Australiens koraller

Det australske marineinstitut, AIMS har udgivet årets statusrapport for sæsonen 2024-25 vedrørende korallerne på The Great Barrier Reef. Det er med slet skjult tilfredshed, at man kan berette om tilbagegang for revet, i alle de tre zoner, det er opdelt i (nord, central og syd). Årsagen er ”masseblegningen” i 2024, der var den femte af slagsen, siden 2016.

Det nævnes, at der har være tropiske storme og udbrud af tornet søstjerne, men hovedårsagen til blegningen er selvfølgeligt ”hedebølger” i havvandet. De er ifølge rapporten årsag til globale blegninger i disse år.

Rapporten er resultatet af de årlige målinger, hvor dykkere bliver trukket hen over et (lille) udvalg af revene og noterer sig, hvor mange procent af havbunden, der ser ud til at være dækket af levende koraller. Resultaterne præsenteres bl.a. i form af tre kurver, se fig. 1 – 3, der viser udviklingen i dækket siden 1986. På alle tre kurver ser man rekordudbredelsen (i de sidste 40 år) i 2023-24, mens der i den seneste sæson er tale om en betydelig nedgang.

Nedgangen er dog ikke større, end at 2025-tallet både i nord og i central stadigvæk ligger på eller over niveauet fra 1986-2010. Kun i syd er vi kommet længere ned. Mange har efterlyst et diagram, hvor de tre kurver er lagt sammen, så man kan se situationen for hele revet på ét billede. Men herom skriver AIMS:

Vi leverer ikke mere en opsummering, der dækker hele revet, da så stort et område vil over-simplificere variationerne i koraldækket.
I stedet opdeler denne årlige rapport … revet i tre regioner, Nord, Central og Syd.
Hver region dækker ca. 300-500 km. Opdelingen giver en bedre indsigt i, hvordan revet trives.

Fig. 4 viser så, hvad en sammentælling vil resultere i. Her ser man, at for hele revet er dækket i 2025 stadigvæk højere end for alle de foregående år tilbage til 1986.

Det er AIMS åbenbart ikke så interesseret i at vise, i stedet skriver man i rapporten:

Hvis koralrevene skal gøres i stand til at overleve, kræver det en kombination af reduktion af de globale drivhusgas-udledninger for at stabilisere temperaturerne, en styring af lokale skadevirkninger og udvikling af metoder, der kan hjælpe revet til at tilpasse sig og blive gendannet som svar på klimaforandringer.

I første del af sætningen bliver troen lige hamret på plads igen, og anden halvdel er budskabet ”send flere penge” til koralforskerne.

Joanne Nova kommenterer på sagen og lægger ikke fingrene i mellem. Hendes overskrift lyder:

Great Barrier Reef er ved strålende helbred, men klimaforandringerne er ved at tage livet af de videnskabelige institutioner.

Joanne Nova fortsætter:

På trods af rekordstore udledninger af CO₂, og de varmeste temperaturer nogensinde, så nød Great Barrier Reef igen et af sine bedste år. I de 40 år, AIMS har studeret revet, viser de sidste fire år meget fine resultater.

Bedømt ud fra data så klarer korallerne sig fint med nutidens varme og CO₂. Men jo flere penge, vi bruger på at finde en klimakrise, desto værre bliver vores videnskabelige institutioner. Ensidige bevillinger og et monopol på videnskaben kan få enhver institution til at blive til en skattepenge-støvsuger, der tjener klima-boblen og ikke folket.

Koraller er set bleget helt tilbage i 1862, før de første kulværker og længe før Fords model T. Formentligt har koraller oplevet blegning nu og da i millioner af år, problemet er bare, at der ikke var så mange dykkere, der kunne tage fotos eller modtage forskningspenge for to millioner år siden.

Efter millioner af år med asteroider, vulkaner, vilde temperatursvingninger og dramatiske ændringer i atmosfærens sammensætning (plus variationer i havniveauet på 125 meter) ville det være mere et chok, hvis korallerne ikke havde et komplet sæt værktøjer til at håndtere en smule klimaforandringer.

Ja, koraller har eksisteret i hundreder af millioner år, og det, der sker med dem lige nu, er absolut i småtingsafdelingen. Videnskabens problem er selvfølgeligt som med mange andre emner inden for klimaet, at der ikke findes pålidelige data, der går mere end 50-100 år tilbage i tiden – og det er alt for lidt til at dømme på.