Klima i Medier, Klimarealisme i medierne

Klima-alarmist

I mediet Klimamonitor, hvor man ikke bryder sig spor om klimarealisme, var der for et stykke tid siden et indlæg fra en klimaaktivist, der præsenterede sig som ESG Manager og medlem af Alternativet. ESG (Miljø, Samfund og Ledelse) er jo det nye sort for alt, hvad der er smukt og rigtigt – og som oftest temmelig løsrevet fra virkelighedens Verden.

Vores nye ven her er meget utilfreds med, at regeringen har tilladt efterforskning og udvinding af gas fra et nyt felt i Nordsøen. Det drejer sig om Elly-Luke-feltet, og der tales om at udvinde 5,2 milliarder kubikmeter gas.

I 2020 vedtog Folketinget ellers et stop for al ny efterforskning i Nordsøen, og den daværende klimaminister Dan Jørgensen rejste rundt og promoverede sig selv i den anledning. Han var medstifter af en ny sammenslutning: Beyond Oil & Gas Alliance – BOGA (”Alliancen på den anden side af olie og gas”). Her bekræftede man hinanden i, at en hurtig udfasning af de fossile brændstoffer var både mulig og stærkt ønskelig.

Nu er folketingsaftalen fra 2020 imidlertid udformet således, at selvom der ikke gennemføres flere formelle udbudsrunder, så kan private aktører godt søge om tilladelse til ny udvinding. Det er det, der er sket, og for at det skal være fair, har regeringen givet grønt lys for foretagenet, men samtidigt inviteret andre aktører til at byde på det samme felt. De har fået en kort frist – til oktober.

Det Internationale Energi-Agentur (IEA) udsendte i 2020 en rapport, der skulle vise vejen til ”netto-nul” og en overholdelse af Paris-aftalens temperaturmål på maks. 1,5 graders stigning. Den rapport har vi omtalt tidligere, og den havde ikke megen jordforbindelse. Folks tilværelse og muligheder skulle indskrænkes drastisk, og der skulle satses på brint og Power to X i massivt omfang allerede inden 2030, uagtet at teknologien slet ikke er på plads. Men IEA hævdede også, at udfasningen af olie og gas skulle og kunne gå så hurtigt, at man ikke havde brug for yderligere efterforskning, man kunne klare sig med at tømme de eksisterende felter.

IEA er helt tabt til klimasagen, det er pinligt, at et velrenommeret internationalt rådgivnings-organ i den grad har ladet sig forføre af alarmismens sirenesang. Men IEA er selvfølgeligt den helt ideelle kilde til indsigt for vores aktivist her. Og dog er han ikke helt tilfreds. IEA er ikke vidtgående nok i sine anbefalinger, hvis vi skal ”redde” planeten. Aktivisten skriver:

Om noget, så er IEA’s konklusion meget konservativ. IEA forudsætter voldsom vækst i endnu ikke opfundet teknologi til at indfange og lagre CO2, samt sigter efter bare 50 procents sandsynlighed for at holde temperaturen under 1,5 grader. Hvis vi er mere realistiske omkring ny teknologi og for eksempel ønsker 66 eller 83 procents sandsynlighed, så bliver vi også nødt til at lukke mange olie-/gasfelter før tid.

Klimaminister Lars Aagaard påstår, at tilladelsen til [ny gasudvinding] er fint foreneligt med Danmarks forpligtelser i BOGA og vores klimamål. Men han vælger at ignorere, at det klart er i strid med IEA’s anbefalinger for 1,5 grader. Der er ikke plads til nye fossile projekter overhovedet.

At 1,5-graders målet er en ren politisk konstruktion uden hold i videnskaben, valgte IEA at ignorere, og vores aktivist ved helt sikkert slet ikke noget om det. Han er bare overbevist om, at Jorden går under, hvis vi overskrider det mål. At den grønne omstilling i det tempo, som IEA forestiller sig, reelt er ganske umulig og vil medføre forarmelse, ikke mindst i den 3. Verden, spiller heller ingen rolle i aktivistens univers.

Til gengæld refererer han til en rapport udsendt af FN til brug ved diskussionerne på COP27-mødet i fjor. Her opstilles 10 ”anbefalinger”, i sædvanlig boldgade, med ”netto-nul” i spidsen. Ulandene skal have energiforsyning baseret på sol vind, osv., osv.

Illustration fra FN-rapporten

Aktivisten afslutter sit indlæg med følgende salut:

Til gengæld er det en stor skam fortsat at handle mod bedre vidende. Udvidelse af fossil produktion i rige lande i disse år strider imod al anerkendt viden og et minimum af moralsk anstændighed i en stadig varmere verden.

Et minimum af moralsk anstændighed ville være ikke kritikløst at hoppe med på klima-alarmismen og trække umulige løsninger ned over alle andre. Men den tanke er ikke faldet vores aktivist ind.

Del på de sociale medier

9 Comments

  1. Det er ikke kun den norske og svenske krone, der på det sidste er devalueret, det er Nobels fredspris også.

    Det er efterhånden mere en politisk korrekt pris, end en fredspris. For hvis der er noget, Greta ikke skaber, så er det fred, guld og grønne skove…trist.

    https://www.altinget.dk/navnenyt/zelenskyj-navalnyj-og-thunberg-er-nominerede-til-nobels-fredspris

  2. Hugh Sharman

    Thank you Søren and fellow “climate realists”,
    The IEA published its 2003 “Net Zero” Updates this week. These can be downloaded at https://www.iea.org/reports/net-zero-roadmap-a-global-pathway-to-keep-the-15-0c-goal-in-reach?utm_source=SendGrid&utm_medium=Email&utm_campaign=IEA+newsletters
    The acronym “ESG” does not appear once in any of these. Although in the IEA’s 2023 Update on “critical metals”, their assessment of “ESG” progress is a bit gloomy, as I read it this morning.
    “ESG”is the “badge of pride” worn by all European (including Danish) and most US banks and financing institutions who claim to be delivering “net zero”.
    I challenge any one of these to convince me that, for example, there has ever been delivered, anywhere on Earth, an ESG-compliant lithium ion battery (let alone any electric vehicle) or any ESG-compliant wind turbine or PV panel.
    Søren, challenge this kindly un-named “climate activist”! Insist that he/she explains how he/she judges ESG compliance! Wry laughter is permitted!
    Please tell me if and how I might be mistaken!

  3. Villi John Petersen

    Det mest eklatante eksempel på, at klimaalarmisterne er helt ligeglade med både videnskab og virkelighed er, at de påstår, at især køer er belastende for klimaet. Køer er biologisk set klimaneutrale, for de kan som andre organiske væsner ikke producere kulstof eller CO2. Derfor er de ude af stand til at forhøje atmosfærens CO2-koncentration.

    • Henning Holm Sørensen

      På mig virker det hele efterhånden som Vestens pendant til Kinas ‘store spring fremad’ i 1950erne.
      Vi bliver forarmet i større og større grad af den statsstøttede boble økonomi.
      Målet 1,5C er en intellektuel fornærmelse mod selvstændigt tænkende mennesker.

  4. Hvor er det glædeligt, at der åbnes for et stort gasfelt i Nordsøen, Elly-Luke-feltet. Hele Europa mangler naturgas, Norge producerer alt, hvad de kan til sig selv og Europa inkl. Danmark. Men i stedet for at bidrage til at afhjælpe de europæiske landes energikrise, har danske politikere arrogant og usolidarisk lukket for produktion af den tiltrængte olie og grønne naturgas. Det er pinligt og dumt. Det er danskernes værdier, som nogle overtroiske politikere forhindrer os i at udnytte til alle danskeres bedste. Danmark var engang den 3.største olie-eksportør i Europa. Men den økonomiske gevinst må danskerne altså ikke mere få glæde af, siger vor skrubtossede regering. Når nogle vil have, at u-landene skal basere deres energibehov på energi fra sol og vind, er de ikke bare dumme, men efter min mening decideret onde. De to egenskaber går da også ofte hånd i hånd. Det er på grund af den industrielle revolution baseret på de praktiske energikilder olie og gas at vi i Skandinavien lever et bedre og længere liv end før den industrielle revolution. Faktisk er levetiden næsten fordoblet i forhold til for 200 år siden. Denne fantastiske gode udvikling grundet de “fossile” energikilder ignoreres totalt af de overtoriske klimaalarmister.

  5. Lars Lundsdal

    Kære Paul og Erling

    Vil I ikke nok lægge jeres kommentarer ind på opslaget på vores Facebook side(!?)
    Tak
    Mvh Lars

  6. “At 1,5-graders målet er en ren politisk konstruktion uden hold i videnskaben, valgte IEA at ignorere, og vores aktivist ved helt sikkert slet ikke noget om det. Han er bare overbevist om, at Jorden går under, hvis vi overskrider det mål.”

    Joo, men det er jo bare hvad vores “uafhængige” og virkelighedsfjerne klima(alarmist)råd fortæller alle danskerne.

    https://klimarealisme.dk/2023/03/01/klimaraadet-status-2022/

    Hvad de danske klimaalarmister som udgangspunkt ikke forstår er, at uanset hvad man gør eller ikke gør i Danmark, så er vi for lille et land til at kunne påvirke en global atmosfære i en meningsfuld grad.

    Det er realiteterne.

    Hvorfor vi med danske tiltag kun taler om, at vores penge gives ud til ingenting, “feel good” projekter (VE-mafia og kriminelle energihandlere), der i i realiteten forarmer os så voldsomt, at vores VE-mafia har sikret, at vi nu er det land i EU med de højeste EL-priser, i henhold til cable.co.uk.

    Dermed har den grønne tro helt konkret forarmet landet gennem de sidste årtier, uden samtidig at have sænket vandstanden, men blot sænket vores økonomiske råderum til at lave rationelt funderede tiltag.

    Derfor navnet, de trearmede tyveknægte, der udover at stjæle vores penge, også skamferer vores nu knap så yndige land.

    https://www.cable.co.uk/energy/worldwide-pricing/

    Hvad de heller ikke forstår, er at klimavidenskaben i stor udstrækning ikke er videnskab, men tro og politik.

    Sålænge klimavidenskaben ikke er klimavidenskab, giver en klimaøkonomi selvfølgelig heller ingen mening, på nær den del af en klimaøkonomi der er gratis eller ligefrem giver profit, som så selvfølgelig også er præcis den del af klimaøkonomien vores vise politikere blokerer for i ind- og udland.

    Man kan ikke løbe i fuld fart fra A – B, før videnskaben har fjernet bindet fra øjnene, så man ved i hvilken retning man skal løbe … man risikerer jo at løbe ind i en af de mange vindmøller, ud over en afgrund eller bare at løbe med fuld fart i den forkerte retning, hvilket så er situationen i Danmark lige nu.

    Jo længere vi løber ud af VE-blindgyden, jo længere bliver vejen tilbage, og jo fattigere bliver vi.

    Vindmøller er ligesom sejlskibe ikke fremtidens løsning, men fortidens.

    De radikale har presset på for at den grønne religion skal skrives ind i den danske grundlov, men hvis der er noget, der skal tilføjes i grundloven, må det være Sørens håndsving.

    Og nu siger mor Mette, at vi alle skal arbejde endnu mere, så samfundet kan bruge flere penge på …. ja rigtig gættet … ingenting.

    Lad alle medlemmerne af den grønne kirke arbejde lidt mere, så tager vi andre os en slapper, imens vi nyder synet.

  7. Erling Petersen

    “Udvidelse af fossil produktion i rige lande i disse år strider imod al anerkendt viden og et minimum af moralsk anstændighed i en stadig varmere verden”.

    Jamen kære venner. Det er jo i “de fattige udviklingslande” at udvidelsen sker!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*