Brint er kommet meget på mode på det sidste, danske CIP vil således bygge ikke færre end 10 energiøer, der skal ”høste” strømmen fra vindmøller og producere brint på stedet. Brinten skal derefter sendes i land via rørledninger.
I den forbindelse kan man rejse en berettiget tvivl om, hvorvidt brint overhovedet på rational vis teknisk kan produceres ud fra stærkt varierende strøm fra vindmøller. Skulle det lykkes, er det næste spørgsmål, til hvilken pris?
Brint tænkes at skulle afløse brændstoffer f.eks. i transporten eller i tung industri, hvor der er brug for høje varmegrader og derfor ikke kan elektrificeres. I transporten handler det om skibe og lastbiler til langfart, hvor en batteriløsning bliver alt for tung, tidskrævende (til opladning) og dyr i anskaffelse. Her kommer brinten ind i billedet, enten til direkte brug, eller evt. ved et skridt mere omdannet til andre brændstoffer, f.eks. metanol.
Brint kan også – i modsætning til elektrisk strøm – lagres i store mængder forholdsvis billigt. Hertil er det nærliggende at benytte de underjordiske hulrum, som i dag anvendes til lagring af naturgas. Brinten kan derefter bruges som brændstof i kraftværker, der kan fungere som backup for solceller og vindmøller, når det er nat, og vinden ikke blæser.
Visionerne er klar, men hvad kommer det til at koste?
Undertegnede fremlagde for nyligt et regnskab, hvor brintprisen blev anslået til at være et sted mellem 50 og 80 kr. pr. kg. Det blev beregnet ud fra en strømpris, der fra havvindmøller ser ud til i fremtiden minimum at være 1 krone pr. kWh. Det er en dyr brint, idet verdensmarkedsprisen på brint, fremstillet ud fra kul eller naturgas, ligger på omkring 12 kr./kg.
Men hvad siger andre om brintprisen? Her har Francis Menton fra The Manhattan Contrarian skrevet en artikel om nyligt indgåede aftaler i Storbritannien. Den britiske regering udbyder jævnligt projekter inden for vedvarende energi og sætter her en retningsgivende pris på produktet. Er det vindmøller eller solceller, vil det være en pris pr. megawatt-time produceret.
Nu er en udbudsrunde vedr. brint netop blevet afsluttet, og den britiske regering var stolt af at kunne annoncere, at 11 projekter var blevet godkendt, med en samlet energiproduktion svarende til 125 MW. Umiddelbart lyder det jo ikke af meget, idet den danske regering fabler om, at der skal indgås kontrakter for 4000-6000 MW (4-6 gigawatt) allerede om et år eller to.
Briterne starter lidt mere forsigtigt op, og det er nok meget fornuftigt. Det interessante er nu den aftalte retningsgivende pris. For de 11 projekter er den i gennemsnit 241 engelske pund pr. MWh. Man regner ikke pr. kg, men derimod i forhold til energiindholdet. Et kg brint rummer ca. 39 kWh energi. De 241 £/MWh kan vi omregne til danske penge og får 2,10 kr. pr. kWh. Vi kan så beregne prisen pr. kg brint. Idet vi går ud fra, at der er tale om nettoenergiindholdet på de 39 kWh/kg, bliver prisen således 82 kr./kg. Det her er jo ikke nogen beregnet fiktiv pris, men hvad man i Storbritannien faktisk skal betale for hvert eneste kg, producenterne måtte lykkes med at få fremstillet.
Vi kan sammenligne med prisen på f.eks. naturgas. Fig. 1 viser gennemsnitsprisen i Europa fra 2008 til 2023. Før krisen kostede naturgas nede omkring 3-4 eurocent pr. kWh, og da krisen kom, toppede prisen omkring 7,5 eurocent/kWh. Det svarer i danske penge til mellem 25 og 56 øre pr. kWh eller mellem en ottendedel og en fjerdedel af den britiske brintpris.
Gaspriserne i Europa er høje p.t., hvorimod den i USA ligger nede omkring 11 dollars/MWh, svarende til 7,5 øre pr. kWh, så her er brintprisen 30 gange højere.
Det siger sig selv, at hvis man så f.eks. videreforarbejder sin brint til metanol, med yderligere tab i processen, bliver det et prohibitivt dyrt brændstof, der kommer ud af det. Ingen kan bruge det, med mindre de modtager massiv støtte undervejs. Skatteydernes penge.
Vi står ved en skillevej. Enten går vi videre med brinteventyret og accepterer derved en ekstremt kostbar energiforsyning, der vil gøre hele samfundet voldsomt meget fattigere, eller også kommer vi til fornuft og opgiver ”den grønne omstilling” baseret på solceller og vindmøller.
Klimaet skal nok klare sig under alle omstændigheder.
Danish
Hvis den energitunge skibsfart skal gøres CO2 fri, bliver atomkraft fremtiden for skibsfarten, tror jeg.
Der arbejdes på at udvikle små natriumkølede atomkraftanlæg, af blandt andet danske firmaer. Hvis man kan udvikle atomkraft anlæg, der kan rummes i en skibscontainer, vil det være oplagt at bruge denne energiform til skibsfremdrivning, i stedet for den rasende dyre brint eller metanol.
Atomkraft til skibe er jo heller ikke en ny opfindelse. Til militært brug har man anvendt den i mange år. Den er meget effektiv, da der kun skal fyldes brændsel på hvert 20.-25. år. De konventionelle atomanlæg er ganske vist dyre i dag til dette formål, men hvordan kan det komme til at se ud i fremtiden? De nye typer anlæg, der er under udvikling kan givetvis gøres meget billigere.
Det er klart at ny teknologi er dyrt i opstartsfasen, men man skal se på fordele og potentiale i udviklingsarbejdet.
Europa har brug for ,uafhængighed af gas og olie på sigt, der er masser af arbejdspladser , eksport muligheder og reduktion af temperaturstigningerne som benefits af innovation.
Der regnes med, at prisen for brint produceret ved havvind vil ende på godt et par dollars pr kilo, hvilket giver en kwh pris på 0,50 dkk.
Så ingen forundring over interessen og investeringslysten for at opdyrke de mange nye, interessante teknologier er meget stor.
Brint kan anvendes til blandt andet elproduktion, backupkapacitet mmm og til konkurrencedygtige priser.
Peter, man har indtryk af at du ikke rigtigt læser, hvad vi skriver, men bare i stedet aflirer de standardbesværgelser, der karakteriserer hele klimaindustrien. Men det bliver de ikke mere rigtige af.
De priser, der nævnes her på siden, 70-80 kr./kg brint, er efter optimeringen af driften. De er tæt på det teoretiske minimum. I starten vil den danske brint formentligt koste omkring det dobbelte – det er de lærepenge, man altid skal betale.
Når du siger 2 dollars/kg brint, svarer det til ca. 13 kr. Der skal som minimum bruges 39 kWh/kg. brint og med de forventede (og uundgåelige) tab bliver det omkring 50 kWh/kg. Din pris skulle så være en følge af, at prisen på havvind er faldet til 26 øre/kWh. Det er også hvad Energistyrelsen troede (eller måske stadigvæk tror), men det tror f.eks. Ørsted ikke mere på, når de forlanger omkring en krone pr. kWh. Tiden med billig havvind er slut (den har aldrig været der) og dermed er udsigterne til billig brint også fordampet.
Det kan godt være at der bliver en vis beskæftigelse i alle de grønne projekter, men hvis de kun kan holdes oppe af massiv statsstøtte, så kunne man lige så godt bruge pengene på at bede folk om at feje gaderne. Så kom der da i det mindste en pænt og synligt resultat ud af udgifterne.
Og lad os så fortsætte med kul, olie og gas, indtil kernekraften er klar til at tage over. Der er intet hastværk.
Søren, de oplysninger jeg giver kommer fra undersøgelser enhver frit kan Google sig frem til, så ligesom med alt andet svømmer nettet over med forskellige undersøgelser – i den ene og den anden retning – og realistisk set, så kendes den præcise pris ikke før produktionen er kørt ind i større skala.
Den samme tendens ses lige nu med elbiler, der i start op tiden har været temmelig bekostelige, men nu begynder priskonkurrencen endeligt at betyde billigere elbiler.
Så lad os se, jeg tror på innovation er vejen til en bedre verden med nye alternativer, der vil komme fremtidens generationer til stor gavn.
Hvo intet vover, intet vinder.
Tja, hvis du foretrækker unavngivne “undersøgelser”, du har googlet, i stedet for de fakta med referencer, som vi fremlægger her på siden, så fred være med det.
Påstanden om, at vindkraft aldrig har været billig er ikke i overensstemmelse med de data, der igennem årene er fremkommet.
Tværtimod er prisen på både solceller og vindkraft været i fortsat fald og er derved blevet de billigste energikilder på markedet.
Enhver ved, at renterne er steget, der har været forsyningsproblemer, hvilket har medført denuværende prisstigninger.
Uden forbindelse og når man diskuterer energipriser, så skal det da ikke glemmes at olie, gas, kul og atomkraftindustrien også har modtaget betragtelige midler i statsstøtte, så spørgsmålet er, om der overhovedet findes valide data.
Diskussionen ser mere ud til at handle om følelser end om faktuel viden.
Og igen kommer du kun med standard-påstande (baseret på dine følelser?) overfor alle de fakta, som præsenteres på siden her. Ja “LCOE”-priserne på sol og vind så lave ud, men det er jo udelukkende, fordi de er stærkt misvisende og slet ikke medtager alle de følgeomkostninger, til f.eks. backup, der er nødvendige for at få etableret en stabil elforsyning.
Olie, gas, kul og kernekraft har aldrig modtaget statsstøtte – andet end at de har fået fradrag for deres investeringer ligesom alle andre erhvervsvirksomheder. Og man har store investeringer, især inden for olie og gas. Men efterfølgende blev f.eks. Mærsks aktiviteter i Nordsøen brandskattet af regeringerne, det samme er sket i Norge, hvor man har opbygget den kolossale offentligt ejede oliefond.
Nok myter i denne omgang – vi stopper her.