Klimarealisme i medierne, Modeller

Fastlagt videnskab?

Her er en oversættelse af en interessant artikel fra en hjemmeside ved navn Real Clear Energy. Artiklen kaster lys over klimavidenskabens metoder, der ikke altid helt tåler dagens lys:

Den 8. januar 2014 fandt der på New York University i Brooklyn en begivenhed sted, der var enestående i annalerne for den globale opvarmning: Næsten otte timers struktureret debat mellem tre klimaforskere, der støtter konsensus om menneskeskabt global opvarmning, og tre klimaforskere, der bestrider den. Diskussionen blev styret af et hold bestående af seks førende fysikere fra Det Amerikanske Fysikselskab (American Physical Society) – APS – ledet af Dr. Steven Koonin, en teoretisk fysiker ved New York University. Debatten, der havde APS som vært, afslørede konsensusstøttende klimaforskere, der rummede tvivl og usikkerhed og som indrømmede, at der er huller i klimavidenskaben – i markant kontrast til de bastante meddelelser fra organer som FN’s Klimapanel – IPCC.

På et tidspunkt oplæste Koonin et uddrag fra IPCC’s Femte Vurderingsrapport (AR5), der var blevet udgivet året før. Computermodellernes simulering af klimaets reaktion på forcing ”kan skaleres op eller ned.” Forcing – på dansk: påvirkning -er betegnelsen brugt af klimaforskere for ændringer af energistrømme ind og ud af klimasystemet, såsom ændringer i solstråling, vulkanudbrud og ændringer i koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren. Skaleringen omfattede effekten – påvirkningen – fra drivhusgasser.

Noget påvirkning i nogle af klimamodellerne skulle skaleres ned, for at få computersimuleringerne til at stemme overens med faktiske klimaobservationer. Men når det drejede sig om at foretage forudsigelser 100 år frem i tiden, som regeringer bygger deres klimapolitik på, blev skaleringsfaktorerne fjernet, hvilket sandsynligvis resulterede i en 25-30 procents overvurdering af opvarmningen i 2100.

Den efterfølgende dialog mellem Koonin og Dr. William Collins fra Lawrence Berkeley National Laboratory – en hovedforfatter af klimamodel-evalueringskapitlet i den Femte Vurderingsrapport – afslørede noget, der ikke bare var huller i den videnskabelige viden, men udtryk for noget bevidst og dermed meget mere bekymrende:

  • Dr. Koonin: Men hvis modellen fortæller dig, at dit resultat af påvirkning var forkert med 30 procent, så skal du bruge den samme 30-procents faktor, når du kigger 100 år frem i tiden.
  • Dr. Collins: Ja. Og en af grundene til, at vi ikke gør det, er, at vi ikke bruger modellerne som [et] statistisk værktøj til fremskrivninger.
  • Dr. Koonin: Hvad bruger I dem så til?
  • Dr. Collins: Tja, vi tog nøjagtigt de samme modeller, der fik de forkerte resultater, og som således også gav forkerte forudsigelser frem til 2100.
  • Dr. Koonin: Så hvorfor viser vi overhovedet fremskrivninger for de næste 100 år?
  • Dr. Collins: Nuvel, jeg mener, det er jo en del af [IPCC] vurderingsprocessen.

Koonin var usædvanligt velegnet til at lede APS klimaværksted. Han har en dyb forståelse af computermodeller, der er blevet arbejdshestene inden for klimavidenskab. Som ung mand skrev Koonin en videnskabelig artikel om computermodellering af kernereaktioner i stjerner, og han underviste i et kursus om beregningsmetoder i fysik på Caltech. I begyndelsen af 1990’erne var han involveret i et program, der ved hjælp af satellitter målte på Jordens albedo – det vil sige tilbagekastningen af indgående solstråling ud i rummet. Som studerende ved Caltech i slutningen af 1960’erne blev han undervist af Nobelfysikeren Richard Feynman og tilegnede sig det, som Koonin kalder Feynmans “absolutte intellektuelle ærlighed.”

Da Koonin blev BPs chefforsker i 2004, blev han en del af det bredere videnskabelige miljø omkring klimaforandringer. Opgaver inkluderede forklaring af fysikken ved menneskeskabt global opvarmning til prins Philip på en middag i Buckingham Palace. I 2009 blev Koonin udnævnt til viceminister i Energiministeriet i Obamas regering.

Vi kan så her fra Klimarealisme tilføje at Steven Koonin er aktuel med bogen ”Unsettled”, der tager hele klimasagen ved vingebenet, og har vakt stor vrede i klima-konsensuskredse.

Ovenstående artikel er jo interessant, fordi den giver et indblik i, hvor politiseret IPCC’s arbejde er, det handler ikke mere om videnskabelig redelighed, men derimod om at få det rette budskab ud.

https://www.realclearenergy.org/articles/2021/05/20/unsettled_what_climate_science_tells_us_what_it_doesnt_and_why_it_matters_by_steven_e_koonin_778065.html

Del på de sociale medier

One Comment

  1. Jesper Barfod

    Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på canadiske graverjournalist Donna Laframboise’s bog “The delinquent teenager who was mistaken for the worlds top climate expert” fra 2011.

    Bogen kan købes på norske Klimarealistene.no’s hjemmeside, og har der undertitlen
    “IPCC avslørt”.

    Den er velskrevet og letlæst, selvom det er norsk oversættelse.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*