling, skydannelsen og den globale temperatur.

Jeg nævner, at ind til nu er den globale temperatur steget med ca. en grad siden ”førindustriel tid”. Det er der ikke rigtigt nogen, der har mærket noget til, så for at sætte trumf på har klimaforkæmperne opfundet udtrykket ”klimaforandringer”, og i pressen kan man nu læse om, at alle tilfældene af orkaner, tørke, oversvømmelser osv., vi har haft på det seneste, netop skyldes disse ”klimaforandringer” eller i hvert fald er blevet værre af dem. Det er jo bevisligt noget vrøvl, selv IPCC skriver i deres første delrapport (den videnskabelige), at der ikke er tydelige tegn på nogen ændringer i de ekstreme vejrbegivenheder, hverken i styrke eller hyppighed.

Mit indlæg peger derefter på, at alt det ovenstående ville være ret ligegyldigt, hvis ikke det var fordi, vi af den årsag er ved totalt at smadre vores energiforsyning, hvilket er katastrofalt for ethvert moderne samfund. Der drømmes om en elproduktion baseret på sol og vind, men den kan jo aldrig stå alene, fordi de to kilder er så ustabile. Hidtil er vi blevet reddet af fossile brændstoffer, ikke mindst Ruslands gas, men nu kniber det. Drømmene om, at brint og Power to X skal redde os, er netop kun drømmerier, omkostningerne bliver skyhøje, teknologien er slet ikke moden endnu, og der er risiko for, at det aldrig kommer til at virke.

Jeg slutter med at referere Bjørn Lomborgs gennemgående budskab, ”kuren” er værre end konsekvenserne af den globale opvarmning, det bliver mange gange dyrere at gennemføre en grøn omstilling, end det vil koste at tackle de ulemper klimaforandringerne måske medfører.

– – – –

Så blev der stille, og sagen blev ikke fundet værdig til et indlæg her på siden. Det ændrede sig brat, da fredagens udgave af Weekendavisen som nævnt viste sig at indeholde et langt svar på mit indlæg. Svaret er i øvrigt straks blevet gjort tilgængeligt på avisens hjemmeside.

Svaret, med titlen ”Klimavrøvl”, er skrevet af ingen anden end Eigil Kaas, professor på Niels Bohr Instituttet og en Aksel Walløe Hansen, lektor emeritus.

Nu skulle denne Søren Hansen (SH) bankes i jorden, og det ganske eftertrykkeligt. Hvor godt slap d’herrer så fra det?

De starter med at angribe påstanden om, at naturlige klimaforandringer helt er ophørt med at virke i de seneste 150 år og spørger:

Wov, noget af en påstand. Hvorfra har SH denne?

De kan ikke finde nogen dokumentation, men så har de vist glemt at kigge i IPCC’s seneste rapport, hvor denne figur (fig. 1) optræder prominent. Her ser man, hvordan de naturlige årsager kun har haft en absolut forsvindende andel i den temperaturstigning, der har været siden 1850.

Fig. 1: Figur fra IPCC’s 6. rapport, sammendraget for beslutningstagere. Bidragene fra de enkelte faktorer til den globale opvarmning siden 1850 er vist. Naturlige bidrag (“Solar and volcanic” & “Internal variability”) er stort set nul.

Mht. vanddamp og skydække begynder d’herrer at lægge tågeslør ud. Vanddamps drivhuseffekt er velkendt og en fysisk kendsgerning, får vi at vide. Det er der ingen, der bestrider, spørgsmålet er derimod, hvor meget ekstra vanddamp den globale opvarmning medfører. Her kommer skydannelsen prominent ind i billedet igen.

Kaas & Co. skriver:

I litteraturen er det veldokumenteret, at klimamodellerne ikke har noget problem med vanddamp – der jo er noget helt andet end skyer. Det er faktisk alment kendt, hvordan man håndterer denne gas. Og vandets kredsløb er også velbeskrevet i modellerne.

Det er dog rigtigt, at vi ikke kan sige, at modellerne kvantitativt er sikre på slutresultatet rent strålingsmæssigt af skyer i modelsimuleringerne af fremtidens klima.

Men det er en udokumenteret påstand, SH kommer med, når han skriver, at effekten af ændringer i skyforholdene skulle være en meget større effekt end CO₂-påvirkningen.

Det er jo ellers påvist mange gange, at nogle få procents ændringer i skydækket kan bevirke hele den ændring i den globale temperatur, vi har observeret. Det skyldes ikke en drivhuseffekt, men derimod at skyerne reflekterer en masse sollys direkte, og derved kommer der færre stråler ned til jordoverfladen, hvor de ellers vil varme os.

Dernæst bemærker d’herrer, at klimamodellerne jo er de samme som dem, man bruger til forudsigelser af vejret, og de har slet ikke noget problem med at simulere og forudsige den lokale skydannelse, ellers kunne meteorologerne jo slet ikke fortælle os, om det bliver regnvejr i morgen.

Taler Kaas & Co. her mod bedre viden for at narre nogen? Vejrmodeller til lokale forudsigelser udmærker sig ved at være meget fintmaskede, så små regnskyer kan komme med i billedet. Men hvis man skulle udstrække den maskestørrelse til hele Jorden, bliver modellen alt for tung, og kunne slet ikke køres på vores nuværende supercomputere. Derfor sætter man maskestørrelsen drastisk op på de globale modeller, og ender på minimum 5-10 km, hvorved hele håndteringen af vanddamp og skyer går tabt. Hvorfor vil Kaas & Co. ikke indrømme det?

Om Svensmarks arbejde hører vi bare:

Solteorien, som fremført af Henrik Svensmark, Eigil Friss-Christensen og andre, er nu cirka 30 år gammel og er ikke slået reelt igennem som forklaring på de observerede klimaforandringer, ikke på nogen måde.

Gad vide om d’herrer overhovedet har ulejliget sig med at læse Svensmarks seneste artikler?

Kaas & Co. slutter på decideret udebane, energiforsyningen. Her havde jeg jo peget på ustabiliteten i leverancerne fra solceller og vindmøller.

Det er sjovt, når man er ekspert på ét område, så kan man også udtale sig skråsikkert om alt muligt andet:

Og det er jo rigtigt, at i et hvilket som helst lokalt område vil der være afbrud i elproduktionen fra vindmøller og solanlæg. Men pointen er, at i den grønne omstilling skal der indgå energilagring og den simple ting, at man ikke skal være afhængig af kun én eller to energikilder. Det optimale vil være en kombination af flere kilder. For eksempel vil geotermi kunne bidrage substantielt til opvarmning i fjernvarmeanlæg. Forbrænding af biomasse produceret af naturen i vækstsæsonen er ikke en ubetydelig del af energiforsyningen.

Så en vaklende elforsyning skal reddes af ”lagring”, som ikke findes og så geotermi, som i Danmark har meget tvivlsomme udsigter og ikke kan bruges til elproduktion, men kun til lidt lunken fjernvarme. Biomassen nævnes, men uden indsigt i, at vores nuværende forbrug er alt andet end globalt bæredygtigt, og i fremtiden må nedsættes drastisk. Det kan heller ikke redde hullerne i forsyningen fra sol og vind (som i øvrigt ikke er noget ”lokalt” problem, vindstille kan ramme hele Nordeuropa samtidigt og solen skinner ikke om natten). Men d’herrers holdning til den grønne omstilling er grundlæggende, at ”det går nok”. Det kan vi ikke bruge til noget.

Alt i alt virker det som et svagt forsvar for klimasagen. Der skrives for meget udenom, f.eks. skydækket, klimamodellernes utilstrækkelighed, naturlige klimaændringer, og så det totale ævl om ”vedvarende” energi-løsninger.

Men hvorfor forsøge at forsvare så dårlig en sag? Hvorfor ikke forsøge at nå ind på midten, hvor der er mere fast grund under fødderne? Den nuværende holdning om, at intet vedrørende klimavidenskaben må drages det mindste i tvivl, tjener kun til at styrke den vildtvoksende alarmisme, som er ved at ødelægge den unge generation og nedbryde samfundet – helt uden nogen saglig grund.

Kaas & Co.s artikel hed iøvrigt ”Klimavrøvl”. Man spørger sig selv, om det er ment som en karakteristik af mit indlæg, eller snarere af deres eget. Sidstnævnte passer vist bedre…

Del på de sociale medier

10 Comments

  1. en har gjort sig den ulejlighed at udregne, hvor mange vindmøller, der skal til, for at verden kan nå “verdensmålene” i 2050 – og hvor meget disse vindmøller kommer til at fylde. Tallet er knap 8 millioner kvadratkilometer eller det dobbelte af EU’s areal. Der skal altså nedlægges en del natur og fjernes en del dyr og fugle.

  2. et par ting
    hvis det skulle være CO2, som klimatosserne påstår, hvorfor viser så samtlige iskerner at CO2 hinker 650 til 2800 år efter temperaturen både op og ned,
    de skulle prøve 2-3 mdr i biosfære 2 i Arizona under samme forhold som de 8 i slut 80’erne, så lærer de hurtigt hvor vigtig CO2 er, på få dage faldt CO2 så meget at ilt begyndte at falde,
    vi er gået fra ca 1 milliard til 8 milliarder mennesker på 100 år, det kræver 8 x så meget mad og ilt, og den ilt er hurtigere brugt, end man tror,
    for de 8 i biosfære 2 gik der kun 3 uger før ilt var nede på 16% om dagen og længere ned om natten så de måtte sove med iltmasker for ikke at blive kvalt, fordi den CO2 de udåndede var ikke nok til at planterne kunne lave nok ilt, 16% svarer til at leve i 4,5 km højde,
    ååååhh det skal nok have tid til at stabilisere sig, gjorde det ikke, så efter 3 mdr måtte de tilslutte store tanke med flydende ilt for at holde ilt på 20-21%,
    nu vil de klima tosser have CO2 ned på 300 eller mindre som før industrien hvor de tror at temperaturen så falder 1,5 grad,
    det svarer til temperaturene før industrialderen, lange kolde vinter og korte kolde sommer, få afgrøder osv.,
    hvis så vil resultatet være, at ilt vil falde hurtigt med CO2 falder fordi planterne laver ilt af CO2 og mindre CO2 betyder mindre ilt, samtidig gror planter langsommere fordi de skal bruge C-atomerne som vi ilt,
    hvis det sker begynder folk at blive kvalt og ved 16% er det ved havoverfladen så folk der bor oppe i højhuse eller nogle få 100 m højde bliver kvalt,
    vi kan ikke bare tilslutte ilttanke til klodens atmosfære når de tosser får det de vil,
    en anden ting, hvad driver orkaner, temperatur forskellen imellem luft og vand, jo mere den bliver udlignet jo mindre effekt, derfor aftager de i styrke over land, derfor er der som IPCC skriver ikke hyppigere orkaner,
    ser man på skovbrande så er antallet og mængden kun få i forhold til omkring 1900,
    det er for længst bevist, at om der er 400 eller 800 ppm er der ingen forskel på påvirkningen af det opreflekteret langbølgede IR varme, atmosfæren er for længst mættet med CO2 til at påvirke det,
    så da vi stadig bliver flere skal der mere ilt til og det vil sige mere CO2, planter er højest 15 dage om at omsætte det,
    men klimamæssigt betyder mere CO2 intet, det er ikke CO2, der styrer men solen og klodens afstand til solen som en del,
    men også skyerne og der er en ting der modarbejder klimatosserne, sænker man CO2 laver planterne flere åbninger for at få mere CO2 og samtidig udskiller de ilt og vanddamp igennem dem, så mindre CO2 betyder mere fugtighed i luften hvad giver flere skyer som fanger og nedreflektere 95% af varmen, så de får den modsatte effekt samt mindre ilt,
    kort fortalt, hvis det de vil bliver gjort, falder temperaturen ikke men stiger og alt liv på kloden bliver slået ihjel pga for lidt ilt,
    de vil udløse en stor mængde metan som man ved nedbryder ozon så ozonhullet om Sydpolen vil sprede sig til hele kloden så den bliver udsat for solens uv som nedbryder alt organisk så kloden ligner Mars efter få år bare med vand på
    den øgede CO2 mængde kommer fra de 8x så mange menneskers udånding, det fra fossil udgør kun 3,25%

    • Søren Hansen

      Der er vist et par misforståelser her. Det er rigtigt, at iltindholdet i Biosphere 2 faldt ned til de 14-15 procent, men det var ledsaget af en stigning i CO2-indholdet, helt op til 4000-5000 ppm i perioder. Der er ikke tegn på at der generelt var CO2-mangel til plantevæksten i eksperimentet. Faldende CO2 vil ikke i sig selv udløse et fald i iltprocenten, der skal andre mekanismer til (i Biosphere 2 blev ilten tilsyneladende forbrugt af bakterier i jorden, der efterlod den som iltforbindelser der). Iltprocenten i Jordens atmosfære er meget stabil og har ikke ændret sig, selv om Verdens befolkning er steget fra 1 til 8 milliarder de seneste 100 år. Vores direkte iltforbrug ved indånding er meget beskedent i global sammenhæng.

      • lad være med at tro på Greenpeace vrøvlet der påstår at co2 steg,
        jeg så resultaterne dengang og ved deres næste forsøg i start 90’erne måtte de sætte co2 tanke ind i biosfæren for at holde co2 oppe for at få det til at køre rundt, der var så andre problemer også,
        planterne begyndte at død pga manglende co2 under forsøg 1,
        hvorfor tror du drivhus gartner bruger co2 generatorer til at hæve co2 til 1000 ppm, det er for at få planterne til at gro hurtigere,
        de fik kun 75% af den føde de skulle have haft fordi planterne groede langsommer pga manglende co2., hvis der var 4-5000 ppm ville de gro hurtigere, c4 planter op til 1500 ppm og c3 op til 3500 ppm, det er der masser af beviser på,
        vi har op til 50.000 ppm co2 i vores udånding, hvor tror du de 2 ilt atomer kommer fra, det er den ilt vi indånder så det er ikke beskeden ilt forbrug vi har,
        hvor tror du ilten kommer fra, tandfeen med sin tryllestav, det er planterne der ved fotosyntese laver co2 om fordi de skal bruge c atomet i hver celle og udskiller de 2 o atomer igen sammen med vanddamp og jo mindre co2 jo mere h2o fordi de danner flere åbninger for at fange mere co2, det øger luftfugtigheden og dermed dannes flere skyer, den ilt indånder vi for at få ca ½ delen af de c atomer vi har spist der sidder i cellerne ud af kroppen igen, resten kommer ud med ekskrementerne hvor bakterier spiser cellerne og danner lange molekylekæder hvor enzymer sætter 4 h atomer på så det af omveje igennem ned i magmaen og ud af vulkaner som co2 igen kan indgå i cyklussen,
        der er langt over 100 milliarder der indånder lige så meget ilt og co2 ud som os, tænk på at der 2,5 millioner myre for hvert menneske,
        der er endag en film hvor en nuværende leder fortæller om det forsøg,
        ja bakterier bruger ilt det er derfor der kommer iltsvind i vandet når alger får mere næringsstof så de gror som gale fordi der er ca 10 x så meget co2 i vandet de første 100 m ned og længere nede 100x så meget som i atmosfæren,
        ja selvfølgelig er ilten forholdsvis stabil, fordi jo mere co2 jo mere ilt og for meget ilt slipper kloden ud i verdens rummet,

        den eneste fejl han fortæller er at mere co2 i havet stiger ph værdien, den falder ikke og den ligger lige nu på 7,5 til 8,5, dvs det er basisk og ikke syreholdigt,
        https://www.youtube.com/watch?v=-yAcD3wuY2Q&list=PLngpp2UWutElzALQIEoPVJo5bOyfol86k&index=166

      • til din oplysning til ilt/luft forbruget så holder 200 l luft i en trykflaske på ryggen til en f.eks. røg dykker ca 30-45 min. ved jeg af erfaring, så kan du selv x det op til 8 milliarder mennesker + de andre 100 + milliarder dyr der også skal have ilt, og se hvor meget ilt der skal til konstant, hvor tror du det kommer fra,
        at ilt procenten har været stabil er fordi over produktion af ilt slipper kloden ud i verdensrummet har man inden for de sidste år opdaget,
        hvad er en god ting fordi for meget ilt så vil en gnist antænde ilten i atmosfæren

        • Søren Hansen

          Dine kommentarer antyder et luftforbrug på i gennemsnit 20 l/minut pr. menneske. Iltprocenten er 20, dvs. der således bruges ca. 4 l ilt/minut.
          I runde tal bliver det til godt 2 tons ilt om året pr. person. 8 milliarder mennesker bruger så 16 milliarder tons ilt/år. Atmosfærens samlede iltindhold er, igen i runde tal, ca. en milliard milliarder tons. Dvs. at menneskeheden pr. år forbruger 16 milliardtedele af luftens samlede indhold. Det svarer til 0,00000016 % af iltindholdet. Så kan du lægge dyrene oveni, men om de bruger 10 gange eller 100 gange så meget, betyder ikke det store, og det er ikke mere, end planterne sagtens kan skabe.
          Når vi brænder kul, olie og gas, bruger vi også noget ilt, med et udslip på 36 mia. tons CO2/år, svarer det til et forbrug på 26 milliarder tons ilt, sammenligneligt med mennesker og dyr.
          Men som sagt har iltprocenten været meget stabil over tiden, og det skyldes ikke, at ilt slipper ud i Verdensrummet. Hvordan skulle den det, og hvorfor netop ilt og ikke f.eks. kvælstof, der er lettere?

          • igen opdater din viden, det var så vidt jeg husker at nasa kom med at de havde opdaget at kloden afgiver ilt til verdens rummet, derfor kan der ikke blive over de 21%, selv med 7000 ppm CO2 har der ikke været mere ilt,

            [forkortet af red.]

            Diskussionen om Biosphere 2 har intet med artiklen at gøre og stoppes derfor her. red.

      • lidt mere til ilt forbruget
        En voksen person i hvile trækker normalt vejret ca. 12 – 16 gange i minuttet.
        Ved hver indånding strømmer der ca. 0,5 liter (500 ml) luft ned i lungerne,
        hvilket giver et luftforbrug – lungeventilation – på seks til otte liter i minuttet.
        Fysisk aktivitet medfører større oxygenbehov i muskelcellerne. Hermed ud-
        skilles der også mere carbondioxid, og hermed øges vejrtrækningsfrekvensen.
        Udover at vejrtrækningsfrekvensen stiger, øges også åndedrætsdybden
        pr. indånding.
        Det samlede luftforbrug stiger voldsomt ved øget fysisk aktivitet og kan hos
        yngre personer komme op på ca. 100 liter pr. minut.
        Som gennemsnitstal for luftforbrug for personer kan nævnes:
        • Luftforbrug i hvile 10 liter / minut
        • Luftforbrug ved let arbejde 30 liter / minut
        • Luftforbrug ved hårdt arbejde 60 liter / minut

        https://www.brs.dk/globalassets/brs—beredskabsstyrelsen/dokumenter/uddannelse—metodehafter-m.v/2010/-emnehafte—vejrtrakningen-roggasser-kroppens-reguleringsmekanismer-.pdf

  3. Peter Rasmussen

    Jeg er imponeret over hvor hjernevaskede folk er. Ingen stiller kritiske spørgsmål. De fleste danskere er som en flok lemminger på vej ud over skrænten. Det ser godt nok sort ud.

  4. Hans Henrik Hansen

    Tak for en meget fyldig og veldokumenteret gennemgang af hele forløbet! 🙂

    “Svaret er i øvrigt straks blevet gjort tilgængeligt på avisens hjemmeside”
    – tilsyneladende dog kun ‘læsbart’, hvis man er logget ind som abonnent eller lign.?

Skriv et svar til jan Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*