Dansen med klimadata, Kilder til temperatur data, Rekonstruerede temperaturer

6000 borehuller tabte kampen om IPCC´s gunst til en Hockeystick

  • Af Frank Lansner

Det har altid fascineret mig at varmen fra den varme middelalder er her endnu.
Det var en kryptisk sætning, men her kommer forklaringen:

Hvis man går ind i en ny periode med markant mere varme, så vil varmen langsomt forplante sig i jordskorpen så denne bliver lidt varmere end den ellers ville have været.

Hvis vi forestiller os at den varme periode varer i flere hundreder år, så vil denne nye varme fra oven nå stadig længere ned i skorpen.

Varme perioder afsættes som varme bånd i jordskorpen.
– en klimarealisme.dk grafik 🙂

Fig 1.
Men den dag varmen stopper igen og vi får en koldere periode, så vil den øverste del af jordskorpen igen blive koldere.  Men varmen længere nede kan vi ikke uden videre ændre på.

Varmen længere nede vil stadig sprede sig langsomt nedefter alt imens kulden fra oven begynder at trænge længere ned. Under den kolde periode vil vi se det varme bånd forskyde sig længere og længere ned i skorpen.

Den kvikke vil sige: ”Jamen der er jo allerede varmere længere nede i en jordskorpe!” og det er korrekt, men man kan stadig detektere brede bånd med mere eller mindre varme end der ellers ville have været.

Fig 2.
Fra Huang and Pollack 1997 [1]

Her viser forskerteamet Huang and Pollack i 1997 [1] placeringen af godt 6000 borehuller typisk af industriel oprindelse hvor ret store landmasser globalt set er inkluderet.

Ud fra denne helt enorme og usædvanligt store datamængde finder teamet følgende temperaturer i fortidens klima:

Fig 3.
Fortidens temperaturer baseret på den varme der stadig findes nede i jordskorpen, Huang and Pollack 1997.

Vi ser en vældigt markant varmepukkel fra år 1000 til år 1600. Disse data adskiller sig fra mange andre datatyper idet varmen spreder sig og efterlader ikke spor af enkelte varme år eller varme dekader. Men vi kan se varme århundreder og kolde århundreder.

Om resultaterne skrev Huang and Pollack:

Fig 4.
Teamet skriver at deres resultater (der inkluderer en lang og varm middelalder)  er helt i tråd med de andre resultater på området.  Altså ganske som IPCC´s 1990 rapport og andre arbejder på udgivet på dette tidpunkt så viser resultaterne at vi havde en lang og ret varm middelalder. 

Den varme middelalder var konsensus, så meget et konsensus at Huang and Pollack slet ikke nævner at der skulle findes andre resultater på området.

Fig 5.
De indgåede datapuljer til Michal Manns ”hockey stick” 1998 fra lokationer på den Nordlige halvkugle. Grafik fra Steve McIntyre [2]

Et år efter Huang and pollack 1997 udkommer Michael Mann´s såkaldte ”hockey stick” temperatur graf i 1998. Den er lavet overvejende på baggrund af primært dataset fra trævækst typisk uden ret meget variation gennem årene.

Det er faktisk kun 2 af de indgåede datapuljer – markeret rødt herover figur 5 – der har den markante opvarmning der skal til i de sidste dekader for at man kan danne en hockeystick. Og begge disse stammer fra Nordamerika (Rocky mounatains og det sydøstlige Canada nær Maine).

IPCC 2001
I IPCC´s 3´ie rapport “TAR” 2001 [3] bruges én graf mange gange i rapporten. Huang and Pollack 1997 blev nævnt af IPCC, men på ingen måde fremhævet som Michael Manns verdensberømte Hockey stick [4]. (Det skal dog siges at IPCC 2001 hockeystick graf indeholder også data fra forskeren Briffa, nær kollega til Mann, og der findes flere Mann resultater 1998-1999).

På denne vis forekom de moderne temperaturstigninger nu mere usædvanlige.

IPCC har altså vægtet reelt blot 2 dataset (af Mann’s 22) stammende fra det mellemste Nordamerika højere end f.eks. Huang and pollack 1997 6000 borehuller fra alle kontinenter og iøvrigt daværende konsensus på området tilbage fra IPCC´s første rapport.

Fig 6.
Sammenligning af Huang and Pollack 1997 [blå] og Mann 1998 [rød].

Der er en diskussion af data i de seneste år, så derfor lad os fokusere på middelalderen. Udviklingen hvis vi går tilbage før år 1600 er vidt forskellig. Den varme der er afsat i middelalderen og som vi stadig kan finde i Jordskorpen bekræfter på ingen måde Manns trædata.

Jeg har indtegnet en stiplet linie der svinger omkring Huang and Pollacks tykke resultatlinie. Det er fordi at Huang and Pollacks graf er stærkt udglattet som forklaret. Men vi kan tage for givet at temperaturer også i middelalderen har svinget mellem de enkelte år og dekader. Således vil vi have peaks noget varmere end huang and Pollacks graf viser.

Hvis vi godtager Manns voldsomme temperaturstigning frem mod år 2000 (baseret på primært 2 dataset der ikke kunne repliceres) , ja, selv da viser Huan and Pollacks data at de moderne temperaturer ikke er noget specielt.

IPCC´s valg af Mann´s hockey stick

Hvordan kunne IPCC tage stilling klart foretrække Manns arbejde frem for Huang and Pollack og vel egentligt “det gamle konsensus” – hvor selv IPCC illustrerede middelalderen som havende en gevaldig varmepukkel?

Svært at sige, men vi ved dog at IPCC´s lead author i 1999 ønskede at den resulterende graf til IPCC´s 2001 TAR raport skulle have et klart budskab. Det kom frem bl.a. i en mail (climategate) fra IPCC lead author Chris Folland hvor afvigelser mellem Manns og Briffas resultater blev kritiseret [5]:

” A proxy diagram of temperature change is a clear favourite for the Policy Makers summary. But the current diagram with the tree ring only data [Briffa’s] somewhat contradicts the [Mann] multiproxy curve and dilutes the message rather significantly. “

Og hvad vi også ved er, at IPCC til deres 2001 rapport udnævnte en forsker til at lede og afgøre disse ting.

Denne forsker hed Michael Mann, og han valgte sine egne arbejder samt kollegaen Briffas arbejde til IPCC´s 2001 rapport. (Heldigvis skiftede IPCC ud på den post til deres 2007 rapport, AR4. Nu var det forskeren Briffa der styrede disse ting.)

Huang and Pollack 2008

Huang and Pollack udkommer i 2008 [6] med en ny graf baseret kun på 500 borehuller hvor temperaturer de seneste 150 år viser meget mere opvarmning end i Huang and Pollack 1997.

Men det pudsige er, at den store varmemiddelalder i Huang and Pollack 2008 har helt den samme varmepukkel som i 1997. Således redder Huang and Pollack 2008 ikke påstanden om at den varme middelalder skulle være aflyst fra år 1998.

Fig 7. 
Grafik og tekst fra Huang and Pollack 2008

Huang and Pollack har i 2008 hævet temperaturer fra omkring 1850 drastisk og skriver:

”MWP appear comparable to the AD 1961-1990 mean reference level”.

Altså at middelalderen trods dataændringer stadig var ca lige så varm som årene 1961-1990.

Men her knækker kæden:

Fig 8.
Problemet med Huang and Pollack 2008 her er at borehulsdata er ekstremt udjævnede. Selvfølgeligt har der været udsving med varme år eller dekader også i middelalderen – men fra et ret varmed niveau. Sådanne forventelige temperaturudsving har jeg indikeret med stiplet rød linie.

Således kan man trods dataændringer i Huang and Pollack 2008 stadig ikke rigtigt hævde at moderne temperaturer er unikt varme.

SUMMA:

Således har jeg beskrevet dels de gennem årene meget omdiskuterede data fra Huang and pollack 1997 og 2008, og dels dette at IPCC har foretrukket Michael Mann og Keith Briffas hockeystick lignende temperatur serier.

Man kan diskutere om det nu var et rigtigt valg foretaget af IPCC – og Mann selv der var in charge – men det må være fair i det mindste at gøre klart at IPCC valgte side i dette spørgsmål.

[1] https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/pdf/10.1029/97GL01846

[2a] https://wattsupwiththat.com/2009/03/18/steve-mcintyres-iccc09-presentation-with-notes/

[2b] https://www.slideshare.net/willburn/steves-presentation-at-iccc-2009stephen-mc-intyre

[3] https://www.ipcc.ch/report/ar3/wg1/

[4] http://www.meteo.psu.edu/holocene/public_html/shared/articles/mbh98.pdf

[4b] https://www.nature.com/articles/33859?fbclid=IwAR2iWFUzWJ9989yOfdRVsIa-7KLManlrW_o6C02XCHmhrBc9HrXtFNdmKRE

[5] https://climatediscussionnexus.com/videos/climategate-hide-the-decline-backgrounder/

[6] 2008   https://www.researchgate.net/publication/252270798_A_late_Quaternary_climate_reconstruction_based_on_borehole_heat_flux_data_borehole_temperature_data_and_the_instrumental_record

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Oluf Johnsson

    Hallo redaktion:
    Det er vist gået lidt vel stærkt for at holde torsdagskadancen, ikke! …. ?
    I har vist glemt at anføre kilden(-erne) til artiklen! Den vil jeg gerne bede om, idet det er uomgængeligt for enhver troværdighed. Det tror jeg, vi er enige om. 🙂

  2. Velskrevet og oplysende. Jeg mener at have læst eller set et sted, at Michael Mann var selektiv hvad angår hvilke temperaturkilder han brugte (træringe, termometre), således at han brugte de kilder som var bedst egnet til at skabe denne hockeystick. Data var dermed ikke konsistente. Er dette en urban legend eller noget du har hørt om?

  3. Mikkel Kaastrup

    Mann brugte kun data fra en bestemt type langsomt voksende træer, som kun vokser i nogle bestemte områder i Rocky Mountains, Bristle Cone Pines. Når man brugte data fra disse – og antog, at jo bredere træringe, jo højere temperatur (og omvendt), så kunne kan få en jævnt faldende “temperaturkurve” af den simple grund, at træernes årringe naturligt bliver smallere, efterhånden som de bliver ældre, og disse træer lever 3,000 – 7,000 år. Men siden 1960 viste “kurven” med denne metode et FALD i temperaturen, hvilket ikke er hvad Mann ønskede, for hvis den sidste del af kurven blev vist, som den reelt var, ville alle kunne se, at grafen intet havde med virkelighedens temperatur at gøre – vi ved jo, at temperaturen er steget fra 1970 – ca. 2000. Mann var derfor nødt til at “hide the decline”. Derfor “splejsede” han temperaturmålingerne fra landbaserede termometre på træringskurven fra -2000 til 1960, og således opstod “Hockeykøllen”, sammensat af et skaft med træringe og en kølle af målte temperaturer.
    Det er dette, som IPCC forskerene i “ClimateGate” e-mailsene omtaler som “Mike’s Nature Trick”, og som CRU forskningslederen Phil(lip) Jones senere selv skriver, at han bruger til at forfalske en anden temperaturkurve.

    Udover at alt det ovenstående er bedrageri og videnskabelig uredelighed med meget mere, er problemet med træringene, at bredden af deres ringe ikke viser temperaturen det pågældende år. De viser, hvor meget træet voksede, og en hurtigere vækst vil i mange tilfælde skyldes mere nedbør eller flere næringsstoffer, og ikke mere varme. Træringene er en ekstremt usikker indikator for temperatur, og er som jeg har forstået det reelt uanvendeligt til dette formål, i hvert fald medmindre træerne kommer fra et sted hvor du ved at tilførslen af nedbør og næringsstoffer har været konstant.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*