Brændte grønne fingre

Begejstringen i forbindelse med den grønne omstilling ville for 2-3 år siden ingen ende få. Planerne var vildt ambitiøse, alting skulle være grønt, solceller og vindmøller kunne klare det hele – og så var ”brint-samfundet” lige om hjørnet. Der var planer om en stribe brintfabrikker op igennem Jylland, og de skulle forbindes med en rørledning, hvorigennem al brinten ville flyde ned til hungrende kunder i Tyskland – der jo også var midt i sin Energiewende.

For at producere brint ved hjælp af elektricitet skal man bruge elektrolyseceller, der splitter vand ad i sine bestanddele, ilt og brint. Her var der et strålende fremtidigt marked, og i Danmark fik vi to store virksomheder, der netop satsede på at levere den teknologi. Det ene var Green Hydrogen Systems, hvor der blev slået et kæmpe brød op. GHS satsede på de såkaldte alkaliske elektrolyseceller, det er den mest simple teknologi.

Den anden store investor blev så hæderkronede Topsøe, der i mange år har været en førende leverandør af såkaldte katalysatorer, der spiller en afgørende rolle i meget kemisk industri, heriblandt når man skal fremstille ammoniak (til gødning) ud fra naturgas og luftens kvælstof. Topsøe satsede på den mest avancerede brint-elektrolyse-teknologi, den såkaldte SOEC, hvor man ikke har nogen væske, men spalter vandet direkte i en katalysator. Det er en proces, der kræver mindre strøm end den alkaliske, men til gengæld skal der bruges en del varme, så netto-energiforbruget bliver på ca. samme niveau.

Topsøe er et dybt professionelt foretagende, og med elektrolysefabrikken i Herning kastede man sig ud i firmaets til dato største investering – der tales om over 2 mia. kr. Fabrikken skulle fra start af kunne levere elektrolyseceller med en kapacitet (strømforbrug) på 500 MW pr. år, og beskæftige 200 medarbejdere.

Det klør jo altid i politikernes fingre efter at give støtte til den slags aktiviteter, og Topsøe sikrede sig i første omgang en garanti fra EIFO, Eksport- og Investeringsfonden på 333 millioner kr.

Derefter fik man snablen ned i EU’s righoldige kasse, og fik fra en ”Udviklingsfond” tildelt 94 mio. euro, svarende til 700 mio. kr. Så skatteyderne har i alt godt en milliard kr. på højkant her.

Samtidigt planlagde Topsøe at bygge en stor elektrolysecelle-fabrik i USA og i april 2024 sikrede man sig 136 millioner dollars i statstilskud, det kom fra Joe Bidens meget rundhåndede Inflation Reduction Act, hvor penge blev kastet ud i grams til alt, hvad der bare virkede en smule ”grønt”. Fabrikken her ville koste over 3 milliarder kr., hvoraf statsstøtten så udgjorde en tredjedel.

Fabrikken i Herning blev bygget færdig og var klar til at producere. Men det var småt med kunder. Man havde løse aftaler med to interesserede virksomheder med store planer, men de endte med ikke rigtigt at ville købe noget.

Det samme skete for Green Hydrogen Systems, der havde en kæmpefabrik parat, men heller intet salg. De gik konkurs i juni 2025 og ejerne stod tilbage med store tab.

Og nu har realiteterne også indhentet Topsøe. For nyligt blev det meldt ud i medierne, at fabrikken i Herning nu ”lægges i dvale”. Projektet i USA er udskudt på ubestemt tid. Det kan blive et problem, da fabrikken skal være i drift senest i 2028, ellers bortfalder statstilskuddet

Topsøe har i alt måtte afskedige 440 medarbejdere i forbindelse med sagerne her, og det økonomiske tab for virksomheden er ganske betydeligt.

At et foretagende som CIP (Copenhagen Infrastructure Partners) kan lokke uvidende investorer fra pensionsselskaber til at kaste milliarder ud i fantasiprojekterne, kan man måske til nød forstå. Her rider man på en bølge, alt hvad der er ”grønt” er rigtigt og godt. Men at professionelle folk fra en virksomhed som Topsøe også kunne falde i fælden, er sværere at forstå. Der er jo ikke noget marked for brinten – med mindre den får bundet statsstøtte op på hvert eneste kg, der sælges, og den tingenes tilstand vil ikke ændre sig i de første mange år.

At EU stadigvæk prøver at drysse milliarder ud over brinten hjælper ikke på dette fundamentale problem.

Når der ikke er nogen kunder til brinten, er der heller ingen kunder til elektrolysecellerne.