Aktuarer går agurk

En britisk institution for uddannelse af aktuarer (IFoA) har, uvist af hvilken grund, følt sig kaldet til at udsende en rapport om klimaforandringerne og hvordan man skal vurdere deres følger fra et forsikrings-synspunkt. Det kan jo være fornuftigt nok. Men arbejdet med rapporten og dens ”supplerende materiale” har man desværre lagt i hænderne på fanatiske klima-troende, og det er der kommet et bemærkelsesværdigt resultat ud af. Så bemærkelsesværdigt, at institutionerne bag, Aktuar-instituttet og Exeter Universitet har følt sig foranlediget til i et forord i det supplerende materiale at fralægge sig ethvert ansvar:

Synspunkterne i denne rapport er forfatternes. IFoA og Exeter Universitetet påtager sig intet ansvar eller forpligtelser over for nogen person for tab eller skader som følge af, at de har handlet på grundlag af synspunkter, påstande eller oplysninger i dette dokument.

Materialet lægger ud med meget forsikringsagtige tanker, og præsenterer et såkaldt dashboard (”kontrolpanel”), der viser risiciene ved forskellige faktorer, både her i 2025 og de forventede i 2050, se fig. 1. Her ser man hvordan specielt klimaet og naturen vil være helt oppe i det røde felt i 2050.

I forklaringerne til nogle af punkterne spares der ikke på krudtet:

Risiko og usikkerhed:

• Væltepunkt-risikoen stiger, når vi kommer over 1,5 grader og adskillige væltepunkter er allerede passeret
• Klimafølsomheden: Jorden kan være meget mere følsom over for drivhusgasser, end vi tror.
• Klimamodellerne undervurderer risikoen, de får ikke fat i accelererende udviklinger og risici, der forstærker hinanden.

Fysiske risici i naturen

• Tab af biodiversitet og nedbrydning af økosystemer i et omfang uden fortilfælde forøger risikoen og accelererer klimaforandringerne.
• Stigende ødelæggende virkninger på fødevare- og vand-sikkerheden kan forventes.
• Mindre modstandsdygtighed mod naturkatastrofer.
• Følger for menneskenes helbred, inkl. sygdom overført ved dyr og dårligere sundhedsydelser.

Materialet har en længere gennemgang af hele klimasagen, og her har man kigget i den værste alarmist-litteratur, man kunne få fingre i. Hjemmesiden Carbon Tracker er ét eksempel, World Weather Attribution et andet, og hertil kommer den årlige rapport State of the Climate report, som vi omtalte for nogle måneder siden.

I materialet får den fuld gas med f.eks. rekordtemperaturer, illustreret med fig. 2. Her ser man bl.a. ”varmerekorden” i England fremkaldt af tre jagerfly på en militær flyveplads.

Om den globale opvarmning hedder det:

Temperaturer over 1,5^oC er ekstremt risikable. Muligheden for at udløse adskillige væltepunkter kan ikke udelukkes, som f.eks. totalt sammenbrud af iskapperne, pludselig optøning af permafrosten, tilbagegang af Amazon-regnskoven og stop for store havstrømme.

Der er selvfølgelig også historien om ekstremvejret:

Siden 2020 har der været en støt stigning i antallet af rekordstore oversvømmelser, brande, tørker storme, temperaturrekorder og tab af is rundt omkring på kloden, og milliarder af mennesker er blevet ramt. Disse og andre ekstreme begivenheder vil forøges i hyppighed og styrke i takt med, at planeten opvarmes yderligere.

Man citerer NOAA’s én-milliard-dollars katastrofedatabase, uagtet at det for længst er konstateret, at den er uvederhæftig – og at NOAA selv har erkendt det.

Materialet kommer naturligvis også ind på løsningen på al denne elendighed, og det er grøn omstilling på fuldt tryk, hvor man citerer føromtalte hjemmeside, Carbon Tracker for, at der er så meget solskin på hele Jorden, at vores totale energiforbrug mageligt kan dækkes med solceller. Ikke et ord om ustabiliteten i sol og vind.

Men dér, hvor rapporten og materialet for alvor gjorde indtryk på medierne, var påstanden om, at klimaforandringerne kunne medføre en op til 90% nedgang i Verdens bruttonationalprodukt (BNP) allerede i år 2100. I 2050 skulle nedgangen nå omkring 20%. Ellers har IPCC m.fl. jo spået om nogle få procents ekstra omkostninger, der rigeligt ville være opvejet af vores forøgede velstand til den tid. Det fænger jo ikke rigtigt, så en nedgang på 70-90% er meget bedre til at fremme alarmismen.

Man bliver jo nysgerrig efter, hvordan så velkvalificerede mennesker, som aktuarer jo er, kan nå frem til så epokegørende resultater. Det er forklaret i det supplerende materiale med fig. 3. Figuren viser, hvordan en simpel fremskrivning af de nuværende tab som følge af temperaturforøgelsen ikke giver nogen ret stor nedgang i BNP selv ved 5 graders stigning, og det selv ikke hvis man regner med, at kurven følger en andengradsligning. Der skal noget mere på bordet, og forfatterne foreslår nu, at man simpelthen definerer, at ved f.eks. 6 graders opvarmning er skaderne 100%! Herefter er det en smal sag at regne baglæns efter en passende kurve, og når man så vælger, hvad temperaturstigningen vil være f.eks. i 2050 eller i 2090, kan man få tal for skaderne netop de år. Det var jo nemt nok!

Det er også nemt at finde alarmistisk litteratur, der spår op til 5-6 graders temperaturstigning inden århundredets udgang, og så kommer vi jo op omkring de 90% nedgang i BNP.

Mere kølige hjerner vil måske indvende, at der her er tale om en cirkelslutning, hvor man starter med at definere resultatet, og derefter regner baglæns og sætter sin kurve op. Når man derefter aflæser de ønskede steder på kurven, så har man det resultat, man gerne vil have. At det forholder sig således, bekymrer tilsyneladende ikke aktuarerne, budskabet skulle bare ud, og det kom det: