Steven Koonins nye bog, ”Unsettled: What Climate Science Tells Us, What It Doesn’t, and Why It Matters”, har, som flere gange nævnt, vakt voldsom vrede i klimakredse. Bare en anmeldelse af den – i positive vendinger – var nok til at få Klimapolitiet i form af Climate Feedback på banen med et forbud mod at dele anmeldelsen på Facebook.
Nu er Scientific American også kommet med en omtale af bogen. Naomi Oreskes har jo fået sig selv antaget som fast skribent på magasinet, og når det drejer sig om Koonins bog, har hun virkeligt rullet de store kanoner ud som medforfattere, en stribe klimaforskere med ingen anden end Michael E. Mann i spidsen.
Man skulle jo så tro, at der derefter ikke var sten på sten tilbage af Koonins bog. Men realiteten er en anden. Antallet af forfattere får undertegnede til at tænke på Willis forfatter-regel, med formelen:
Q = 1/N2, hvor Q er kvaliteten af arbejdet og N er antallet at forfattere. Her er der 12. Da Q er et tal mellem 0 og 1 (1 er bedst), får vi således her Q = 0,007.
Artiklen starter med rene personangreb på Koonin. Det generer Oreskes & Co., at Koonin præsenterer sig som viceminister i Præsident Obamas regering.
Vi får så at vide at ”desværre er klimaforandringerne reelle nok, de er primært fremkaldt af afbrænding af fossile brændstoffer og gør allerede skade på folk i hele verden, inklusive her i USA”.
Til underbygning af sidstnævnte nævnes artiklen om orkanen Sandy i 2014, hvor nogen har beregnet, at den anrettede skader for 8 milliarder dollars mere, end den ville have gjort, hvis der ikke havde været klimaforandringer, i dette tilfælde udmøntet i havstigninger. Den artikel er ellers det rene vrøvl, som vi allerede har været inde på her på siden.
Så bliver der refereret til en artikel om ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet, men det viser sig at handle om helbredsproblemer forårsaget af luftforurening (partikler & røg), det har jo ikke noget med klimaet at gøre.
Koonin stod for et seminar i det amerikanske fysiker-selskab APS i 2014. Det var en god diskussion, men Oreskes & Co. noterer sig med tilfredshed, ”at APS ikke skiftede mening som følge af mødet”.
Nu følger så yderligere fire afsnit, hvor Koonin nedgøres og får at vide, at selvfølgeligt er han ikke så klog som IPCC og den amerikanske nationale klimavurdering (”National Climate Assessment” – NCA).
Så kommer vi endeligt til klimavidenskaben, og her refererer Oreskes & Co. til omtalen af Koonins bog i avisen Wall Street Journal, der blev opfanget af Climate Feedback og fik en meget dårlig vurdering, hvilket jo ikke var overraskende. Vi har allerede skrevet om CF’s indlæg her, og det var jo en tynd kop te. Man kan undre sig over, at Oreskes og Michael Mann vil bruge den slags inferiøre referencer.
Nogle af Koonins budskaber har Oreskes & Co. tilsyneladende ikke fundet i hans bog, i stedet refererer de fra en artikel i Washington Post. Her finder man følgende udtalelse vedr. temperaturen i USA:
”De varmeste temperaturer i USA er ikke steget de sidste 50 år, ifølge NCA”. Oreskes & Co. påpeger så, at NCA-rapporten nævner, at temperaturen i USA er steget, hurtigt efter 1979, og er den varmeste i 1500 år.
Men i samme rapport kan man finde en kurve, se fig. 1, der faktisk underbygger Koonins pointe, den viser netop den maksimale temperatur målt over de seneste 120 år. At årsmiddeltemperaturen er steget, er noget andet, og at den skulle være den varmeste i 1500 år er nok mere end tvivlsomt, når man tager vanskelighederne med at bedømme fortidens temperaturer med i betragtning.
Kilde: (1)
Næste punkt er hyppigheden af orkaner, hvor Koonin igen indirekte citeres for, at der ikke er nogen forandringer, som kan tilskrives menneskene (dvs. CO2). Her skriver Oreskes & Co., at det er fordi, Koonin har brugt en forældet udgave af NCA (fra 2014) i stedet for den nyeste fra 2017. Heri kan man dog imidlertid læse følgende: ”Der er stadigvæk kun en lille sandsynlighed for at de rapporterede stigninger i tropiske cykloner og orkaner over længere tid (flere årtier eller århundreder) er troværdige.”
Så igen, hvem har ret?
Dernæst kommer påstanden om, at havniveauet ikke er steget jævnt, men derimod at stigningen er accelereret, så den nu er 4 gange højere end for 100 år siden. Det harmonerer jo temmelig dårligt med mange andre data, der går så langt tilbage i tiden, men forklaringen er så kurven vist som fig. 2. Her påstås der at være en meget lav årlig stigning på 0,6 mm/år tilbage før 1930, en stigning på 1,4 mm i 1930-1992, og derefter 3,3 mm. Sidstnævnte tal er ca. 4 gange så højt som det første. Men de 3,3 mm er, hvad satellitterne måler, og er i modstrid med målingerne fra havoverfladen (faste bøjer m.v.). Så det er formentligt ikke noget realistisk tal. Knækket i kurven omkring 1930 er heller ikke synligt på mange andre kurver, se fig. 3, så alt tyder på, at Koonin alligevel har ret i, at stigningen har været jævn gennem de seneste 150 år på 1-2 mm/år.
Oreskes & Co. slutter af med at svine Koonin lidt mere til, som hørende hjemme blandt højreorienterede tænketanke, der er betalt af olieindustrien osv. Vi får at vide, at ”Koonin er blot endnu en klimabenægter, der prøver at sælge en bog.”
En sølle omgang fra så stærkt et forfatterpanel. Meget tyder på, at ingen af de 12 faktisk har læst bogen, da de i vid udstrækning imødegår andenhånds citater fra den. Der er også et andet interessant fænomen, der optræder her. Reelt har klimafolket slet ikke nogen intention om at gå ind i en fair og ligeværdig diskussion med modparten. I stedet forsøger de med lidt hurtig larm at få manet modstanden i jorden – eller i hvert fald at give omverdenen det indtryk, at modparten slet ikke er berettiget i sine synspunkter. ”The science is settled”, så hvorfor bruge seriøst krudt på at forsvare den?
Men taberne i hele dette spil ender med at blive os alle sammen, når ”the science” har drevet vores politikere ud i hovedløse forsøg på at gennemføre en ”grøn omstilling”.
Kilder til figurer:
(1): https://science2017.globalchange.gov/chapter/6/
(2): http://www.columbia.edu/~mhs119/SeaLevel/
(3): https://klimarealisme.dk/2020/04/13/havstigninger-hvilke-data-kan-vi-bruge/
Danish
Også tak fra mig, Søren. Klimarealisme.dk er en oase i ørkenen, når det drejer sig om saglig og faglig modvægt til klimaalarmismen. Ikke-naturvidenskabsmænd som undertegnede kan have svært ved at argumentere i den dyne af klimafrygt-propaganda, vi er omgivet af. Klimarealisme.dk hjælper med at få hold på argumenterne.
Men for ikke-naturvidenskabsmænd kan det være sigende at iagttage, hvordan anderledes tænkende bliver behandlet i debatten. Som Steven Koonin. Klimaalarmisternes taktik er altid den samme: De går efter manden og ikke efter bolden. Det har vi set siden Bjørn Lomborg. Disse mennesker har opbygget en hel “videnskabelig” karriere på at mene noget bestemt. De kan ikke klare at blive korrigeret. Det samme med folk, der ønsker at skabe sig en videnskabelig karriere: De gør klogest i at mene det samme, som det herskende narrativ. Det er mørk middelaldervidenskab. Det er som om hele oplysningstidens åndelige fremskridt er tabt på det naturvidenskabelige område. Det hele drejer sig nu om at underbygge et eksisterende, fastlåst dogme. Man kan frygte, at det samme er ved at ske på det lægevidenskabelige område, jf. censuren mod læger, der har andre opfattelser på covid-19 området end de vedtagne.
Tak Søren for endnu et fint indlæg!
Det er jo sørgeligt, at både Oreskes og Mann fortsat må kalde sig videnskabsfolk, når man ved, at førstnævnte blev kendt på at stille et ligegyldigt spørgsmål til videnskabsfolk generelt, “om de tror at mennesket har haft en evt. påvirkning af klimaet her på Jorden”, og Mann har slæbt 2 mand i retten, fordi de har antydet at han han var lidt “for kreativ” med sine data – og tabt begge sager, fordi han ikke ønsker at fremlægge sine data for retten!!
.. og nu fremlægger (en demokrat) tæt på Obama så evidens for, at politikere og medier totalt overfortolker IPCC’s egne tal!
EU har nu serveret et udkast til en plan for hvordan vi skal accelerere en grøn omstilling (>40% inden 2030). Hvem bliver vinder her – EU??
Er der nogen, som kan fortælle mig, hvad der foregår?
mvh
Steen Rasmussen