Klimarådets mål for 2050

Klimarådet har netop udsendt en ny rapport med anvisning af, hvordan vi kan opfylde de meget ambitiøse planer om 100 eller 110% nedsættelse af drivhusgasudledningerne i 2050. Klimarådet har opstillet to væsentligt forskellige scenarier, og den danske befolkning har nu valget mellem en løsning, der er baseret på socialisme eller én der bygger på science fiction.

Klimarådet giver et par smagsprøver på sin indsigt i klimavidenskaben, og med skam at melde må man konstatere, at her befinder vi os på aktivistniveau:

Overalt i verden rammes man af mere ekstremt vejr. Nye tørkerekorder, nye varmerekorder, nye nedbørsrekorder. Også klimaforskere er blevet overraskede over de betydelige konsekvenser af den trods alt stadig beskedne stigning i den globale temperatur, som verden indtil nu har oplevet. At vi allerede oplever så store samfundsmæssige konsekvenser som følge af klimaforandringerne minder os om, at ingen med sikkerhed ved, hvor store skaderne og omkostningerne bliver ved større temperaturstigninger.

Som vi mange gange har været inde på, så er der ingen statistisk sikre tegn på nogen som helst ændring i hyppigheden eller alvoren af ekstremvejr, men det er alligevel efterhånden blevet den standard-motor, der driver hele klimasagen.

Langt inde i rapporten får vi forklaret, hvorfor det er en god idé at gå efter de 110%, men selv da kan vi ikke vide os sikre:

Oprydningen [sic] af CO₂ i atmosfæren besværliggøres af den naturlige udveksling mellem luft og hav. Der er udledt mere og mere CO₂ i verden i en lang tidsperiode, men noget af CO₂’en er samtidig blevet optaget af oceanerne. Det har bremset opvarmningen. Hvis verden samlet set begynder at få negative CO₂-udledninger, vendes denne proces, og oceanerne begynder at frigive CO₂. Denne feedbackmekanisme er med til at gøre det sværere at sænke klodens temperatur, når den først er blevet for høj.

Her har vi igen en sejlivet myte, der går ud på at naturen kan ”se” hvor meget CO₂, vi udleder og reagerer på det ved at optage noget i planterne eller opsuge noget i havet. Det er jo en nødvendig forudsætning, hvis man skal tro på, at vi pinedød skal nå ”netto-nul” i udledninger. Bl.a. Roy Spencer har imidlertid forklaret, at sådan hænger tingene naturligvis ikke sammen. Havet og planterne kan ”se” hvor meget CO₂, der er i deres umiddelbare nærhed og reagerer på det. Naturen optager p.t. årligt 2 ppm af atmosfærens indhold – ud af de godt 4 vi tilfører. Hvis vi mirakuløst allerede til næste år globalt reducerede vores udledninger til nul, så vil naturen fortsætte med at optage de 2 ppm, og atmosfærens indhold ville falde tilsvarende. Det er derfor at ”netto-nul” absolut ikke giver nogen mening, men den er så nem at forstå, når man ikke har sat sig ind i sagerne, eller gerne vil overbevise almuen om budskabet.

Endeligt kommer Klimarådet også ind på begrebet ”overshoot”, der jo handler om, at vores CO₂-udledninger formentligt ikke nedbringes hurtigt nok, hvorved den globale temperatur stiger mere end 1,5 grader. Efterfølgende kan vi så ved intens CO₂-opsamling bringe temperaturen ned igen, men den midlertidige periode, hvor det var ”for varmt” kan være meget farlig. Herom kommer Klimarådet med følgende perle om følgerne af et ”overshoot”:

Irreversible skader. Flere klimaskader er irreversible og forsvinder ikke, hvis temperaturen falder igen. Fx tager det relativt kort tid at smelte klodens iskapper, men mange tusinde år at genskabe dem igen.

Der er vist ingen seriøse klimaforskere, der tror, at f.eks. Grønlands 2.600.000 milliarder tons is kan smelte i løbet af ”kort tid”. Er der slet ikke nogen sagkyndige til stede i Klimarådet?

De tre scenarier

Klimarådet kigger i sin rapport på, hvilken reduktion de nuværende politiske initiativer vil medføre, det kalder man for ”Kendt Omstilling”. Den vil i 2050 have bragt os op på en 90% reduktion. Der skal altså mere til, og her har man nu indført to veje: ”Ny Hverdag” og ”Ny Teknologi”. De skal så bringe os det sidste stykke af vejen, mod 100 eller 110% reduktion.

Klimarådets arbejde er baseret på Excel-regnearksmodeller, hvor man forsøger at få tingene til at balancere. Mht. energiforsyningen læner man sig op af Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2023. Det har vi kigget på tidligere, og konstateret, at tankerne er stærkt urealistiske, med drømme om kolossale mængder sol og vind i energiforsyningen og en stribe Power-to-X-anlæg, der mirakuløst skal kunne opfange alle svingningerne i den leverede strøm. Men her behøver Klimarådet ikke selv at tage stilling til det rimelige i de visioner, man læner sig bare behageligt op ad Styrelsen. Og Klimarådet er i virkeligheden slet ikke bekymret over den upålidelige forsyning fra sol og vind:

Energiproduktion og -forbrug er i scenarierne afstemt på årsbasis. Ved at benytte de foruddefinerede analyseforudsætninger for energiproduktion er det samtidig sandsynliggjort, at der vil være en tilstrækkelig balance mellem produktion og forbrug af el og fjernvarme på alle tidspunkter i løbet af året.

Det er en metode, vi har set anvendt før. I stedet for de besværlige analyser time for time, kigger man på den totale produktion over året og sammenligner den med det totale forbrug. Hvis den ene dækker den anden, er problemet løst…

I opstillingen af scenarierne har Klimarådet indlagt nogle begrænsninger i mulighederne:

1. Vores uhæmmede import af biomasse til energiproduktion skal ophøre. Danmark skal være selvforsynende med biomasse, såkaldt ”biogent materiale”.

2. Vi skal fremstille kunstige brændstoffer til international transport, således at skibe og fly, der påfyldes brændstof her i landet, skal modtage ”grønne” brændstoffer.

3. De nylige aftaler om 30% af Danmarks areal til ”beskyttet” natur skal respekteres.

4. Da Danmark i dag er netto-eksportør af fødevarer (men importerer foder), skal det gerne fortsætte, så dansk produktion ikke bare erstattes af udenlandsk. Samtidigt forventes vi dog at blive storeksportører af (variabel) strøm og (stjernedyr) brint.

Ny Hverdag

I scenarierne Ny Hverdag skal hovedparten af reduktionerne opnås ved adfærdsændringer i befolkningen. Vi skal spise meget mindre kød og meget mere grønt, vi skal bo i mindre huse, og vi skal flyve og køre mindre, end vi gør i dag. Derved opnås der så store besparelser i udledningerne, ikke mindst fra landbruget, at CO₂-opsamling kan begrænses til diverse skorstene + den planlagte tilvækst af skovene. Hertil kommer nogle millioner tons biokul, der skal fremstilles og spredes ud på markerne.

Ny Hverdag vil indebære en alvorlig udfordring med at overbevise folk om, at de skal acceptere sådanne indgreb i deres tilværelse. Det minder således en del om forsøgene på at indføre socialisme i det 20. århundrede.

Ny Teknologi

Her regner man med fortsat vækst i samfundet, mere kørsel, mere flyvning og stort set samme indtag af fødevarer. Her kommer den nye teknologi ind i billedet. Kød og mælk skal for en dels vedkommende være kunstigt fremstillet på biokemiske fabrikker. Da der stadigvæk vil være mange husdyr tilbage, bliver man samtidigt nødt til at satse massivt på CO₂-opsamling direkte fra luften, den såkaldte DAC (Direct Air Capture).

Klimarådet er opmærksom på, at al den teknologi slet ikke findes endnu. Ingen ved hvad de kunstige animalske fødevarer vil koste at producere, hverken i penge eller energi. Meget tyder på, at de bliver dyre. CO₂-opsamling direkte fra luften har man prøvet på et par mindre forsøgsanlæg. Klimarådet nævner, at litteraturen angiver priser mellem 1100 og 4500 kr. pr ton. Da Danmark f.eks. ved 110%-scenariet forudses at skulle opsamle ca. 10 mio. tons pr. år bliver det en stor udgift for samfundet, op til 46 mia. kr./år. Men om teknologien reelt vil fungere i så stor skala – og til hvilken pris – er meget uvist.

Ny Teknologi vil ikke berøre menigmand så meget, og bliver derfor lettere at få accepteret politisk. Til gengæld indebærer den brug af en masse teknologi, som vi ikke har endnu. Derved får den et præg mere af science fiction end af reelle fremtidsplaner.

Fig. 1 opsummerer de forventede udledninger i de to scenarier, ved hhv. 100 og 110% reduktion.

Landbruget

Klimarådet har længe haft et godt øje til landbruget, og det er også her, at de store omvæltninger skal finde sted. I scenariet Ny Hverdag skal bestanden af kvæg og svin således beskæres med op til 80%. Folk skal spise bønner i stedet for:

Der antages en kostomlægning i scenarierne. Der er observeret en trend i retning af mindre kød og mælk i 2013-2020. Der er foretaget en fremskrivning af denne trend til 2050, hvilket resulterer i et fald på 16 pct. af kødforbruget og 38 pct. af mælkeforbruget i forhold til 2020. Der er i Kendt Omstilling antaget halvdelen af dette fald, det vil sige en reduktion i forbruget af okse- og svinekød på 8 pct. og en reduktion i forbruget af mælk på 19 pct. Faldet i forbruget af kød og mælk antages erstattet med bælgfrugter og plantedrikke…. I scenarierne med ny teknologi erstattes kød og mælk med kunstigt kød og kunstig mælk. I scenarierne med en ny hverdag erstattes fødevarerne af bælgsæd, korn, planteprotein og plantebaserede alternativer til mejeriprodukter.

I Ny Teknologi skal antallet af husdyr ”kun” reduceres med 40%. Klimarådet skriver:

Det tilstræbes i scenarierne at øge biomasseproduktionen på land. Det gøres ved at inddrage en række af de metoder, som blandt andre Det Nationale Bioøkonomipanel og forskere ved Aarhus Universitet har gjort opmærksom på. Det drejer sig om skift til højtydende græs, der vokser hele året, øget halmopsamling, høst af efterafgrøder, generel udbyttestigning for afgrøder, brug af hurtigvoksende træarter samt dyrkning af tang og muslinger på havet.

Vores landbrugsjord, hvoraf 30% allerede er trukket fra til ”natur”, skal således udnyttes intenst, se fig. 2, der skal produceres fødevarer, men også energi, f.eks. i form af energipil, der vokser hurtigt og kan brændes eller omdannes til brændstoffer. Der bliver et kolossalt behov for kulstof til sidstnævnte (ikke mindst til fly og skibe) og den skal vi skaffe ”biogent” dvs. fra landbrugsarealerne. Dette vil givetvis kræve kunstgødning i store mængder, men herom er Klimarådet helt tavst. Vores import af varer af enhver art kommer Rådet ikke ind på.

Biogas bliver kun baseret på affaldsprodukter plus lidt halm. Der tales også om udvikling af ”græsproteiner” ved såkaldt ”bioraffinering”, hvor græs på én eller anden måde skal omdannes til proteinrigt foder til dyr. Den teknologi findes vist ikke rigtigt endnu.

Klimarådets scenarier indebærer alle et voldsomt forbrug af biomasse, og det er ifølge Rådet mere, end der reelt er til rådighed pr. verdensborger. Herom skriver Rådet:

Angående samfundshensynet om global skalerbarhed af bioenergiforbruget tager kriterierne desuden højde for, at ingen af analysens scenarier har et bioenergiforbrug pr. person, der kan siges at være globalt skalerbart. Dette vurderes på baggrund af en række forsknings- og analyseresultater, som præsenteres i Baggrundsnotat 1.

”Global skalerbarhed” betyder, at vi oversætter de danske tal til hele Verden, og ser, hvordan det går med f.eks. opfyldelse af Parismålene. Her drejer det sig om det årlige forbrug af biomasse, der af IPCC er anslået til at være maksimalt ca. 12 GJ/person, hvor Klimarådets scenarier havner mellem 20 og 25 GJ/person. Klimarådets rapport kommer ikke med noget globalt tal, men henviser som nævnt til Baggrundsnotat 1. Det skal jo ikke være for let, men herfra kan man fremgrave, at FN regner med maks. 13 GJ/person, mens EU er fremkommet med tallet 17 GJ/person. Så de 25 er voldsomt for meget.

Økonomien

Klimarådet understreger, at man ikke overhovedet har beskæftiget sig med økonomien i scenarierne:

Analysen indeholder ikke økonomiske beregninger og opgørelser af beskæftigelseseffekter. Der ses heller ikke på forbrug af produkter eller råstoffer, som produceres i udlandet, ud over energi, foder og fødevarer. Disse størrelser udgør vigtige dele af et beslutningsgrundlag frem mod 2050, men er uden for denne analyses ramme.

Men hvordan kommer fremtidens udgifter og indtægter til at se ud? Umiddelbart ser det ud til, at der bliver mange udgifter, og færre indtægter. Energien bliver dyr, og man må stille sig tvivlende overfor, hvorvidt vores energieksport af strøm og brint vil have nogen købere.

Det er nemt at forstå, hvorfor Klimarådet ikke vil beskæftige sig med økonomien, da det ville kræve så mange antagelser og gætterier, at det ville være tæt på meningsløst. Men det betyder til gengæld, at rapporten her i realiteten er af meget begrænset værdi. Regeringen kunne jo ikke bare sige, at nu vælger vi det ene eller det andet scenarie, og så kører vi bare løs. Det ville være halsløs gerning.

Foregangsland

Det bekymrer Klimarådet, at Danmarks status som ”foregangsland” er truet, fordi de andre også har spillet ud med store ambitioner:

I klimaloven er der desuden et politisk ønske om, at Danmark skal være foregangsland på klimaområdet. Denne ambition tilsiger, at Danmark sætter højere mål end de fleste andre lande. Lande som Tyskland og Sverige har sat mål om klimaneutralitet allerede i 2045, og derfor kan vi vanskeligt siges at være foregangsland, hvis det danske mål for klimaneutralitet ligger fem år senere, som tilfældet er i den nuværende klimalov.

Det duer åbenlyst ikke længere med vores forkølede mål om 100% reduktion i 2050. Vi skal derfor som minimum gå efter de 110% og samtidigt fremrykke de 100 til 2045. Alligevel er Klimarådet lidt bekymret over de 110%:

Et højt klimamål på 110 pct. bidrager til Danmarks rolle som inspirationskilde. Men der er en tendens til, at scenarierne bliver mindre fordelagtige målt på andre samfundshensyn sammenlignet med et klimamål på 100 pct., blandt andet ved at bioenergiforbruget stiger.

Opfyldelsen af klimamålene, skærpede eller ej, vil ikke blive let, hverken for Danmarks befolkning eller for politikerne. Men Klimarådet har ingen forpligtelser mht. realismen i forslagene, man skal bare holde sig til klimalovens ord.

Risikoen er nu, at politikerne i hele deres mangel på indsigt beslutter at revidere klimaloven og indføre de skærpede mål, 100% i 2045 og 110% i 2050. Hvis nogen så spørger, om det overhovedet er realistisk, kan politikerne bare henvise til Klimarådets rapport. Derved vasker de hænder, og vi står tilbage med en helt umulig lov.

Måske skulle man seriøst overveje en ændret definition af Klimarådets virke. Lige nu gør det vist mere skade end gavn.